Over 10 millioner amerikanere lider af lymfødem. En af dem er skuespillerinden Kathy Bates, som nu bruger sin berømthed til at få sat fokus på sygdommen og behovet for bedre behandling.
Kathy Bates er kendt fra både tv og film og vandt i 1991 en Oscar for sin rolle i film Misery. I 2012 fik hun fjernet begge bryster på grund af brystcancer og har siden udviklet lymfødem i begge arme.
Som så mange andre med lymfødem oplevede Kathy Bates, at det var svært at finde ud af, hvor hun kunne få hjælp, da hun konstateret lymfødem, og at der ikke er mange, der kender til sygdommen.
“Til at begynde med følte jeg mig alene og bange. Siden fandt jeg ud af, hvor meget jeg skal gøre for at håndtere mit lymfødem hver eneste dag, og så blev jeg vred,” fortæller hun i en række interviews med amerikanske medier.
Hun har valgt at stå frem som talsperson for den amerikanske organisation
Lymphatic Education and Research Network (LE&RN), fordi der er behov for større opmærksomhed omkring lymfødem.
Ingen vil tale om det“Jeg besluttede at blive talsperson for LE&RN, fordi jeg fandt ud af, at mere end 10 millioner mennesker lider af lymfødem. Det er flere end en lang række andre sygdomme tilsammen. Jeg tabte underkæben, da jeg hørte det. Og det underlige er, at mange kendte lider af lymfødem, men der er ingen, som vil tale åbent om det, “ siger hun.
Kathy Bates er vred over, at lymfødem er så ukendt en tilstand, selv om det berører børn, mange kræftoverlevere og også soldater, der har været udsat for fysiske traumer i forbindelse med militærtjeneste.
“Jeg har råd til at få hjælp. Millioner af andre har ikke. Det er derfor, jeg er gået ind i arbejdet hos LE&RN for at skabe så meget opmærksomhed, jeg kan.”
For nylig deltog Kathy Bates i tv-programmet The Doctors på CBS, hvor hun fortalte om lymfødem og mulighederne for at behandle det
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg