KARENBROSTROM

Varm andesalat

4 pers.

 

6 små rødbeder

1 granatæble, halveret

2 tsk. hindbær eller skovbær marmelade eller syltetøj.

0,5 dl. jomfru oliven olie

1 tsk. citronsaft

1 tsk. Dijon sennep

4 andebryster

100 g. grønne bønner, blancherede

2 håndfulde rucola salatblade, skyllede

150 g. feta i tern

2 spsk. valnødder, groft hakkede

 

Kog rødbederne til de er møre, mærk efter med en kniv. Lad dem køle af og fjern derefter ende stykkerne og skindet og skær dem i kvarte.

Pres hvad du kan klemme ud af saft, af hver halvdel af granatæblerne. Gem saften. Tag kernerne ud, dette gøres lettest ved at banke på skallen med en træske. Ned til juicen med kernerne. Opvarm syltetøjet i en lille gryde, det må ikke koge, det skal bare være flydende. Pisk syltetøjet sammen med olivenolien, citronsaft, sennep, og 2 spsk. af granatæblejuicen. Smag til med salt og peber. Gem det i køleskabet.

Snit skindet på andebrysterne som på en flæskesteg. Steg dem i 6-7 minutter på hver side, start med skindsiden, og steg til de er gennemstegte. Kødsaften skal være klar. Pak de færdige andebryster ind i folie og lad dem hvile.

Kom rødbede, salat, feta, bønner og nødder i en skål. Tilsæt 4 spsk. af dressingen og bland salaten godt sammen. Anret salaten i et lille tårn på hver tallerken og kom tynde skiver af andebrysterne over. Kom evt. mere af dressingen og drys med granatæblekerne.

 

Karen Broström