Hvad er den bedste gadget i verden? Tjaaaa? Nikolaj Sonne fra teknologi-programmet ”So Ein Ding” på DR2 er ikke tvivl, når han siger: ”At den bedste gadget i verden er en hængekøje.”

 

 

Der udvikles hele tiden nye gadgets, som producenterne mener, er fuldstændig uundværlige for os. Så hvorfor fremhæver Nikolaj Sonne noget så lavteknologisk som hængekøjen som verdens bedste gadget?

 

Svaret skal nok søges mange steder. Først og fremmest skal vi forholde os kritisk til, om det nu også er så nødvendigt at udskifte vores elektroniske isenkram, blot fordi en producent har sat et nyt produkt til salg i butikkerne.

 

Det er vigtigt, at vi som forbrugere inden anskaffelsen af nye gadgets overvejer, om det nu også bidrager til livskvaliteten. Bjergene af elektronisk affald har aldrig været større, så også på det samfundsmæssige plan har det store konsekvenser, hvis vi fuldstændig ureflekteret anskaffer os en ny DAB-radio eller den nye Nokia Lumia 800 smartphone, blot fordi vi skal være først med det seneste nye.

 

Nye smartphones åbner selvfølgelig også op for en helt ny verden af fantastiske kommunikationsmuligheder. Desværre er der også tale om tidsr&oslas

Er børneopdragelse ved at være en by i Rusland eller er det bare blevet andre og nye tider, når forældre i dag får ønskebørn?

 

 

 

Vi kender det alle sammen: Fredag eftermiddag i supermarkedet. Mange mennesker er i færd med at handle ind til weekenden. Køerne er lange, og der er trængsel ved kasserne.

 

Lige pludselig skærer barneskriget gennem luften og en rød flyverdragt roterer hidsigt på gulvet mellem indkøbsvogne og kurve med tårerne løbende ud af øjnene sammen med en højtlydt skælden ud på mor og far, fordi man ikke må få det slik, som supermarkedet har været så ”venlig” at friste med lige ved siden af kasserne.

 

Der i kassekøen bliver vi ufrivillige tilskuere til to desperate forældre, der først forsøger at trøste, forklare og argumentere og siden hen skælder ud, lokker og til sidst rusker den røde flyverdragt. Vi – de ufrivillige tilskuere – ved på forhånd, at slaget er tabt.

 

Forældrene giver ganske rigtig op, og den røde flyverdragt marcherer sejrssikkert afsted med de eftertragtede skumfiduser i hånden, da familien forlader forretningen.

 

Der er vel ingen, som øns

Føler du også at hver dag er fuld af stress og jag - så er det måske på tide at finde pausefiskene frem igen!

 

 

”Sikke en voldsom trængsel og alarm”, synger vi én af vores gamle julesange. Netop trængsel og alarm præger jo vores moderne verden, hvor alting skal gå så stærkt.

 

Vi kører alt for stærkt på motorvejen. Vi sender SMS’er hvert andet minut. Vi skubber og masser os frem i køerne i bussen og supermarkedet. Vi halser afsted for at passe arbejde, hente børn og nå fritidsaktiviteterne. Vi er online hele døgnet, for tænk hvis vi gik glip af noget! Stress og jag præger vores hverdag.

 

Folk presses konstant og bliver udbrændte, når belastningerne bliver for store. Det må være relevant at spørge om, hvor pausen er blevet af? Hvornår sætter vi tid af til pausen med refleksion og eftertænksomhed? Hvordan finder vi en pause, hvor vi kan skrue ned for blusset? Hvor er kunstpausen, som giver muligheden for de velovervejede svar på livets store spørgsmål?

 

Hvornår kan vi gå på stand by for at overveje kvaliteten i vores liv? Den accelererende hastighed i samfundet levner ikke mulighed for denne livsnødvendige pause. Hvad er det, som vi er s

Vi ved det nok alle sammen.

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi spiser 600 gram frugt og grønt hver dag.

 

Men var du også klar over, at det oftest er med grøntsagerne, at det kniber, når vi

forsøger at efterleve anbefalingerne?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi spiser nok frugter dagligt til at dække vores behov, men grøntsagerne, der er en stor kilde til de vigtige kostfibre, er vi ikke så gode til at spise.

 

Kostfibrene er med til at stimulere vores fordøjelse, og modvirker hård og oppustet mave.

 

Det kan være svært for både voksne med ikke mindst børn, at spise de grønstager, vi har behov for.

 

Oftest er det fordi bl.a. børn ikke mener, at de kan lide grøntsagerne. Tit bliver der kun prikket til grøntsagerne, og det er også disse, der ligger tilbage på tallerkenen, når de er færdige med at spise.

Der kan dog gøres meget, for at få grøntsagerne til at glide bedre ned. Der kan være tale om, at de bliver brugt i middagsretterne.

 

Det er en mulighed at tilsætte revet eller skiveskåret gulerødder i lasagnen eller i frikadelle farsen. Herved spises grøntsagerne næsten