Løbeskoler - foråret 2014
22-01-2014
Der bliver igen startet nye løbeskoler op - også denne gang bliver der 2 løbeskoler i foråret 2014.
Der bliver et nybegynderhold og et hold for 3 - 8/10 km. - begge hold løber over 13 uger.
Som noget nyt bliver der også ekstra løbehold om søndagen med fokus på de længere distancer frem mod deltagelsen i efterårets mange lange løb
.
For løbeskolerne bliver der stor opstartsdag tirsdag den 25. februar 2014.
Der kommer yderligere information her på hjemmesiden herunder mulighed for tilmelding.
Vi ser i hvertfald frem til at møde en masse nye løbere.
Motionsudvalget
Trænerkursus - lange distancer
22-01-2014
Der afholdes 6. april 2013 instruktørkursus med fokus på de længere distancer.
Vi har mange som gerne vil løbe langt og derfor forsøger Motionsudvalget at uddanne instruktører med specialle i lange løb.
Vi agter at starte løbehold med fokus på deltagelse i Broløbet - både for "nybegyndere" og "de øvede" - derfor sender vi 8 medlemmer på kursus.
Der skulle således være flere instruktører, som sammen kan lave interessante træningsture, som gerne skulle give medlemmerne et godt udbytte og en optimal træning frem mod Broløbet og andre lange løb i efteråret.
Motionsudvalget er superglade for interessen fra jer medlemmer - dels til at lære noget og dels ville give det videre til andre.
Motionsudvalget
Træningsplanlægning - lange løb
15-01-2014
Vi har aftalt med DGI, at vi lægger lokaler til et kursus søndag d. 6. april 2014.
Fokus er træningsplanlægning i forhold til at giver instruktørerne inspiration og værktøjer til træningsplanlægning af halvmaraton- og maratonforløb for deres løbere i foreningen.
Der er følgende program:
- Kl. 09.00 - 09.30: Introduktion og historik, herunder kaffe/te og brød
- Kl. 09.30 - 11.30: Teori omkring planlægning (helt lavpraktisk)
- Kl. 11.30 - 13.30: Løb i praksis, herunder kost/væske (frugt og vand)
- Kl. 13.30 - 14.00: Frokostsandwich
- Kl. 14.00 - 15.00: Mental forberedelse, fysisk mm.
Vi har reserveret 8 pladser på kurset.
Motionsudvalget har et ønske om at få klædt så mange som muligt på til at kunne varetage dele af træningen på holdene - det gør hverdagen sjovere og træningen mere afvekslende.
Løber du langt og har du mod på følgende:
- at tage lidt ansvar i forhold til planlægning af dagens tur i samarbejde med andre
- få værktøjer til planlægning af træningen - kort sagt få indblik i hvad der virker og hvad der ikke virker
er det lige et tilbud til dig.
Supplerende kan det oplyses at vi på næste motionsudvalgsmøde skal drøfte uddannelse af instruktører generelt - her vil fokus være
Motionsudvalget - møde
15-01-2014
Der afholdes møde i Motionsudvalget tirsdag d. 21. januar efter træning.
Alle er velkomne til at deltage i mødet og komme med indspark og gode ideer til aktiviteter/tiltag mv.
Der er ingen fast dagsorden, men følgende punkter skal drøftes:
- Årets Motionist 2013
- Løbeskoler i foråret
- Træning frem mod Brolølbet Storebælt
- Drøftelse af hvilke arrangementer vi skal deltage i i foråret
- Uddannelse af nye løbetrænere
- Uddannelse af trænere på de længere distancer
- Eventyrløbet 2014
- Nyt træningstøj
Der kommer sikkert flere punkter til.
Vi håber på stor deltagelse til mødet - husk at møde frem er ikke ensbetydende med opgaver - vi løfter i flok.
Motionsudvalget
Vild med cross
1 Kommentarer
09-01-2014
DGI´s vinterturnering afvikles fortsat – desværre uden den store deltagelse fra Korsør.
Vi har tidligere været stærkt repræsenteret, men mange forhold har gjort at det nu kun er de seje der er tilbage.
Korsør´s hold bestod denne gang af hele 3 løbere – Anders, Frants og Lise
Et hvert professionelt hold har også servicefolk med – den ære tilfaldt Børge som også har produceret nogle flotte videoer.
Denne gang skulle helt ny jord betrædes af crossløberne – der skulle løbes nord for Nyk. Sj. i et flot terræn med høje klinter, kalkbrud og udsigt over Kattegat.
Små 300 gennemførte 8 km. ruten så der var kamp om pladserne på de lidt smalle stier.
Er man til utræmmet natur, fantastiske landskaber, masser af bakker og lidt mudder skulle du måske prøve et par runder af næste års turnering.
Det giver i hvert fald nogle helt unikke og anderledes oplevelser og det er i hvert fald noget der står i stående kontrast til de noget mere velpolerede motionsløb andre steder.
Du kan finde en lille appetitvækker fra løbene under menupunktet Billeder – Børges video.
God fornøjelse
Per
Årets gang i Motionsafdelingen
04-01-2014
Så blev det endnu en gang nytår og dermed tid til et lille tilbageblik på aktiviteterne i 2013. Det gør alle store steder og selvfølgelig også Korsør AM.
Børges Lise har sorteret en del i de 1000-vis af fotografier han har fabrikeret sidste år og sat Løbetrænerbossens tekst til disse.
Det er der kommet en billedserie ud af, som viser en del af de mange aktiviteter, der har været i Motionsafdelingen.
Når der er billeder fra "stort og småt" må det jo også betyde at der har været en person med et "apparat" - Motionsudvalget er rigtig glade for, at vi altid har gode billeder og film til hjemmesiden og eftertiden.
Se billedserien via klik på billedet:
Rigtig god fornøjelse
Motionsudvalget og Børge og Lise
Nytårskur i skoven
01-01-2014
Årets sidste dag blev markeret med en lille løbetur i skoven og nærmeste omegn.
Der blev som sædvanligt løbet lidt forskellige distancer.
Efter løbeturen var det tid til at skåle nytåret ind. Med boblevand og chokolade var der dømt rigtig nytår for de 50 - 60 fremmødte løbere.
Efter lidt motion og åndelig inspiration fra naturen var vi i Motionsafdelingen klar til årets sidste fest.
Godt nytår!
Motionsudvalget
Træning - julen 2013
18-12-2013
Der trænes som bekendt hele året og julen 2013 er ingen undtagelse.
Motionsudvalget har planlagt følgende program:
- 21. december 2013 - kl. 9.00 klublokalet - lang træningstur på + 12 km.
- 22. december 2013 – almindelig træning kl. 10.00 fra Skovhuset
- 25. december 2013 – speciel juletræning kl. 10.00 fra Skovhuset
- 26. december 2013 – træning kl. 10.00 fra Skovhuset OBS tidspunkt og sted er flyttet
- 29. december 2013 – almindelig træning kl. 10 fra Skovhuset
- 31. december 2013 – Nytårsløb med lidt knald kl. 10.00 fra Skovhuset – OBS tidspunkt og sted er flyttet
- 2. januar 2014 – almindelig træning kl. 17.30 fra Klublokalet
Motionsudvalget glæder sig til at se alle – og husk at julegæster er altid velkomne til at deltage i vores træning.
God træningsjul til alle
Motionsudvalget
Motionisternes juleafslutning
1 Kommentarer
18-12-2013
Det er efterhånden mange år siden af vi startede traditionen med julepizza og nedbringelse af beholdningen af våde vare.
Vi startede med vores helt (for os) almindelige løbetur rundt i byens gade.
Efter lidt forviklinger omkring lokaler (dobbelt bookning) med Volley stod bordet klar i den store sal. Efter 3 forsøg lykkedes det Kim at få synkroniseret pizzariaets ure med vores satelitbaserede vidundere - ja pizzaerne kom nærmest før tid.
Drikkelsen var der styr på - Christian havde sikret kolde øl og vand - ligesom der var rigeligt med vin.
Omkring 60 var med til at hygge et par timer inden vi igen kaster os ud i julestresset.
Husk - selv om man har været til juleafslutning er der fortsat mange juletræninger tilbage i år.
Motionsudvalget
Aflysning af løbetræning torsdag d. 5. december
1 Kommentarer
05-12-2013
Aftenens træning aflyses - blæsevejret kulminere jfr. DMI lige omkring vores "løbetid" med vindstød op til 35 meter pr. sek. Det betyder, at meget kan og vil flyve rundt på ruterne.
Det er ikke forsvarligt at løbe i det vejr (tænker også på klubbens fremtidige kontingentindtægter) og derfor er der ikke er noget organiseret træning i aften.
For de træningsivrige henvises til ekstra træningen på lørdag, hvor der løbes langt.
Som et godt alternativ til dagens løbetur henvises til "horisontal mentaltræning" og måske et glas rødvin.
God dag
Motionsudvalget
<
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
>