Et godt valg og en konstituering, med manøvrerum

05-12-2013 20:29

Pressemeddelelse: LA: et godt valg og en konstituering, der giver manøvrerum for liberal

 

Liberal Alliances nybagte byrådsmedlem  Peter G. Harboe gør resultaterne op efter konstitueringsforløbet, hvor de radikale skiftede side to gange, og hvor Enhedslisten først var med og sidenhen ikke med i konstitueringen.

 

"Da vi først sad i forhandlingerne med Venstre og DF's udspil var det en positiv overraskelse at konstitueringspartierne inklusive socialdemokraterne ville forpligte sig til vores forslag om en halvering af dækningsafgiften, samt for en forsat effektivisering i kommunen. I valgkampen var det slet ikke så entydigt at disse partier var villig til at forpligte sig på disse vigtige punkter."

 

Peter G. Harboe fortsætter: "Det betyder også meget for Liberal Alliance at vores forslag fra august måned om, at samle al erhvervsindsats i Vejle kommune, er blevet til virkelighed. Der er store muligheder for at fremme erhvervsindsatsen i de nye temporære udvalg."

 

"Der er selvfølgelig også mangler i konstitueringsdokumentet bl.a. ambitioner om 1,5% effektivisering og flere udbud" nævner Peter G. Harboe, "men her vil virkeligheden nok ramme byrådet med de stigende omkostninger på ældreområdet".

 

Naturligvis har det lettere kaotiske konstitueringsforløb også i Liberal Alliances bestyrelse givet anledning til spørgsmålet om partiet har fået nok ud af stemmerne.

 

Peter G Harboe uddyber: "De radikale er blevet belønnet med flere politiske ben gennem deres rænkespil de sidste dage. Det spil vil vi ikke spille i Liberal Alliance.

 

Hvis vi skal holde fokus på at gøre Vejle til en mere attraktiv kommune for virksomheder og tilflyttere skal vi være en del af konstitueringen og være tæt på flertallet med Venstre og DF, så vi får maksimal mulighed for at øve indflydelse i de næste 4 år. Men vi vil naturligvis stadig kritisere enhver mangel på politisk vilje til at opnå netop dette."

 

"Liberal Alliance har i konstitueringen valgt at være medlem i to betydende udvalg samt i de nye erhvervsudvalg. Det er vi glade for, og vi vil i de stående udvalg sætte fuld damp på at forbedre folkeskolernes muligheder og forbedre mulighederne for beskæftigelse til personer udenfor arbejdsmarkedet i gennem vores indsats i udvalgene." slutter det nyvalgte byrådsmedlem Peter G. Harboe.

 

Er LA så tilfreds med valget?

"Det har været en enorm positiv oplevelse at møde vælgerne og nu har det nødvendige parti en platform med manøvrerum" slutter Peter G. Harboe.

 

For yderligere kontakt Peter G. Harboe 8755 1930


Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Peter Georg Harboe  | Tlf.: 87551930 | pgh1958@gmail.com