StudieaktivitetsmodellenStudieaktivitetsmodellen
Uddannelsesministeriet har udarbejdet en model, Studieaktivitetsmodellen, som illustrerer, hvordan et læringsrum er tilrettelagt, og den studerendes rolle i de forskellige læringsrum. Modellen inddeler studieaktivitet i fire læringsrum, hvor undervisere og studerende indtager forskellige roller. Nedenfor finder du Uddannelsesministeriets eksempel på en studieaktivitetsmodel. Modellen vil blive brugt i studievejledningen og i introduktionen til de forskellige forløb for at tydeliggøre, hvordan de forskellige læringsrum skal supplere hinanden.
Hvad er en studieaktivitetsmodel?
Studieaktivitetsmodellen bidrager til at tydeliggøre forventninger og krav til den studerende. Den skitserer arbejdsdelingen mellem underviser og studerende og viser, hvad der skal til, for at forskellige læringsrum supplerer hinanden på bedste vis. Det kan fx være en forudsætning for undervisningens gennemførelse, at du har læst en given tekst, medbringer opsamlinger fra et gruppearbejde, eller har forberedt et oplæg. Og dermed har du bevæget dig rundt i alle modellens læringsrum. Ligeledes kan undervisningen eller vejledningen kvalificere det videre arbejde i de øvrige læringsrum, du indgår i. Herunder kan du se Uddannelsesministeriets studieaktivitetsmodel.
|