KARENBROSTROM

Fiskelasagne

4 pers.

 

4 fileter af torsk eller sej.

1 pose frossen helbladet spinat

2,5 dl. Piskefløde (kan undlades og erstattes med 1,5sk. maizena rørt op i 1 dl. vand)

2 ds. Hakkede Fl. Tomater

1 spsk. karry

1 ps. Reven mozzarella ost.

Friske lasagneplader

Lasagne pladerne skal være friske, ellers bliver tiden i ovnen for lang og fisken overkogt, og det er ikke godt, men temmelig kedeligt!

 

Skær fisken i tern på 2x2 cm. Tænd ovnen på 200 grader. Kom den frosne spinat i en stor gryde og lad det tø op under varme mens du røre i det nu og da. Når det er tøet op og næsten al væsken er væk, tilsætter du karry og rører godt, tilsæt så de flåede tomater og fløde eller maizena. Kog op. Smag til med salt og peber og evt. mere karry. Kom så lidt af tomat-spinatsaucen i bunden af et ildfast fad med høje kanter. Drys med lidt reven ost og kom så et lag lasagneplader over saucen. Kom mere af saucen på, og fordel lidt af den rå fisk oven på saucen. Drys med reven ost, og læg et nyt lag lasagneplader på. Sådan fortsætter du til alt er brugt, og slut af med et lag reven ost.. Bag lasagnen i ovnen i 25 minutter. Server med et godt brød.

Karen Broström