Bookmark and Share    
 

Sygeforsikringen danmark har fået øje på lymfødem

12-03-2015 18:27

I det seneste nummer af Sygeforsikringen danmarks nyhedsbrev “Nyt og sundt” er der hele to artikler, som fortæller om lymfødem og lymfødembehanding.

Den ene artikel “Lymfødem rammer mange kræftpatienter” fortæller om både primært og sekundært lymfødem, og hvordan det kan behandles. Her fremhæver ledende overlæge Tonny Karlsmark fra Bispebjerg Hospital kompressionsbehandling som det vigtigste redskab. Lymfedrænage beskriver han som uskadelig, men også uden nogen form for videnskabelig dokumentation.

Læs artiklen her

Den anden artikel “Lymfødem kan måske masseres væk” går mere i dybden med debatten om, hvorvidt lymfedrænage og komplet fysioterapeutisk behandling er en vigtig del af lymfødembehandling.

I følge denne artikel ærgrer unavngivne “førende lymfødemeksperter” sig over, at “det offentlige bruger penge på behandlingen på landets hospitaler, mens det kan være svært at få bevilget det nødvendige antal kompressionsstrømper, som læger mener, er den eneste og den rigtige behandling af de hævede arme og ben.”

Formanden for Fysioterapeuters Faggruppe for Lymfødembehandling,Kirsten Hedeager, forklarer, at hun er enig i, at der ikke findes egentlig videnskabelig dokumentation for, at manuel lymfedrænage virker. Men hun mener nu heller ikke, at der er behov for anden dokumentation end den, der handler om, hvorvidt ødemet faktisk bliver mindre af massagen. Og det er der masser af eksempler på.

Læs artiklen her:

Sjovt nok gør artiklerne ikke opmærksomme på, at man kan få tilskud fra netop Sygeforsikringen danmark til behandling hos fysioterapeuter, hvis man har en henvisning fra sin læge. Det vil sige, at man også kan få tilskud til lymfødembehandling, hvis man vælger en fysioterapeut med speciale i det.


Kommentarer

    1 

    Skriv en kommentar