UMD Forløb / Fordybelse

Fordybelse Rikke, Kasper & Diana

I forløbet arbejdes der med et mere afgrænset fagligt område, der udfoldes og perspektiveres med fokus på de studerendes egne færdigheder. Der arbejdes frem mod et produkt som fremvises for andre. Projektet afsluttes med en fremlæggelse og teoretiske overvejelser over arbejdsprocessen. 

 

Hulemanden, Ilden & Troldkvinderne.

Dogmer:

Ild

Middelalder/Stenalder

Musik/tromme/Stomp

 

24. januar: Gruppen mødes for første gang for alvor. Rikke sættes ind i ildens facetter og legetøjet vælges. Dogmerne kommer på bordet og en råskitse tager form. Hule/abemand – Tidsrejse – Mødet med middelalderen – Mødet med ild – Frygt – Nysgerrighed – Mestring – Opdagelsen hjembringes. Det træffes beslutning om ”våben” og hver af os tildeles et. Til næste samling medbringes legetøj og ”kostumer”.

27. januar: Gruppen mødes og Rikke havde for første gang fingrene i ilden. Vi gik udenfor for at øve/træne lidt, men da det var snevejr, gik det hurtigt op for os, at vi ikke kan forvente at lave vore forestilling live til fremlæggelsen. Efter en halvtimestid med kolde og blå fingre, gik vi derfor ind for at finde på et alternativ. Vi nåede frem til at vi gerne vil lave en film med vores forestilling, som vi så kan vise til fremlæggelsen, det gør også at vi kan lave forestillingen i tusmørke så ilden får en større og mere fremtrædende rolle. Vi blev enig om at kontakte medieskolen, for at høre om de måske kunne være os behjælpelige. 

30. Januar: Vi havde vejledning med Gert i dag, han mente at det ikke var helt nok at vise vores film til fremlæggelsen. Han foreslog i stedet at vi stadig lavede vores film, men at vi derefter afprøvede den på målgruppen måske med en efterfølgende lille workshop hvor børnene afprøver nogle af elementerne. Efter vejledning satte vi os derfor ned og lavede en ny slagplan. Vi filmer og klipper i uge 7 og så afprøver vi det på 2. & 3. SFO børn i uge 8. Desværre kan medieskolen ikke hjælpe os, da de er i gang med egne projekter.

3. februar: Den 20. januar var Umdkvartetten på Viborg dramaskole for at vise vores Devisingforestilling fra det kernefaglige forløb. Efterfølgende har dramaskoleholdet "Supernova" udviklet deres egen forestilling. I dag var Umdkvartetten så inviteret på dramaskolen, for at se resultatet af deres anstrengelser. Og de klarede det super godt.

5. februar: Gruppen mødes og arbejde på filmmanuskriptet og nogle remser. Vi har fået lov til at film ude hos Viborgs lokale ridder "Ridder Ole", hvilket giver os nogle for hvor film tidstypiske omgivelser. Derudover må vi afprøve filmen og elementerne med en gruppe 2. & 3. kl. SFO børn i Løgstrup SFO. 

7. februar: Kulturmøde med Børnekulturen i Viborg. Hvad sker der for børn og unge i Viborg kommune og hvad kunne de godt tænke sig der skulle ske i fremtiden.

10. februar: Gruppen mødes på Vinkelvej 38 i Viborg, som hele dagen skulle være vores Location for filmindspilning. Vi satte lejr op i hestefolden og lagde en overordnet plan for dagen. Vi startede med at lave bål og fik sat suppe over, dels skulle den bruges til filmen senere på dagen, og dels havde vi aftensmad. Vi havde delt vores manuskript op efter hvilke scener der skulle filmes i lys og hvilke i mørke. Vi startede derfor med at filme scenerne med hulemanden, da disse dels forgår i en anden tid. derefter tog vi middelalderscenerne i følgende rækkefølge: Ankomst af Hulemand, spisescener, tryllescener og til sidst, da der er blevet skumring optager vi scenerne med ild.

12. februar: Rollespils "observatør" i Hvolris Jernalderlandsby. Rollespil går i alt sin enkelhed ud på, at man forestiller sig at være en anden person i en eller anden historie, der kan foregå i fantasien. Et rollespil adskiller sig fra et skuespil ved, at det ikke er tilskue. Rollespil adskiller sig også fra skuespillet ved, at rollespillet ofte har et meget stort element af improvisation over sig, selv om en vis del sagtens kan være fastlagt. Den del af rollespillet der er fastlagt, er oftest planlagt af spillederen eller arrangørerne (også kaldet en Game Master), som igennem rollespillet ved fortælle en historie eller fremprovokere nogen følelser hos spilleren, for at give dem en oplevelse. Der var vilde kampe mellem vikinger, rundt om langhusene og inde i skoven. Der blev lavet vikingefrokost på bålet.

17. februar: Mandag d. 17. blev brugt på at klippe film sammen. Og få lagt en overordnet slagplan for SFO besøget d. 20. februar.

18. februar: Vi brugte et par timer på at klippe filmen færdig og finde de sidste lydfiler. 

20. februar: D. 20. mødes vi kl. 8.30 for at få SFO besøget endelig lagt i "bolde". Så brugte vi 1 time på at være statister i en anden gruppes film, hvorefter vi tog ned i byen og fik handle de sidste effekter ind, inden vi drog ud i Løgstrup SFO, for dels at vise vores film og dels afprøve nogle af elementerne fra filmen i en workshop med 2. & 3. kl. Vi havde 18 børn som vi efter at de havde set filmen, inddelte i 3 grupper af 6. Vi lavede så 3 stationer hvor de kunne afprøver forskellige elementer fra filmen. 1) Jonglering med stav. 2) Jonglering med bolde. 3) Jonglering med Poi. Vi fotodokumenterede workshoppen. 

24. februar: Mandag mødes gruppe for at påbegynde vores fremlæggelsesproces og analysere vores kernefagligebegreber i forhold til vores filmprodukt.

26. februar: Onsdag mødes gruppe for at færdiggøre vores fremlæggelse. 

27. februar: FREMLÆGGELSE.

Kernefaglige begreber i filmen.

1.     Fabel:

a.    Stenalder mand bliver hidkaldt til middelalderen og her lære han om ild og tager den med tilbage til stenalderen

 

2.     Figur:

a.    Stenaldermand: dum/uintelligent/minder begavet, klædt simpel med skin,  

b.    Troldkvinder: magiske, vise/intelligente/begavet/kloge, Middelalder tøj,   

 

3.     Rum:

a.    Optaget i naturen

b.    I stenalderen, lyst men koldt, ingen bygninger

c.     Middelalderen, mørk men varm, bygninger

 

4.     Tid:

Der er 2 forståelser for tidgma

a.    Vi er i to tidsalder - Stenalder & Middelalder  

b.    Forløbet er delt op i 2 tider med SFO børn

          i.     15 min til film

          ii.     3*15 min hvor børnene prøver 3 forskellige gøgler ting

c.    Vi har arbejdet med projektet i gennem et stykke tid,

          i.     en uge hvor vi skrev selve stykket,

          ii.     14 dage hvor vi øvede elementer,

          iii.     1 dag til at filme

          iv.     1 dag til at klippe

          v.     så en dag i SFO

 

5.     Puls:

a.    Stenaldermanden arbejder med puls, når han efter at have fundet ilden og taget den med tilbage til sin egen tid, danser en lille sejrsdans.

b.    Der er også forskellig puls i den musik vi har brugt.

 

6.     Melodi:

a.    Troldkvinderne arbejder med melodi når de fremsiger tryllevers.

b.    Vi arbejder med 4 forskellige melodier + 1 trylleremse

 

7.     Rytme:

a.    Der rytme i stenaldermandens dans

b.    Rytme forekommer også i troldkvindernes trylleremse

 

8.     Harmoni:

a.    Disharmoni mellem troldkvinderne i deres trylleremse

 

9.     Klang:

a.    -

 

10.  Form:

a.    Samme musikstykke starter og slutter filmen – hvilket også illustrerer vores spring i tid.

 

11.  Kontrast:

a.    mellem lys og mørke - stenalder tid i lys, middelalder i dunkel belysning

b.    lyd, stenalder stille musik, middelalder mere tempo

 

12. Rim og remser     

Pædagogisk & Didaktisk overvejelser

1. Barnets teknikker skal udvikles, og sansning og motorik stimuleres. Roser man barnet for den ”flotte” tegning, skaber det umiddelbart glæde, men roser man, ligegyldigt hvad barnet præsterer (eller føler, det præsterer), oplever barnet naturligvis, at tegningerne – og måske endda selve mediet tegning – er ligegyldigt. Engagementet forsvinder, og teknikken udvikles ikke yderligere.

2. Kulturens teknikker (skalaøvelser, improvisationsteknikker, farvelære osv.) kan være god støtte for barnets læring, men de skal været stillads uden om barnet, der kan justeres i takt med dets udviklings- og læringsniveau, ikke en spændetrøje. Den legende tilgang skal bevares, for ellers knytter barnet efterhånden negative følelser til aktiviteten. 

3. Kulturens formtilbud & betydninger skal præsenteres for barnet. Men form og betydning bør ikke skilles ad. Rene formøvelser udvikler ikke nødvendigvis barnets erfaringer. Det er godt at male, men bedre at male noget. På den anden side må betydningen ikke blive det dominerende element som i f.eks. politisk propaganda, reklame og religiøse budskaber.

4. Barnets erfaringer skal kunne spejle sig i kulturens formtilbud (eventyr, fabler, stomp, musik, dans, billeder osv.) for at udvikles. Udgangspunktet er barnets udviklingsniveau og lyst til deltagelse. Det indebærer i forhold til børn, at formtilbudene udvælges og præsenteres ud fra pædagogiske og didaktiske kriterier. En fare lurer imidlertid, hvis barnet ”skånes” for meget og f.eks. mest møder idylliserede og sjove kulturelle formtilbud. Så sker der kun begrænset læring og erfaringsudvikling.