Bookmark and Share    
 

Lovgivning

Siden ca. 2012 har lymfødembehandling været tilskudsberettiget af sygeforsikringen i regionerne. Din egen læge kan derfor henvise til behandling, hvorefter man selv finder en uddannet lymfødembehandler med et ydernummer (så lymfødemterapeuten kan afregne med regionen).
Reglerne lyder på:
  • Har du et primært lymfødem (= medfødt), lyder henvisningen på §62 kronisk svær handicap og regionen betaler hele behandlingen.
  • Har du et sekundært ødem (= opstået efter noget andet), lyder henvisningen på §51 og du skal selv betale patientens egen andel af behandlingen, som ændrer sig ca. hvert halvt år - ligesom ved alle andre henvisninger
Du kan også vælge en lymfødemterapeut uden for ydernummer og betale selv. Der er priserne individuel.
Kilde Antje Benkjer, lymfødemterapeut, Benkjer Fysioterapi
 
 
Man kan søge om personlige hjælpemidler som kompressionsærmer/strømper, ortopædisk fodtøj, elevtionsbunde m.m. efter Lov om Social Service § 112.
 
Vejledning om støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder
 
Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven
 
 
Lymfødem er en kronisk sygdom. Du har derfor ifølge Ligningslovens § 9 D, ret til et særligt befordringsfradrag mellem hjem og arbejdsplads.
 
Dagpengelovens § 56-aftale: Med en kronisk sygdom kan arbejdsgiveren modtage refusion, når lønmodtageren er indlagt eller til behandling mindst 10 dage indenfor et år.