7. September FC Hölderlin Away

FC. Hölderlin - TjallansBoys
Sambabold Sambabold Sambabold
Så var dagen endelig kommet som TjallansBoys havde kæmpet for hele sæsonen. Nemlig dagen hvor oprykningen til Række C kunne realiseres. For nogen var spændingen en tand for meget, så Herskind havde af ren nervøsitet pådraget sig et mave onde, og kunne derfor ikke stille op til kampen. Dette betød af TjallansBoys til dagens vigtige kamp måtte nøjes med at stille med 8 mand. Til gengæld var det 8 super tændte og velspillende mænd, som kæmpede fremragende fra første til sidste fløjt. Trænerduoen havde til dagens kamp valgt, at ændre en smule i opstillingen, man havde valgt at bringe 2 angriber i spil fra kampen start for, at få en smule mere tyngde i angrebet. Samtidig havde fløjene fået besked på at holde sig helt ude på kridt stregen, og fodre angriberne med en masse giftige indlæg. Denne rokade skulle fra start vise sig, at være en fremragende genistreg fra Coach Hul’s side. Angrebne bølgede frem mod Hölderlins mål, vekslende fra side til side, med langskud og massere flotte detaljer. Alle 4 offensive kræfter i dagens kamp Mads ”køligheden selv” Klauman, Thomas ”Tryllerrik” Hansen,
Rasmus ”Nygaard” Rimoff
og Jakob ”Tunnel” Sagild havde en af deres bedste dagen i den hvide trøje, og skabte en masse lækker fodbold for de fremmødte fans. Nede bagved havde Rene Henriksen alias Nyberg og Thomas ”Graversen” styr på alt hvad Hölderlins angreb havde at byde på, stærkt hjulpet af en forkølet (men alligevel fremmødt) Peter Pedel (det kan du lære noget af Herskind). Alt dette flotte spil udmundede sig i et flot føringsmål efter et kvarters samba bold. Uche modtager bolden i højre angreb side, og efter et flot overlap af Anføren, som trækker et forsvarsspiller med sig, svinger Uche et præcist indlæg ind i panden på Imme (som fik sin første, men ikke sidste kamp fra start), der flot stiger til vejrs og dirigere bolden ned i det højre målhjørne. Så var vi ligesom i gang og det næste mål kom blot 5 minutter efter. Igen kombinerede Klauman og Uche flot i Højre side, denne gang vælger Uche at smide sit indæg mod bagerste stolpe, hvor Prince med en lækker første gangs berøring sender bolden på tværs, til Imme som kaster sin lange tå på bolden og dermed stod det 2-0. Dette fik dog ikke TjallansBoys til at slække på koncentrationen, der skulle kun gå yderlige 5 minutter før det næste mål i rækken kom. Imme modtager bolden på kanten af feltet med 2 spiller hængende på ryggen som ydermere vender mod målet. Bomstærke Imme formår imidlertid at få vendt sig rundt, og samtidig smidt de 2 forsvarer af sig og flot tyret bolden i mål. Dommeren har dog forinden fløjtet et straffespark.
Dette tager Klauman sig bombesikkert af (men en bombe er da aldrig sikker) og hermed stod det 3-0. Dette troede de fleste på fort Kløvermarken også skulle være resultatet ved pausen. Men dette ville banen eneste mand med lange bukser på ikke finde sig i. Ulla modtager bolden på venstre flanken og da resten af TjallansBoys er på vej til pause mangler han spillemuligheder, og mister derfor uheldigt bolden, hvorefter Hölderlin hurtigt smider bolden på tværs til en udækket langbusket holdkammerat der resolut smadre bolden i mål via Tjallans overligger. I pausen blev champagne så småt fundet frem, og klargjort til at springe når de sidste 30 minutter var veloverstået. Tordenskjold kom på banen i stedet for en velspillende Prince, som lige skulle nusse lidt med Damen. Ulla blev rykket frem på kanten, og faldt hurtigt ind i det flotte offensive spil.   
    2.halvleg bød på lige så flot spil som i første. Det blev da også til 4-1, igen var det Imme og Uche der stod bag målet. De 2 kunne nærmest finde hinanden i blinde, og lignede 2 angriber der ikke havde lavet andet end at spille samba bold sammen hele sommeren. Denne gang var det Imme der flot fandt Uche, som sikkert sparkede bolden i mål. Bagud med 4-1 kom Hölderlin en smule længere frem på banden, og kom til et par enkelte skud fra distancen som Casper ”Safe Hands” Tjellesen tog sig utroligt sikkert af.
 Som halvlegen skred frem gik der mere og mere champagne bold i kampen. Juhu råbende fra tilskuerne og den skadede udskiftningsleder Hippi E (save sig i armen er sgu da dumt) blev højere og vildere. Uche og Imme synes dog imidlertid at tilskuerne skulle have et klasse mål at gå hjem på. Nyberg bryder bolden midt på banen og sender den straks frem til angrebsduoen, Imme løfter bolden over til Uche ved bagerste stolpe, som frækt løfter bolden tilbage til Imme første gang, der derefter sparker den tørt i mål og derved fuldender sit første Hattrick for TjallansBoys.
    Så 5-1 stod der på den imaginære måltavle da dommeren fløjtede for sidste gang, og derved var det en kendsgerning, at TjallansBoys for næste sæson kan kalde sig et række C hold. Jublen brød løs på Fortet, og de medbragte flaske Crystal blev poppet. Kampens spiller Imme (med 7 stemmer) og resten af holdet forsatte festen i badet, og vildere endnu blev det hjemme hos Formanden og Alderspræsidenten. Her blev der disket op med en dejlig frokost, og alt der hører dertil.
 Under frokosten indløb endnu en dejlig meddelelse idet SKB havde slået VV med 5-2 og derved kan vi bringe os selv tilbage på første pladsen med en sejr over netop VV på fredag klokken 18.25. TjallansBoys håber derfor at se ligeså mange fans hvis ikke flere til dette brag af en topkamp.

 

Mange tak for oplevelsen gutter

Formanden..    

Tjallans Boys