Kommentarer til temasiderne om lymfødem i Kræftens Bekæmpelses blad ”tæt på kræft” nr. 3, august 2013
(læs artiklerne i "tæt på kræft")
Af Ulla Fink Ulriques
Det er meget vigtigt for os med oversete sygdomme, at der kommer langt mere fokus på vore kroniske sygdomme. Mange fordomme om lymfødem og lipødem skyldes ofte uvidenhed, så mere information og indsigt er vigtigt for at forstå, hvor sammensat og komplekse sygdommene er, og hvor forskelligt vi reagerer på sygdommene og behandlingen af dem.
Det er derfor glædeligt, at Kræftens Bekæmpelse har sat fokus på lymfødem, selvom det overvejende er på sekundært lymfødem.
Det er i lyset af disse betragtninger, at jeg læste temasiderne i ”tæt på kræft”.
Kommentarer til artiklen om Jane Ingvartsen
Jeg kunne vældig godt have ønsket mig, at fotoet af Jane Bang Ingvartsen, hvor hun sidder med armprespumpen på, var kommmet på forsiden af bladet!
Artiklen om Jane og hendes sygdomsforløb viser med al tydelighed, at det er helt individuelt, hvilken behandling der skal tilbydes den enkelte.
Jane kan slet ikke bruge det,som lægerne Tonny Kalsmark og Håkan Brorson fremhæver i en af temaets andre artikler. Hun ville være ilde stedt, hvis deres opfattelse af ensartethed i behandlin