Bookmark and Share    
 

International Lymfødem Dag

Gå med DALYFO ved International Lymfødem Dag

 
Medlemmer der samler mindst 2 andre patienter til en gåtur i første uge af marts (fra d. 1.-6. marts) får betalt deres kaffe/te af DALYFO.
 
Hvordan?
 
Skriv i vores Facebook gruppe hvornår du går - dato, tid og sted I skal mødes. Det kan være en kort eller lang gåtur. Det bestemmer du.
 
Du betaler kaffen (eller teen eller sodavanden) ved den cafè I vælger at starte eller slutte ved. Send et billede af kviteringen samt navne på dem der deltog til vores kasserer på kasserer@dalyfo.dk og du får overført pengene.
 
Husk at tage et billede af jer og sæt i gruppen :-)
 
Der er masser af ideer til hvordan vi sammen som patienter kan oplyse og gøre opmærksom på lymfødem. Vi hører gerne fra dig om hvad du gør så vi kan dele det på vores Facebook side til inspiration for andre.
 
  • Organisere en frokost, kaffe & kage sammenkomst med venner og familie
  • Tag kage med på arbejde, læg lidt information om lymfødem og opfordr dem til at læse om det
  • Har du overvejet at ville dele dine erfaringer om at leve med lymfødem så er den 6 marts den perfekte dag at starte en blog eller oprette en Instagram profil.
  • Opsøg andre patienter i dit nærområde, du kan skrive i den lukkede Facebook gruppe – tag en kaffe sammen og udveksl erfaringer
  • Tal med din praktiserende læge om at ligge noget materiale i venteværelset. Hvis du er medlem af DALYFO kan du måske ligge et par gamle udgaver af Lymfebladet
  • Meld dig som frivillig hos DALYFO – vi mangler altid en ekstra hånd og en kreativ indgangsvinkel
  • Den 6 marts kan du tage blåt på, du har måske en blå kompressionsstrømpe eller ærme du kan vise frem.
  • Hvis du har en blog eller Instagram profil så lav nogle specielle visitkort som du kan bruge til at fortælle kort om lymfødem når du giver dem ud.