Græsk Olivenbrød
Nemt og enkelt, lækkert og let. Mere er der ikke at sige om dette fantastiske madbrød. Det passer utrolig godt til især supper eller som tilbehør til salater og grillet kød. Brug nogen gode oliven der smager af sol og sommer. De græske oliven kalamata er gode og fulde af smag.
200 g. sorte oliven uden sten
2 forårsløg
100 g. feta i tern
Dej:
3,5 dl vand,
250 g hvedemel,
ca. 20 g. gær
350 g durum hvedemel,
1 spsk. salt
1 spsk. olivenolie
Hak olivene groft. Tag de yderste blade af forårsløgene og hak dem fint. Rør gæren ud i vandet, og tilsæt salt og olivenolie. Kom de to typer mel io og rør godt sammen. Kom oliven, feta og forårsløg i. Ælt dejen godt igennem på en ren bordplade. Rul dejen til en pølse og kom den i en let smurt form.
Lad brødet hæve i 30 minutter.
Bag brødet i ovnen ved 200 grader i 15 minutter. Skru varmen ned til 180 grader og bag endnu 20-30 minutter.
Lad brødet køle af på en bagerist.