Lidt info om den kommende klubtur til Harzen i 2022 fra vores udsendte spejdere som i 2021 prøvede bjergløbet.
Brocken 2021, vi tog udfordringen op med bjerget.
Da Harz-Gebirkslauf ( Harzen- Bjergløbet ) kun havde 11 km og maraton distancer sidste år, valgte KAM at
aflyse klubturen. Vi var dog nogle stykker der valgte at lave en privat tur i stedet for.
Der blev bestilt hotelværelser på hotel Gothisches Haus midt i Wernigerode, byen hvor løbet starter, til de
8 af os. Tonni og Margrethe, Ulrik og Sonja, Karen og jeg selv kørte derned i bil om torsdagen og mødtes på
hotellet om eftermiddagen. Kim og Mi kom først om fredagen. Johnny og Bende valgte et andet Hotel i
Goslar da de ville holde lidt ferie når nu de var i Harzen.
Så vi var 6 sulte mennesker der prøvede at få noget aftensmad, gerne indendørs for det var blevet lidt koldt
om aftenen. Selv om byen har mange restauranter var der mangel på personale og alt for mange gæster, så
et bord til 6 var meget svært. Det lykkedes til sidst at få et bord udenfor og tjeneren forsynede os med
tæpper og varmelamper.
Den erfaring rigere gjorde at vi straks bestilte plads på forskellige restauranter, for vi skulle jo være 8
personer fredag aften og 10 personer on lørdagen.
Fredag udforskede vi byen med de mange forskellige butikker og besluttede at undersøge bjerget og
toppen lidt nærmere. Et veteran damptog blev løsningen og vi 6 tøffede op ad snoede skinner til toppen.
Da vi nåede toppen kunne vi ikke se tårnet, selv om vi var 50
meter fra det, for det var voldsomt tåget og koldt. Senere
tjekkede vi startstedet og hvor langt der var at gå fra hotellet,
det blev til under 2 km.
Lørdag, løbsdagen, vi gik tidligt til startstedet for at aflevere vores bagage og fordi de skulle se Coronapas.
Det var fint vejr med solskin, dog stadig lidt køligt om morgenen.
Vi mødte Johnny og Bende ved startstedet og gjorde os klar. Tonni, Kim, Johnny, Ulrik og jeg skulle prøve
kræfter med maraton distancen og Margrethe, Sonja, Bende og Karen tag en lang 11 km + tur.
Maraton løbet går svagt opad de første 16 km på skov og grusstier. Senere møder vi de sidste stejleste 3 km
til toppen ad betonplader. Kort før toppen fik vi udleveret plastik overtræk da der altid er koldt og
blæsende på toppen som er helt bar, kun med et gammelt observations tårn fra det gamle Østtysklands tid.
Vi havde fokuseret på det stejle stykke opad og havde overset at de 23 km nedad var krydret med et par
alvorlige stigninger der på det tidspunkt af løbet kostede mange kræfter og inviterede til at gå og nyde
naturen. Alle nåede dog ned i god behold og kunne smykke os med fortjente medaljer. Pigerne var heller
ikke forskånet for stigninger og selv om de mente at ruten var mindst 13 km, kom de også i mål.
Bagefter fejrede vi sejren over bjerget med velfortjent champagne, og talte om alle de strabadser vi havde
haft undervejs, noget af det måske lidt overdrevet.
Om aftenen var der fællesspisning og som aftenen skred frem blev vores kamp mod bjerget bare bedre og
bedre. Overdrivelse fremmer forståelsen.
Søndag var der flere der klagede over tunge ben så vi besluttede at tage et lille ”tog” til slottet i nærheden.
Der var fin udsigt over byen. Den planlagte tur ned blev forhindret af et udsolgt ”tog” så vi måtte gå tilbage
til hotellet, det var dog nedad hele vejen.
Det var en rigtig god tur og et godt arrangeret løb med mange forplejningssteder i en flot natur. Bjerget er
ikke højere end at alle, med noget træning, kan klare det. Jeg glæder mig til at deltage i dette års klubtur til
Harzen. Vi ses, hilsen Niels.
