Kræftens Bekæmpelse vil forske i forebyggelse og behandling af lymfødem og har afsat fem millioner kroner til arbejdet af de midler, som kommer ind ved Knæk Cancer ugen i 2014. DALYFO skal være med til at bestemme, hvad pengene går til.
Hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse har øremærket fem millioner kroner fra Knæk Cancer 2014 til temaet “Bekæmpelse af senfølger hos børn og voksne blandt andet gennem øget indsats med forebyggelse og behandling af lymfødem.”
Arbejdet med at få pengene omsat til konkret forskning allerede sat i gang. Der er nedsat et udvalg på fem personer, som skal indkalde og bedømme ansøgninger til forskningsprojekter om forebyggelse og behandling af lymfødem. Planen er, at projekterne er udvalgt og klar, før indsamlingen går i gang, så danskerne ved, hvad de giver penge til.
Udvalget består af fem personer:
Henrik Ditzel, overlæge og repræsentant for Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg,
Lene Koch, professor og repræsentant for Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Komite
Peer Christiansen, overlæge og repræsentant for Dansk Bryst Cancer Gruppe
Lene Lundvall, klinikchef og repræsentant for Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe
Kirsten Sparre, adjunkt, journalist og repræsentant for DALYFO
Kommentarer
1