Bruyarepiben - (den "almindelige" pibe)
I de franske Jurabjerge ligger en lille by, der hedder Saint Claude. Byen er vokset op omkring et kloster, hvor de fromme munke gennem tiderne har beskæftiget sig med billedskærerarbejde. Denne beskæftigelse havde bredt sig til hele den lille by, så de fleste af dens befolkning ernærede sig med billedskærerarbejde under en eller anden form - lige fra vinankre til madonnabilleder.
Da merskumsfeberen i begyndelsen af 1800-tallet rasede over det meste af Europa, opdagede borgerne i Saint Claude, at fremstillingen af merskumspiber lå godt for deres evner.
Omkring 1850 rejste en af byens borgere en tur til Corsika, hvor han til stor sorg for sig selv, tabte sin elskede merskumspibe, hvis hoved gik i tusinde stykker.
Den ulykkelige mand spurgte sig frem på øen og fandt frem til en bonde, der var kendt som en dygtig træskærer. Franskmanden spurgte ham, om han ville skære et hoved af træ, af en sort, som han anså ville være egnet som pibetræ. Bonden påtog sig opgaven og den unge franskmand fik et smukt forarbejdet pibehoved.
Efter kun et par dages rygning blev franskmanden så begejstret for piben, at han syntes, at han aldrig havde røget af en pibe, hvor tobakken smagte så herligt. Af bonden fik han at vide, at det træ som han havde skåret pibehovedet af, var roden af den korsikanske lyngart, som på latin hedder Erica Arborea, og som i dag af piberygerne kendes under det engelske navn Briar eller det franske Bruyere.
I sin begejstring over opdagelsen af den nye træsort tog franskmanden et par knolde med hjem til byen Saint Claude, hvor han gav den til familien Comoy; der i forvejen lavede piber af forskellige andre træsorter.
Familien Comoy's overhoved fremstillede en pibe af den rod, den unge franskmand havde givet ham, og han blev hurtigt klar over, at denne rod var alle andre hidtil benyttede træsorter overlegen.
På den måde startede fabrikationen af bruyerepiben i den lille franske by Saint Claude for ca. 150 år siden.
Allerede i 1879 oprettede Henry Comoy sammen med sine brødre det første pibeværksted i London, og det varede ikke mange år før bruyerepiben helt dominerede billedet, og den dag idag så ubestridt er det mest foretrukne og populære pibemateriale.
Lyngplanten Erica Arborea, vokser som store buske i Middelhavsområdet. De vokser vildt, og lige over jordoverfladen danner de en stor knold som er råmaterialet til piberne. Disse vilde lyngplanter, eller buske, kan blive op til ca. 100 år, og jo ældre de bliver, jo hårdere bliver bruyereknolden.
Når bruyeretræet er blevet så populært til pibefremstilling, skyldes det, at det hårde træ på en og samme tid er mere modstandsdygtigt overfor brændfladens gløder end andre kendte sorter og samtidig evner at opsuge den fugt, som danner sig under rygning.
Karakteristika:
Allerede på baggrund af det, der er nævnt omkring bruyererodens egenskaber, er det ikke vanskeligt at forstå den popularitet, som dette materiale har opnået. Ingen anden træsort, eller materiale i øvrigt, som har været anvendt til piberygning, har samlet så mange fine egenskaber hos sig som bruyeretræet. Det er egenskaber som robusthed, holdbarhed, nemhed og skønhed.
For at starte med det sidste, er netop skønheden i materialet ikke det mindst væsentlige i bruyererodens popularitet. Hos kridtpiberne, porcelainspiberne og merskumspiberne har man altid fremhævet mulighederne for utroligt smukke udskæringer og udformninger, som disse materiale har ladet fantasien få lov til at skabe. Bruyererodens skønhed ligger Imidlertid ikke kun i det, som dygtige pibemagere forstår at fremelske i form af facon, men også i træets naturlige skønhed, som først og fremmest kommer frem i det meget varierede og spændende mønster som tegnes af træets årer.
Bruyeretræet er ikke kun smukt, det er også nemt og praktisk for rygeren. Nemt i den forstand, at det f.eks. i forhold til merskum er let at ryge til, og det er nemt at rense og vedligeholde en bruyerepibe, fordi den ikke kræver ekstreme forholdsregler; men kun normal omtanke og omhu.
Af mere kontante fordele må nævnes træets utrolige holdbarhed. Mere end nogen anden træsort, og vel i øvrigt noget andet pibemateriale, kan bruyeretræet modstå varmen fra tobakkens glød, påvirkes næsten ikke af den utrolige varmeudvikling og beskyttes hurtigt af det slaggelag, som tobakken danner.
Men det er ikke kun træets holdbarhed og dermed lange levetid, som er til glæde for piberygeren. Den hårde træsort giver simpelthen den mest robuste pibe, som en moderne piberyger kan ønske sig. Overfladen er ikke sart som merskumspiben, og ikke skør som porcelains- eller kridtpiben. Bruyerepiben er simpelthen den nemmeste pibe at omgås, og træets hårdhed betyder, at konstruktionen kan gøres lille og let, hvad der både betyder meget for bekvemmeligheden og rygeglæden.
Stanwell Poker Stanwell Årspibe 2007 Stanwell DM 2000
Straight Grain Nils Thomsen Handmade Refbjerg Profile Handcut
Sorteringer og kvaliteter:
Bruyerepiben findes i et utal af kvaliteter og prisniveauer. Der er simpelthen en pibe til enhver pengepung, eller ethvert temperament.Det vil føre alt for vidt at gå i detaljer omkring hver eneste mulighed og kvalitet, men de hovedprincipper, hvorefter bruyerepiber sorteres, klassificeres og prissættes, skal nævnes.
Bruyerepibens skønhed og dermed også prisen, måles primært på den såkaldte åretegning. Denne åretegning kan variere meget og spænder over et register, der går fra et utroligt regelmæssigt mønster af lodrette årer til et meget uregelmæssigt mønster af forskelligt forløb eller helt mangel på åretegning.
I første omgang sorteres de rå pibehoveder, som endnu ikke er færdigbehandlet, f.eks. i følgende kategorier:
- Fejlfri, med perfekte åretegninger - en sortering der er meget sjælden.
- Fejlfri, med områder uden åretegning.
- Fine åretegninger; men med små huller og uregelmæssigheder.
- Blandede åretegninger; med fejl der er lidt mere udtalte
- En sortering med fejl der er tydeligere og mere fremherskende
- Øvrige kvaliteter af ringere beskaffenhed
Selve åretegningen, som er bruyere-pibens fornemste kendetegn, bliver også opdelt i sorteringer:
- Full straight grain. På en sådan pibe løber årerne i fine lodrette linier langs hoved og hals, og årerne ses på pibehovedets overkant som fine små prikker, kaldet fugleøjne
- Straight grain - En sådan pibe har lodrette åretegninger på hovedet, men ikke halsen.
- Flame grain - En sådan pibe har som navnet lyder en jævn, flammet åretegning over hele hovedet.
- Cross grain - En sådan pibe har en lidt uregelmæssig åretegning, der løber på skrå af hovedet.
- Mixed grain - En sådan pibe har et hoved med en symmetrisk, men blandet åretegning.
- Brids eye - En sådan pibe har to åremønstre. På for og bagside trækker årerne vandrette linier, og på pibehovedets ydersider danner årerne små runde cirkler – fugleøjne.
- Birds nest - En sådan pibe har cirkel-formede åretegninger på to sider, af lidt større omkreds end fugleøjnene, og uregelmæssige lodrette årer på de to andre sider.
- Øvrige - piber med kun lidt åretegning af uregelmæssig karakter
