21.Oktober FF Ejder Brigaden Away

FF Ejder Brigaden - TjallansBoys

Ja man skulle ikke tro det men Tirsdag den 21. Oktober var vi kommet til sæsonens sidste kamp for TjallansBoys. Det føles som få uger siden vi betrådte de veltrimmede græsstrå på Fort Kløvermarken for første gang, og denne aften skulle det så være sidste gang vi betrådte måtten på kunststofbanen for i år. Dagens kamp startede en lille smule uheldigt i det kun 2 mand valgte at komme for sent (tak til Træneren og Anføreren), men da vi så talte efter endnu engang nåede vi kun til 9 og dette måtte betyde der manglede en spiller. Efter en hurtigt navneleg kom vi frem til det var Peter ”pedel”, som åbenbart fuldstændig havde glemt tid,sted og afbud. Han var simpelthen ikke mødt op til kampen, og uden et afbud koster dette jo som bekendt 100 kr. i bødekassen, og en stor kasse 27’ere til afslutningsfesten på Lørdag. Til dagens kamp havde Coach Hul givet sig selv genvalg på målet i 1.halvleg, og samtidig testkørte han et nyt system, som han var blevet introduceret til ved weekends trænerkonference. Dette gik ud på at udskiftning og opstilling foregik i kæder af 2 personer. Kæderne kom til at bestå af de 2 Primadonnaer (Prince og Ulla), driblekongerne (Herskind og Uche), målscorende (Klauman og Dunken) samt allround energibomberne (Tjallan og Hippie).

 På toppen havde Coach Hul valgt, at starte med målscorende i håb om deres indbyrdes jagt på 4. pladsen på topscorer listen ville kaste en masse mål af sig. Klauman og Dunken indbyrdes jagt på 4.pladsen gav sig imidlertid udslag i den helt modsatte retning. I stedet for at supplere hinanden og derved hjælpe hinanden frem på topscorerlisten, lurede de på hinanden som 2 gribbe og havde faktisk mere travlt med at dække hinanden op end at score de mål, som kunne bringe dem frem på topscorerlisten. Dette resulterede i at TjallansBoys sad på

70 % af spillet de første 20 minutter, men når vi kom op omkring feltet løb det, grundet tvekampen en smule ud i sandet. De farligste situationer kom således efter dødbolde, som Hippie flot fik filmet sig til, hvilket også kostede et utroligt drabligt sår på benet. Efter 20 minutter havde Coach Hul set nok nede fra sin plads i målet og de 2 kamphaner måtte en tur ud på bænken og køle af, ind kom i stedet, noget der skulle vise sig, at blive aftenens farligste angrebsdue Hippie og Tjallan. Straks kom der mere fart i angrebsspillet, som nu både kom til at indeholde hælspark, hurtige ryk og bloddryppende knæ. Efter 25 minutters spil, hvor de farligste afslutninger indtil da havde været skud 13 meter over mål både fra Ulla og FF Ejder Brigadens side, finder Uche med en genial dybde stikning Tjallan, som køligt og endnu mere genialt tager et kort træk uden om målmanden og stensikkert sender kuglen i kassen med venstrebenet. Et utroligt flot mål at åbne aftenen på, så flot at selv FF Ejder Brigaden spiller, måtte klappe en enkelt gang. Nu var der åbne for kagedåsen med lækkerier, og få minutter erobre en stærkt spillende Uche bolden på midten, hurtigt sender han den videre til Hippie, som med det utrolige overblik han spillede hele kampen med, første gang sender den videre til Tjallan, der endnu engang var stukket i dybden. Denne gang finter, Dagens Klare MOM, at han vil trække forbi målmanden, som i panik spurter ind mod sit mål, i stedet afslutter kampens spiller første gang hårdt, og fladt mellem benene på den sagesløse keeper. Inden pause kaffen havde FF Ejder Brigaden et par farlige kontra angreb, som en endnu engang stærkt spillende Hul flot tog sig af.

    I pausen ofrede Coach Hul sig og forblev på mål så dagens 2 målsskytte kunne forsætte sine flotte bedrifter ude i marken. Til 2.halvleg start havde de 2 kamphaner taget opstilling nede i forsvaret, hvilket fungerede langt bedre (skyldes nok målet var så langt væk). Nede fra de bagerste række starter de 2 et højt pres på Ejder Brigadens spillere, som til sidst må kapitulere og aflevere bolden direkte ind til en helt fri Prince, som resolut viser sin makker Ulla hvordan man sparker en bold langs jorden, og dermed førte TjallansBoys 3-0. 

Efter 3-0 målet trak TjallansBoys sig en smule længere tilbage på banen, dette gav mere plads til de gule tyskere, og trods flere heltemodige taklinger fra Klauman og Dunken fik de prikket bolden til en reducering til 3-1. Ved målet blev anføreren skadet, og da en kæde ikke er stærkere end det svageste led måtte Dunken også en tur på bænken. På det efterfølgende indkast er den nye forsvarskæde ikke kommet ordentligt på plads, hvilket resultere i at en gul tysker står helt fri på bagerste stolpe, og kan bringe spænding tilbage i kampen med en flad afslutning ind under en chanceløs Hul. Dette var som om det vækkede TjallansBoys endnu engang. Klauman ofrede sig for holdet, og lød sin makker komme på banen trods Klaumans skade. Igen begyndte angrebne at rulle frem mod Ejder Brigadens mål og især Ulla havde mange skudforsøg over mål (dog var det gode skud over mål). Efter et kvarters spil i 2. halvleg modtager en indtil da anonym Herskind bolden på midten af banen, og med en flot aflevering splitter han tyskerne forsvar ad. Mikkel som modtager bolden hamre flot bolden ned i det lange hjørne uden betænkningstid, og viser igen Ulla hvordan man holder bolden nede. Dette mål tændte Herskind (ikke på den måde Julie og Fie gør) bare 5 minutter efter er det Dunken i oplæggerens rolle. Han finder flot Herskind på kanten af feltet, som ligeså flot finder det nærmeste målhjørne, og derved endnu engang viser Ulla hvordan man holder bolden nede. Derved var kampen realt afgjort, og det var nu blot et spørgsmål om sejrens størrelse. Dunkens mål for før tændte ikke blot Herskind, men også vores ellers skadede anfører blev tændt (de 2 spillere har det med at tænde på den samme). Miraklet var sket på sidelinjenm, og Klauman kunne nu gå igen, og derved komme på banen i jagten på 4.pladsen på topscorerlisten. Dog havde Hul ikke glemt problemerne fra første halvleg, og Klauman blev derfor til sin store skuffelse placeret som bagerste mand. Herskind var dog imidlertid ikke færdig, denne gang var det Uche, der med en fiks Brian Priske fandt Herskind ca. samme sted, som Dunken havde fundet ham 5 minutter tidligere (Nej han havde ikke rykket sig siden målet), og endnu en gang blev bolden banket i mål. Ulla kunne kun misundeligt sig til hvordan bolden blev holdt nede. Til Ulla’s forsvar skal det dog siges, at han lærte af Herskind gode undervisning, i de næste 2 angreb hvor vi kommer igennem 3 mod 1 formår Ulla begge gange at holde bolden nede og skyde lige på målmanden, rart at se vi ikke er blevet for gamle til at lære. Resten af kampen bølger spillet frem og tilbage, hvor bl.a. Hul mod diske op med en flot tripple redning for at holde de gule tyskere fra yderligere scoring. Til sidst i kampen begyndte mørket også at spille ind, og om det var det der var årsagen eller han simpelthen ikke ville ydmyge Klauman på topscorerlisten er svært at sige. Dunken valgte i hvert fald at heade et super indlæg fra Uche langt, langt ud over hegnet bag mål. Da dommeren fløjtede for sidste gang i denne sæson, viste lystavlen altså 6-2 til TjallansBoys,og vi fik om ikke andet sat en tyk streg under vi var det næstbedste hold i denne utrolig stærke pujle D-5.

 

 

Tak for en god Sæson og På gensyn i C- Rækken næste år.

 

Jeres Formand

Tjallans Boys