14.07 – 18.07 Koh Tao
Vi fik de skønneste strandhytter med terrasse og udsigt over bugten, myggenet og badeværelse til åben himmel (næsten). Ingen air-con, hvilket dog viste sig at være mere træls end forventet – det var MEGET varmt om natten at ligge ”spærret inde” i myggenet – men TOTALT idylsk var det!
Resortet ligger stort set alene i bugten (der er kun en lille lokal bar og et par enkelte tilsyneladende forladte hytter) og består af omkring 20 træhytter og en overdækket terrasse-restaurant med den skønneste udsigt. Dagene gik med badning og chill-out på restauranten, som har ca. 10 små lave borde og en masse puder hvorpå man ligger/sidder mens man spiser, spiller kort, læser eller bare slapper af og nyder udsigten. Totalt afslapning!
Øen er efter sigende et af de flotteste snorkelområder i Thailand, så ungerne lånte snorkeludstyr og så var det ellers bare i gang med at undersøge havbunden, stenene, korallerne og alle fiskene. Der var MASSER at se; det vildeste der blev set var en haj – ca. 1 m. lang! Vi talte med en erfaren snorkler som også havde set hajen, så den skulle være god nok – det var ikke et resultat af for mange mocktails (alokohol fri cocktails)!
Eneste afstikker fra vores bugt-idyl var en gåtur ind til hovedbyen (der er vist kun den ene by) – turen tager en lille time og er en fantastisk flot tur langs kysten med ubeskrivelig flot udsigt. Byen er lille og hyggelig og centreret omkring dykning, som er hvad Koh Tao er mest kendt for. Vi fik købt undervandskameraer til de snorklende børn og fik arrangeret vores videre tur (transport til- og hotel i Khao Lak). Resortet har ingen internet og ligger rent faktisk så øde at der heller ikke er mobil dækning, så vi var ærlig talt lidt ”hungrende” da vi fandt WiFi et par steder i byen! Det var som sædvanlig meget varmt så da vi skulle hjem tog vi en vandtaxi – ”vores mand” fra ankomstdagen kunne genkende os og ville meget gerne sejle os igen (faktisk ventede han i mange timer på os).
Ifølge kalenderen er det regntid i Thailand, men bortset fra den sidste dag havde vi faktisk kun solskin og blå himmel mens vi var på Koh Tao – fantastisk! Håber ikke vi bliver for skuffede hvis det kommer til at regne for meget de næste steder vi kommer til.
Sidste morgen på Koh Tao blev lidt af en ”nær-døds oplevelse” – det var blæst en del op og da vi gik ned til stranden med al vores oppakning opdagede vi at ”vores mand” - som vi havde aftalt skulle sejle os ind til byen – ikke var der. Han havde i stedet sendt en anden mand med en lidt større båd, som med tegn og fagter forklarede at det var for farligt at sejle i det vejr med den helt lille båd. Også den lidt større båd havde dog problemer – vi måtte gå ud i vandet med fuld oppakning så alle blev våde til midt på låret (dem med de helt korte shorts var klart bedst stillede) og de uheldige – som blev ramt af bølgerne – blev våde til navlen. Da alle var kommet ombord måtte den stakkels mand trække båden ud og fri af klipperne for at kunne få den særlige motor (et ”piskeris” på en lang stang) i vandet. Herfra var det så blot at forsøge at styre fri af de værste bølger og ellers forsøge at holde vandet ude af båden – manden var MEGET stiv i blikket under hele turen men forsikrede os om at det var ”okay”. Det var ærlig talt MEGA skræmmende – vi sørgede for at rygsækkene IKKE var låst fast til kroppen i fald vi kæntrede. Efter ca. 15 meget nervepirrende minutter nåede vi endelig frem og måtte endnu engang ud i vandet for at komme på land!! Da vi endelig kom ombord på katamarenen, som skulle sejle os tilbage til fastlandet, fortsatte ”festen” – inden afgang blev alle ombordværende bedt om at gå frem foran på katamaranen, da den ellers ikke kunne komme ud på åbent hav på grund af ekstremt lavvande!!! Hmmm – måske er det bedst hvis vi fremover forbliver på fastlandet???