Basistobakkerne
De fleste pibetobakker er sammensat af flere forskellige råtobakker.
Dette sker for at ramme præcis den smag og styrke, som man ønsker at give den enkelte tobaksblanding, og for at opnå stor smagsvariation.
Når man sammensætter en pibetobak af flere forskellige råtobakker, får man også mulighed for at foretage mindre justeringer hvert år, når man kender årets høst, der i lighed med alle andre naturprodukter svinger i kvalitet fra år til år.
Desværre er en række tobaksmærker forsvundet fra markedet - også nogle af dem, jeg har brugt som eksempel. Rygning er ikke populært. MOB - My Own Blend prøver efter bedste evner at genskabe nogle af de forsvundne tobakker ved bestilling - det er op til tobaksblanderen at genskabe ud fra basistobakkerne.
De tobakker, man anvender til fremstilling af pibetobak, kan opdeles i forskellige kategorier eller typer - her kaldet basistobakker.
Virginia
Virginiatobakken er den mest udbredte basistobak.
Virginia har fået sit navn efter staten Virginia i USA, hvor denne tobak først blev dyrket. I dag dyrkes Virginiatobakken også i mange andre lande. Fx. i det sydlige Brasilien, Zimbabwe og Kina.
Virginiatobakkens blade er 20-50 cm lange og findes i farvenuancer fra lyst gyldne til mørkt mahogni-farvede. Bladene høstes blad for blad, når de er blevet modne.
Når virginiatobakken er høstet, tørres bladene med varm luft.
Virginiatobak har et højt indhold af naturligt sukker. Smagen er karakteriseret ved at være naturligt sød - med en aromatisk smag, der svinger med graden af modenhed. I ren tilstand kan nogle Virginiatobakker med et højt naturligt sukkerindhold virke lidt spidse i smagen, når de ryges.
Virginiatobak findes i styrker fra meget mild til medium kraftig - afhængigt af hvor på planten bladet har siddet, samt af lokale dyrkningsforhold.
Eks.: Elisabethian, Old Gowerie, Rød Edinghall, Rød Four Square, Rød Orlik, Capstan gul og blå, Orliks Ols English gul og blå.
Burley
Burley er den anden store basistobak inden for pibetobak.
Burleytobakken stammer også oprindeligt fra staten Kentucky i USA, som stadig står for en stor del af verdens produktion af burleytobak. Blandt de andre vigtige dyrkningsområder for burley kan nævnes Malawi og Mexico.
Burleytobakkens blade kan være 20-50 cm lange, og farven kan svinge fra lyst brun til meget mørkebrune. Når de midterste blade er blevet modne, høstes hele planten.
Duften af Burleytobakken er karakteriseret ved at være tør aromatisk - lidt chokoladeagtig. Burleytobakkens kraftigere karakter skyldes bladenes lave sukkerindhold, der er en følge af, at Burleytobakken lufttørres naturligt uden sollys i en måned.
Burleytobakken er karakteriseret ved en forholdsvis kraftig, fyldig og relativt tør smag. Dette ændrer sig, hvis man rister Burleytobakken ved meget høje temperaturer. Derved kommer tobakkens fine aroma helt frem, og smag og styrke ændres til at være rund og fyldig - næsten nøddeagtig.
Samme proces anvendes f.eks. også for at få de fine smagsnuancer i kaffe frem.
Eks.: Brun Orlik, Sweet Chestnut, Old English
Orient
Orienttobak stammer fra det østlige Middelhavsområde, hvor man i dag dyrker de bedste kvaliteter i Tyrkiet og i Grækenland.
Orienttobakkens blade varierer i størrelse og form, fra små hjerteformede blade af 2 cm’s længde til store pileformede blade af 15 cm’s længde.
Farven går fra lys-gylden til mørk orange - men bladene fra visse typer har dog et mørkt grønligt skær. Orienttobakken er typisk meget mild i styrke med en let sødlig og kraftig aromatisk smag.
Den kraftige aroma udvikles, ved at tobakken dyrkes under meget tørre forhold, hvorved tobaksplanten danner et vokslag på bladene for at hindre udtørring. Dette vokslag indeholder naturlige aromatiske olier.
Orienttobakken håndplukkes blad for blad. Efter høsten sættes bladene på lange snore og soltørres i lange guirlander. Bruges mest i forskellige former for mixtures.
Eks.: Grøn Four Sqare (Virginia + Orient)
Latakia
Latakiatobakken stammer - som navnet antyder - fra den syriske havneby af samme navn, hvorfra latakiatobakken i gamle dage blev udskibet til Europa. I Danmark udtaler vi navnet med tryk på 2. stavelse, selv om det mest korrekte er 3. stavelse.
I dag dyrkes hovedparten af latakiatobakken dog på Cypern.
Latakiatobak er en orienttobak, der efter endt tørring røges ved afbrænding af specielle træsorter. Dette giver tobakken en røget og karakteristisk aroma.
Farven ændrer sig under denne proces til sort.
Styrken er mild - men den kraftige aroma (som mange absolut ikke bryder sig om) har ofte fået rygerne til at forveksle kraftig smag med kraftig styrke. Uundværlig i en klassisk engelsk mixture. Kong Frederik var en stor ynder af latakia.
Eks.: Early Morning Pipe fra Dunhill.
Kentucky
Kentuckytobakken stammer oprindeligt fra staten Kentucky i det østlige USA, hvorfra hovedparten af verdens produktion af kentuckytobak stadig kommer.
Desuden dyrker man også kentuckytobak i det sydøstlige Afrika og i Indonesien.
Kentuckytobakkens blade er 30-70 cm lange, og deres farve er ensartet mørkebrun.
Styrken varierer fra medium til meget kraftig. Den forholdsvis store styrke i kentuckytobakken skyldes, at man gøder jorden under tobaksplanterne meget kraftigt for at opnå blade, der er tykke og meget olieholdige.
Kentuckytobakken dyrkes og tørres i øvrigt som burleytobakken. Efter endt tørring røges kentuckytobakken i lighed med latakiaen - men dog ikke nær så kraftigt.
Smagen er — ud over at være røget - også meget fyldig og tør.
Perique
Perique er den mest sjældent forekommende af basistobakkerne inden for pibetobak.
Perique fremstilles kun ét sted i verden, nemlig i staten Louisiana i det sydøstlige USA. Her laver man hvert år ganske få tønder periquetobak.
Under dyrkningen af periquetobakken nappes toppen af tobaksplanterne, hvorved planten koncentrerer al sin saft og aroma i de forholdsvis få blade, der sidder tilbage på planten.
Periquetobakkens styrke og aroma er derfor den kraftigste blandt alle basistobakkerne.
Efter endt tørring og håndstripning, hvorved midterstilken fjernes fra bladene. kommer tobaksbladene i gamle tønder, der tidligere har været anvendt til lagring af bourbon-whisky Tobaksbladene tilsættes forinden en speciel sovs og pakkes under højt tryk i tønderne, som lagres i flere år, inden periquetobakken er klar til brug.
Eks.: Escudo - en af mine yndlinge - hvor Perique indgår som krydderi sammen med Kentucky
Black Cavendish
Black cavendish er den eneste basistobak, der ikke avles i naturen, men som fremstilles på tobaksfabrikkerne på basis af andre basistobakker.
Black cavendish kan fremstilles af både Virginia, Burley og andre lufttørrede tobakker. Mest brugt i Danmark er burley, da den har en stor absorberingsevne mht. tilsætningsstoffer.
Fremstillingen foregår enten ved at tobakken tilsættes en sovs og derpå presses og opvarmes samtidigt, eller ved at den dampbehandles og opvarmes på samme tid.Herved skifter tobakken farve og bliver helt sort — heraf navnet. Desuden bliver tobakken mildere, og smagen mere rund og sødlig.
Black cavendish er den mildeste af alle basistobakkerne. Man skal altså ikke lade sig forlede af den sorte farve og tro, at der er tale om en stærk tobak. Ønskes en ren tobakssmag, skal man undgå cavendish - som iøvrigt er særdeles populær for tiden. Især uden for Danmark.
Skæringer
Måden, en tobak er skåret på, har ikke kun betydning for dens udseende, men også for den måde, tobakken brænder på – og dermed også for den smag, tobakken har.
Flakes
Flake er fællesbetegnelsen for pladetobakker. Men kært barn har mange navne, der for det meste dækker forskellige traditioner i fremstillingen af pibetobak. De mest anvendte navne på flaketyper er Flake Cut, Navy Cut, Sliced Cut, Curve Cut og Cut Cakes.
En af disse betegnelser, Navy Cut, stammer fra den engelske flåde, hvor sømændene i gamle dage medbragte klodser af presset tobak, som de skar skiver af, når de ville ryge. Deraf navnet Navy Cut. Andre navne som Sliced Cut og Curve Cut stammer fra Amerika.
Ved fremstilling af en pladetobak fyldes den færdige tobaksblanding i en hydraulisk presse, hvor den under stort tryk presses sammen til en hård plade. Denne plade sættes derefter i en stabelpresse, hvor tobakken kan varmes op for at mildne tobakkens styrke og afrunde smagen. Efter endt lagring skæres pladerne i skiver eller plader, før tobakken pakkes. Presningen af tobakken giver en væsentlig langsommere brand og dermed en køligere røg og fyldigere, men mildere smag.
Den omstændelige proces med presning, varmebehandling og lagring fremhæver de enkelte tobakstypers fine smagsnuancer, og den enkelte skive eller flake bliver en tobaksblanding i sig selv.
Denne skæringstype kræver en vis omhu ved stopning af piben og rygningen. En del flake-tobakker fås også som "ready rubbed", og her kan man så fornemme, hvad presningen gør ved tobakken. Jeg foretrækker selv flakes.
Eks.: Capstan, Rød Orlik, Four Square Gold, Mick McQuaid
Cut Plug
Cut plug går ligeledes under flere forskellige betegnelser, der dækker over den samme proces.
Disse betegnelser er f.eks. ready rubbed, loose flake, eller rubbed out.
En cut plug er en pladetobak, der er blevet rubbet op, så det bliver en blanding med små tobaksstykker. Det medfører, at den bliver nemmere for piberygere at stoppe i piben og ryge, men den besidder de samme fine smagsegenskaber, som flaketobak har.
Eks.. Elisabethian, Premiere Cru
Spun Cut
Spun cut, rolled cut cake, curls eller curley cut er nogle af de betegnelser, der anvendes for spundne tobakker. Spun cut er en relativt sjældent forekommende skæringstype, da den er meget dyr at fremstille.
Den fremstilles, ved at håndstrippede tobaksblade, dvs. tobaksblade, hvor bladenes midterribbe er fjernet, spindes til et langt reb omviklet med et dæksblad. Dette reb af tobaksblade kan variere i tykkelse fra en enkrone til en femkrone.
Rebet af tobaksblade, hvis tværsnit udgør hele tobaksblandingen, lagres i en periode, hvorefter rebet skæres i skiver - undertiden kaldet coins.
Denne skæringstype kan stoppes i piben som hele skiver - eller skiverne kan rubbes op, inden tobakken stoppes i piben.
Eks.: Three Nuns, Escudo, Big Coins
Cross-Cut
Granuleret tobak eller crosscut er en amerikansk skæringstype, der er meget let at stoppe og brænder let. I denne type skærer man som vanligt tobaksbladene på langs, men efterfølgende også på tværs, så man får nogle meget fine firkantede tobaksstykker og dermed undgår de lange tobakstrevler.
Eks.: Blå Edgeworth, Prince Albert, Blå Orlik, Watson's
Løst skåret
Denne skæringstype presses ikke, og den skæres kun en enkelt gang. Derfor er tobakken i denne skæring meget løs og særdeles stoppevenlig.
Snittet kan variere fra meget fint til meget groft.
Piberygeren skal være omhyggelig, når han ryger en fintskåret blanding (shag), og ikke lade tobakken brænde for hurtigt, da den ellers kan bide på tungen.
Eks. Perle
Mixtures
Denne gruppe af pibetobakker er, som navnet siger, en blanding af forskellige basistobakker og skæringstyper.
Typisk vil man kunne finde en stor andel af virginiatobak i løst skåret form blandet med ready rubbed burley. Ofte er blandingen desuden tilsat black cavendish, der giver kontrast i farve og mildner smagen. Mixtures giver et utal af muligheder, for at ramme netop den smag, der tilfredsstiller en fuldstændigt. Tidligere kunne man hos W.Ø. Larsen i København få blandet sin egen helt personlige mixture.
Den klassiske engelske mixture er karakteriseret ved et højt indhold af latakia. Disse engelske mixtures er dog sjældnere i dag, hvor trenden er meget aromatiske tobakker.
Eks.: Blå Four Square, Early Morning Pipe, Dunhills My Mixture
