|
|
|
Nissehue og skæg på valgplakat giver flødeboller10-12-2013 20:32 Kommunalvalget er åbenbart ikke helt færdigt for Liberal Alliance i Vejle og da valgplakaten foran Fælleshåbsskolen i Andkær ikke var pillet ned skrev 3 elever
en mail til Liberal Alliances kandidat Peter G. Harboe:
"Vi tror snart din valgplakat foran Fælleshåbsskolen Skovbyvej - afdelingen får nissehue og julemandsskæg...Det kunne jo også være at du kom med flødeboller til skolen og børnehaven fordi du glemte at tage din valgplakat ned - så driller vi ikke med nissehue og skæg. "
Kærlig hilsen Sille, 10 år, Katinka 8 år og Frejdis 5 år.
Da jeg så d. 7. december kørte ud for at hente plakaten ned, havde den fået nissehue og skæg og der var skrevet at nu glædede de sig til flødeboller!
Vejles skoler skal ledes bedre for at blive bedre02-12-2013 20:15
Vejle Amts Folkeblad beskrev i en forsideartikel lørdag 30. november, at Vejle Kommunes skoler er i frit fald, hvad angår kvaliteten af undervisningen. Kvaliteten måles på undervisningseffekten, hvor man tager højde for forældrenes sociale baggrund.
Og det er en alvorlig tendens fordi i løbet af 3 år er flertallet af Vejles skoler gået fra at ligge over middel til at ligge under middel af alle Danmarks skoler.
Umiddelbart kunne det have noget at gøre med ressourcerne, der bruges på folkeskolerne. Vejle Amts Folkeblad beskriver, at der i Vejle bruges 52 tusinde kroner pr elev pr år, mens der i Horsens bruges 67 tusinde kroner pr elev. En forskel på 15 tusinde kroner pr elev pr år.
Det har mindre at gøre med hvor mange kroner man bruger pr elev end man skulle tro. Se dette eksempel: Hældagerskolen i Bredballe i Vejle opnår 20 procent bedre resultater end skolen i Stensballe i Horsens, når vi måler på undervisningseffekten. Og i undervisningseffekten er der justeret for forældrenes sociale baggrund.
Skolen i Stensballe får 25% flere kroner pr elev end den i Bredballe. Så ledelsen på Hældagerskolen kan få top-resultater med færre ressourcer end den i Stensballe.
Billedet er ikke så enkelt, at man bare kan hælde flere penge ned i folkeskolerne i Vejle Kommune og så forvente at undervisningsef Alle Vejles skoler skal i top 200!17-11-2013 18:29 Der er fremgang at spore på flere skoler i Vejle Kommune, men alle kommunens skoler skal have et løft, hvis Vejle fortsat skal være attraktiv for tilflytterfamilier.
Det må være reaktionen efter at tænketanken CEPOS lørdag offentliggjorde de nyeste tal for undervisningseffekten på landets skoler. Undervisningseffekten tager hensyn til forældrenes sociale baggrund og kan derfor bruges til direkte sammenligninger kommunerne imellem.
Undersøgelsen viser, at kun tre af Vejles 23 skoler ligger i top 200 af Danmarks 1162 skoler. To af dem, Kirstine Seligmanns og Lukasskolen er private, mens én, Hældagerskolen, er kommunal. Dette glæder naturligvis men ambitionerne bør sættes endnu højere.
De fleste af Vejles skoler ligger i den svage halvdel - dvs. nummer 650 og nedefter, og det er ikke tilfredsstillende, hvis Vejle Kommune skal være attraktiv for familier.
Ingen forældre vil have deres børn til at gå i en skole, der ikke opnår gode faglige resultater. Dette er og bliver et meget vigtigt grundlag for børnenes videre færd i livet, så vi må have som ambition, at alle skoler i Vejle kommer i top 200.
Spidskandidaten mener, at nøglen til bedre resultater for de dårligt placerede skoler i Vejle, ligger hos skolelederne. Han peger desuden på, at det ikke er nok blot at kræve ekstra penge til skolern Liberal Alliance i Vejle: Den simple forklaring16-11-2013 08:31 - fra spidskandidaten:
Hvis du er på tur rundt for at finde ud af hvem du skal stemme på til kommunalvalget er den simple forklaring på Liberal Alliances politik her:
(a) Udfordringerne Vejle som vi ser dem:
Vejle er udfordret på vækst i arbejdspladser, erhvervsvenlighed og kvaliteten af skolerne. Vejles lokalplaner begrænser udviklingen og mange tal tyder derudover på, at administrationen i kommunen er for tung.
(b) Det postive for Vejle
Vejle har vækst af antallet af indbyggere og Vejle har et godt uddannelsesmiljø på Campus Vejle.
Vores politik fokuserer derfor på at forbedre, dér hvor udfordringerne er i Vejle.Vi vil skabe vækst i arbejdspladser, så der er arbejde og praktikpladser til unge, så vi kan fortsætte med at betale for velfærden.
Midlerne til at skabe vækst er at fjerne erhvervsskatten - der er den højeste i Jylland - lægge erhvervsindsatsen om, løsne lokalplanerne og sende flere opgaver i udbud.
Midlerne til at forbedre skolen er fokus på ledensen på skolen så undervisningseffekten forbedres - dvs effekten af undervisningen justeret for forældrenes indkomst.
Se udfordringer og svar på vores hjemmeside:
- på erhvervsvenlighed her
- på administrationen her
- på kvaliteten af skolerne her
- om udbud og konkurren Liberal Alliance - det mest famlievenlige parti14-11-2013 09:51 Hvis du ser på tværs af Liberal Alliances politik vil jeg hævde at vi er det mest familievenlige parti - Her er 6 punkter:
- En familie, der flytter til Vejle skal kunne finde arbejde til enten mor eller far. Vi vil skabe grundlaget for flere arbejdpladser ved at fjerne Jyllands højeste erhvervsskat og bringe erhvervenligheden i Top10
- Familien skal kende skatterne og ikke overraskes med nye gebyrer. Vi vil konkurrenceudsætte kommunens ydelser, så kvalitet og pris altid er i orden.
- Forældre skal kunne vælge mellem forskellige børnehaver og skoler. Vi skal tillade at ledere udvikler deres børnehaven eller skole
- Forældre skal trygt kunne sende deres børn i en skole i Vejle. Vi vil forlange at skolelederen udvikler effekten af undervisningen på skolen.
- Forældre med handicappede børn skal have et samlet forløb ved kommunen og ikke sendes fra afdeling til afdeling. Vi vil reducere de politiske udvalg, så der kun er ét til sociale sager
- Pårørende til ældre skal vide at ledere af hjemmehjælp og plejehjem har kompetence og faglig baggrund til at tage de selvstændige beslutninger, der passer bedst til den enkelte
Vi taler meget om økonomi, konkurrencedygtighed og det gør vi fordi det er kommunens område. Det familievenlige i politikken kommer af en forudsigelig konkurrencedygtig kommune.
Vejle Kommunes administration 20% dyrere end i Horsens Kommune2 Kommentarer 10-11-2013 20:47 Et notat fra analyseinstituttet KORA viser, at Vejle Kommune har en tung administration. I Vejle Kommune bruger man 7.900 kr pr indbygger i personaleudgifter til administration - i Horsens 6.400,- kr. 
Nu er tal jo ikke alt - og der kan jo være sket en fejl - men alligevel. Vi har en udfordring i Vejle Kommune!
I statistikken fremgår det yderligere, at omkostningerne til administration i Vejle er steget fra 2011 til 2012.
Liberal Alliance arbejder for at reducere de administrative omkostninger og vil også gerne give ansvar til det faglige personale uden daglige kontroller. Vi vil gerne sikre at det er resultaterne, der tæller - ikke udfyldelsen af kontrolskemaer.
Vores nabokommuner kan køre med lavere administrative omkostninger uden at vi hører om problemer - hvorfor kan Vejle så ikke også?
Peter G. Harboe Spidskandidat for Liberal Alliance i Vejle Kommune Ambitionen for skolen: Det højeste bundniveau09-11-2013 08:40 Skoler er måske det væsentligste område i en kommune, fordi gode skoler skaber det vigtigste grundlag for at børn kan leve gode liv og klare sig godt som borgere. Jeg mener man skal gå efter målet om "det højeste bundniveau".
Måske ét underligt udtryk - men det skal ses som en ambition om at de svageste 25% skal ligge på det højeste niveau og at, det er her der kan opnås den største værdi af en god skole.
Undervisningsministeriet offentliggør indikator for undervisningen på den enkelte skole og i 2011 lå Vejles folkskoler i den svage halvdel af Danmarks skoler. Ambitionen må være at forbedre skolerne gennem god ledelse. Mulighederne er tilstede med den skolerform, der blev vedtaget i foråret for ledelsen på skolen kan nu disponere lærerkræfter og indsats hvor det giver mest værdi. Lederen kan sammensætte lærergrupper, der fælles løfter kvaliteten af undervisningen og lederen kan vælge at give skolen et speciale som IT, musik, naturfag, idræt udenfor den kommunale standard.
Jeg er selv underviser og har haft glæden af at deltage i et ambitiøst lærerteam og det er tydeligt at resultaterne viser sig. Bundniveauet bliver bedre.
Trekantsområdet har brug for en fælles station08-11-2013 07:08 Togfonden og bro over Vejle Fjord har været en del af debatten i kommunalvalgkampen. På et vælgermøde i Højen dukkede diskussionen op igen og her fremlagde Alis S. Hemmingens, kandidat for Liberal Alliance visionen om en fælles togstation for at få flere indbyggere i Trekantsområdet.
"Hvis vi har en vision om, at der skal flere indbyggere i området og at vi skal kunne strække ud til Hamborg, København og Aarhus med hurtigtog er en fælles station en nødvendighed", udtaler spidskandidat for Liberal Alliance i Vejle Peter G. Harboe.
"Vi skal huske at hurtigtog er til de lange strækninger og at der skal et stort opland til en station. I øjeblikket kørermange ind i byernes morgentrafik og parkerer ved stationen for at komme til Aarhus eller København med tog"
"De stationer vi har i Vejle, Fredericia, Børkop er gode stationer som selvfølgelig stadig skal betjene mennesker i byerne og køre ud til den nye store station."
"Selvom der er stor tvivl om Togfondens eksistens og om der overhovedet er midler til nye togbaner, så bør vi tænke de 20 år frem som togplanen lægger op til. Og her er Trekantsområdets vækst vigtig" slutter Peter G. Harboe
Allerede på trafikkonferencen i maj forelagde Liberal Alliance ideerne for den siddende trafikm Vejle Kommune skal ikke ende som opland07-11-2013 12:36 Høje skatter risikerer at reducere Vejle Kommune til opland for erhvervsvenlige nabobyer. Dette kan ifølge Liberal Alliances spidskandidat, Peter G. Harboe, blive konsekvensen, hvis Vejle Byråd ikke udviser den fornødne vilje til at forbedre erhvervslivets vilkår. På de mange vælgermøder, der for tiden gennemføres rundt om i Vejle Kommune, fremgår det, at R, SF og S ikke ser den store udfordring i, at Vejle Kommune har Jyllands højeste erhvervsskat (dækningsafgift), fordi kommunen af regionale årsager oplever en momentvis stigning af tilflyttere. Peter G. Harboe mener dog, at det er farligt for Vejle blot at hvile på laurbærrene:
"I Liberal Alliance anlægger vi et lidt større perspektiv, fordi vi ønsker at fremtidssikre Vejle Kommune. Tilflytningen i Vejle skal ses i lyset af en hel general bevægelse fra Vestjylland til Østjylland. Det burde få alarmklokker til at ringe, når kommuner som f.eks Horsens har en større stigning i tilflyttertallet, end vi ser i Vejle Kommune. Dette kan meget vel hænge sammen med, at der skabes flere arbejdspladser i Horsens. En familie, der flytter til Østjylland, vil helst have én af de to arbejdspladser tæt på boligen, og bosætningen er derfor også styret af, at der er arbejde at få", siger Peter G. Harboe.
Peter G. Harboe er stærk bekym Den gode skole skabes med gode ledere31-10-2013 17:00
Vejle Kommune har nogle af Danmark bedste skoler og Vejle Kommune har også nogle skoler, der ligger i den svage ende på listen over Danmarks skoler. Det fremgår af den liste med undervisningseffekten som undervisningsministeriet udgiver hvert år. Og her tager man hensyn til forældrenes sociale baggrund.
Analysen fra Undervisningsministeriet viser, at det ikke er inde på kommunens kontorer, at den gode skole skabes, for der er stor forskel på undervisningseffekten på skolerne i Vejle Kommune. Så opgaven ligger ude på den enkelte skole. Den nye skolereform betyder at skoleledelsen kan nu tilrettelægge undervisningen og skabe de fællesskaber blandt lærere, der kan give faglig og pædagogisk udvikling.
Selv er jeg underviser på professionsskolen i Region Midt og har i forbindelse med min lektorbedømmelse mødt forskning i didaktik, der peger på at det er ledelsen og samarbejdet i lærerkollegiet i skolerne, der giver de gode resultater.
Det mener jeg også, at vi kan se på undervisningseffekten på Vejle Kommunes skoler.
Det kommende byråd må derfor sikre at der er gode ledere på skolerne og sikre, at der foregår god udvælgelse og uddannelse af gode ledere på skolerne. Det er nyt for politikerne i byrådet, der ellers har siddet og fordelt budgetkroner.
Reformen betyder også nyt for forældr
1
2
3
4
5
>
|
|
|
|
|