DGI Cross i Knudskoven, Holbæk
Skrevet af Lise Andersen
2 Kommentarer
12-11-2013
Der var DGI-Cross i Knudskoven, Holbæk
Vi var 8 fra KAM, der deltog i lørdags, 9. nov. Vi havde (selvfølgelig) fotografen med, og der er en fyldig video på vej, - men se her nogle highlights med vore deltagere i løbet.
Det var noget udfordrende fordi det havde regnet en del, heldigvis holdt det op med det, samtidig med at vi ankom. Der var noget fedtet og leret på sine steder, men de fleste stier var 'med bund', og der var godt mærket af og med vejvisere overalt.
Efter min mening var det et meget vellykket løb - jeg ser frem til næste løb, som bliver Lørdag 7. dec. kl. 13.00 - 13.10 - og 14.15
Det er Svallerup-Bjerge/Høng LK som står for dec-arrangementet.
/Lise Andersen
Athen - resultater
10-11-2013
Der kommer formodentlig et fyldigt løbs- og turreferat senere. Men rapporterne - på Facebook - melder om et varmt løb (25 C) og en bakke på små 9 km fra 21 til 30 km. Varmen kunne vi godt bruge, bakken kan de beholde... Stort til lykke til de gennemførende!!
5 af de 6 atleter: Gitte, Michael, Pia, Henrik og Jeanette
Tiderne:
- Michael Nielsen: 3:37:03
- Pia Linke: 3:59:40
- Jeanette Jacobsen: 4:15:35
- Gitte Jensen: 4:23:37
- Henrik Bach: 4:44:19
- Carsten Jørgensen: 4:50:35
BT om Abdi
10-11-2013
Landsaviserne har også øje for Abdis præstationer:
Årets Julemærkemarch står for døren
10-11-2013
Julemærkehjemmet i Skælskør var fint repræsenteret ved søndagens løbeskoleeksamen – Nicolaj og 4 elever stod klar til at løbe med.
Inden starten blev vi opfordret til at deltage i Julemærkemarch søndag d. 1. december. Der er start fra kl. 9 og et par timer frem.
Julemærkehjemmet satser på, at der i år skal sættes deltagerrekord – den magiske grænse på 2.000 deltagere skulle gerne brydes – og måske du kan være med til det.
Korsør AM har i mange år samarbejdet med Julemærkethjemmet og vi kan da kun opfordre til, at man støtter det gode formål og får lidt frisk luft i Skælskør søndag d. 1. december.
Motionsudvalget
Løbeskoleeksamen med udfordringer
10-11-2013
Årets løbeskoleeksamen fik flere udfordringer end normalt.
Men intet er jo umuligt – ruterne blev ændret (forrige uges blæsevejr havde gjort stierne i skoven ufremkommelige) og selv nattens voldsomme regn kunne ikke forhindre os i at løbe.
I silende regn blev 25 km. holdet sendt af sted kl. 8.30 og regnen fortsatte frem til registreringen på 5 og 8 km. holdene. Ved starten var vejrguderne blevet lidt mere venligt stemt (vi kom jo alligevel) og regnen dødede lige så stille ud. Der er ingen tvivl om at morgenstundens regn nok har holdt en enkelt eller to derhjemme, men trods dette var 55 mødt til årets eksamen – og de fik til gengæld en god tur. Ruterne var faktisk ikke så ringe endda og med lidt let regn i starten kunne det have været meget værre (afventer et referat fra Leon på 25 km. holdet)
Alle bestod med glans (resultatliste kommer senere)
Hurtigst af alle var Molly (Pernille Hansen) 5 km. og Jacob Jensen på 8 km. ruten, men nu er det jo ikke tiderne som er afgørende – derimod at vi har fået ”uddannet” en masse nye løbere.
Vel i mål blev alle fejret med manér. Et godt resultat skal fejres – 6 fl. champagne, 1,6 kg. fuldt chokolade og 120 stk. frugt blev fortæret i målet.
Der laves i næste uge diplomer til alle – måske er de klar til tirsdag. Derudover
Stor løbeweekend
09-11-2013
Denne weekend byder adskillige løbeudfordringer og -begivenheder:
Endelig er vi nogle stykker der tager over til Dansk Atletik Forbunds løbeseminar i Odense søndag, for at suge lidt inspiration til os.
God weekend!
Et løbeliv efter løbeskoleeksamen?
1 Kommentarer
05-11-2013
Et løbeliv kommer ikke af sig selv. Løb skal vedligeholdes.
Korsør AM træner 52 uger om året - og det fortsætter også efter søndagens eksamen.
Der bliver således rig mulighed for at fortsætte træningen.
Alle er fortsat velkomne og tilmeldte fra løbeskolerne har betalt kontingent for resten af 2013.
Lidt praktisk
Vi træner fremover på følgende tidspunkter
Tirsdag og torsdag kl. 17.30 - fælles start for alle ved klublokalet. Søndag fortsætter vi kl. 10.00 ved Skovhuset.
Der vil fremover være følgende hold:
3 - 4 km.
5 - 6 km.
7 - 8 km.
10 km.
+ 10 km.
Der burde være et tilbud til alle - og man er velkommen til skifte hold afhængig af dagsformen. Alt efter fremmødte vil der på flere distancer blive løbet med forskellige hastigheder.
Vi ses
Motionsudvalget
Meget stille fødselsdag
04-11-2013
Så skete det igen – foreningens hjertestarter har haft fødselsdag.
Det er nu 3 år siden at Trygfonden sponsorerede os en hjertestarter og heldigvis har vi klaret endnu et år i al ubemærkethed.
Til alles information hænger hjertestarteren i Korsør Hallens forhal (og skulle der være brug for den og hallen er lukket SKAL en sten bruges til at komme ind)
Sammen med hjertestarteren blev der også sponsoreret 3 års uddannelse i brugen af den – sidste kursus finder sted d. 26. november 2013.
Henset til at mange allerede har været på kursus er Korsør Firmaidræt, FC Storebælt og hallens personale indbudt til nogen af kursuspladserne.
Vi har spredt de sidste kursuspladser rundt på holdene, så der gerne skulle være uddannede på de fleste hold (og dermed også nogen i klublokalet såfremt uheldet skulle være ude).
Rart at vide at nogen bruger en aften på at skabe tryghed for andre og så håber vi at ubemærketheden fortsætter i mange år.
Per
Løbeskoleeksamen
04-11-2013
12 uger er gået og det er nu tid til den "afsluttende eksamen".
Træningen er gået fantastisk og de fleste har fået snuset til de 5 km. under træningen, så det må siges at være en velforberedt flok der stiller til start på søndag d. 10. november 2013.
Lidt praktisk om eksamen:
Langdistanceholdet mødes kl. 8.30
Alle andre mødes kl. 9.45 ved Skovhuset - indskrevning og udlevering af startnr.
Start på 8 km. eksamen kl. 10.05
Start på 5 km. eksamen kl. 10.10
Husk at afsætte tid til opvarmning inden starten.
I målområdet vil der være forplejning til alle.
Vi opfordre alle vores medlemmer til at deltage. Mange nye er kommet i gang med at løbe og fortsætter forhåbentlig sammen med os - det skal fejres!!!!!!!!.
Til alle motionsløb er der diplomer - så selvfølgelig har vi også det. Diplomerne udleveres til træningen næste tirsdag.
Husk at familie og venner er velkomne til at heppe med på søndag.
Vi glæder os til at se jer alle i skoven
Motionsudvalget
<
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
>