4 pers.
4 skiver frisk fanget torsk.
2 laurbærblade
I bundt dild
Lidt hakket chilli
2 løg
2 fed hvidløg
10 peberkorn
salt
Bed din søde fiskemand om at skærer torsken i fileter. Min fiskemand er fiskemanden på Nordhavnen, og det er der jeg har fisken fra og det er ham der har ordnet den for mig. Fiskemanden er en flink mand, og da jeg ikke selv vil stå med en hel torsk nytårsaften, har jeg fået ham til at gøre det let for mig!
Læg fileterne i en gryde sammen med dild, løgringe, chili, laurbærblade, peberkorn og salt. Bring det hele i kog og lad det simrer til torsken er mør. Det tager ikke så lang tid. Sluk og lad fisken hvile i vandet. Kogetid 5 minutter, hviletid 10. stå skulle den være perfekt.
Læg den på et viskestykke og dryppe af.
Til kogt torsk hører en god sennepssovs. Lav en opbagning af smør og mel, fiskefond og mælk. Når sovsen har kogt ca. 5 minutter mens du rører i den, er melsmagen væk. Sluk for blusset og rør en kæmpe stor skefuld grov sennep i.
Til den kogte torsk skal der være:
reven peberrod, hakket løg, hakkede syltede rødbeder, hakket hårdkogt æg, hakket persille, hakkede kapers, og stegt bacon i tern. Der skal være masser af det! Anret torskefileterne på et stort fad og anret tilbehøret rundt om torsken eller i små festligt skåle.
4 pers.
Røget Torsk med spinat og purløg
4 røgede torske fileter
3 dl. mælk
Hollandaise sauce:
3 friske økologiske æggeblommer
½ spsk. citronsaft
½ spsk. hvidvinseddike
175 g smør
Salt og peber
1 bundt purløg
Kom æggeblommerne I en foodprocessor eller I en blender, tilsæt et lille nip salt og kør I ca. 1 minut. Kom citronsaft og hvidvinseddiken op i en lille gryde eller kasserolle og bring det til kogepunktet. Tænd blenderen eller foodprocessoren igen, og hæld den varme væske ned til æggeblommerne i en tynd, tynd stråle. Sluk for maskinen.
I gryden du brugte til citron og eddiken smeltes de 100 g smør over en jævn varme. Det bruser op, men det må ikke brune. Hvis du har rakt ud efter margarinen, må du rulle denne side sammen og slå dig gentagne gange over dine fingre. Margarine hører overhovedet ikke til her! Det ødelægger kun smagen! Når smørret bruser op, tænder du maskinen igen og langsomt hælder du smørret ned til æggeblandingen i en tynd stråle, mens maskinen kører. Jo langsommere du hælder jo bedre. Når alt smørret er blendet sammen med æggeblandingen, sluk og rør i blandingen med en ske eller en palet, sørg for at det der sidder på siderne kommer ned i saucen. Når det er gjort, så kør en gang til med maskinen. Nu skulle du gerne have en tyk, lækker sauce. Hak purløget fint og rør det i saucen.
Fjern forsigtigt skindet på den røgede torsk og skør den I 4 lige store stykker. Kom dem i en pande med høje kanter eller en gryde, og hæld mælk på til det dækker torsken. Bring det i kog og lad det simre i 5 minutter. Tag forsigtigt torsken op. Damp spinaten og tilsæt smørret. Når torsken er færdig kommer du spinaten på 4 tallerkner, læg torsk oven på, og top med hollandaisesauce.