Til varme supper en kold vinteraften eller til lyse sommer aftener rundt om grillen eller bålet.
500 g italiensk hvedemel
3-3,5 dl vand
15 g gær
1 spsk. honning
10 g salt
0,25 dl jomfru olivenolie
Rør gæren ud i vandet. Tilsæt honning og salt og rør til det er opløst. Tilsæt mel og ælt til du har en glat og smidig dej. Måske skal der lidt mere mel til, måske ikke. Mærk efter. Lad dejen ligge tildækket i 30 min og hvile.
Imens blander man en salamoia som består af:
7 g salt blandes med 0,5 dl vand. Røres godt sammen. Blandingen hældes over i 0,5 dl. Olivenolie under omrøring.
Dejen deles i 6-8 runde boller som trykkes lidt flade eller trykkes ud i en bradepande. Derefter dyppes fingerspidserne i salamoia blandingen og fingerspidserne trykkes ned i dejstykkerne så der kommer salamoia ned i fordybningerne af dejen. Lidt lige som når man laver en brunsviger.
Efterhæver ca. 30 minutter til 1 time. Bages ved 220 grader i ca. 15 min.