KARENBROSTROM

Rugbrød

Dette rugbrød er det bedste der kan opdrives. Det kan virke besværligt med de lange hæve tider, men det er en rytme som alt andet, og det er det hele værd!

 

Surdej af:
ca. 20 g. gær

2,5 dl. vand

200 g. rugmel

Rør surdejen sammen og dæk den med et løst låg eller klæde og lad den stå lunt i et døgn. Den skal småboble og lugte surt. Dette skal du kun gøre denne ene gang! Den kan holde sig i køleskabet i ca. 10 dage.

 

Dagen efter du har lavet surdejen laver du en fordej af:
650 g. rugmel

30 g. salt

1spsk honning

1 hvidtøl

6,5 dl. lunkent vand

Surdejen

 

Rør alle ingredienserne rigtigt godt sammen og lad den stå lunt til næste dag. Dagen efter tager du ca. 3 dl. af denne fordej fra i en bøtte, så har du surdej til næste rugbrød.

 

I resten af fordejen kommer du nu:
225 g. hvedemel eller speltmel

225 g. rugmel

2,25 dl. lunkent vand

Fordejen.

Alt røres rigtigt godt sammen, og kom det i en stor smurt rugbrødsform. Prik tæt med en gaffel. Lad brødet hæve lunt i ca. 2 timer. Bag det derefter i 2 timer ved 160 grader. Tag brødet ud af formen. Sluk ovnen og sæt brødet tilbage i ovnen, og lad det bage færdigt på eftervarmen i ca. 1 time.

 

 

 

 

Karen Broström