- om begrebet fritid - en vedtaget størrelse
Tid er en ressource, som i udgangspunktet kan siges at være lige fordelt blandt alle samfundets medlemmer.
I modsætning til f.eks. penge, kan tid ikke spares op til senere brug. I økonomisk sprog kan vi udtrykke det således: «Det findes et fast udbud af tid». For fattig og rig, for mænd og kvinder; døgnet består af 24 timer, hverken mere eller mindre. Det faste udbud af timer i døgnet er lige, men ulighederne er store med hensyn til, i hvor stor grad den enkelte, efter eget valg, kan disponere tiden. Ingen kan være flere steder på en gang, og det er i kun ringe udstrækning muligt at gøre mere end en ting ad gangen, selv om travle mennesker og kvinder ofte ser ud til at forsøge at strække døgnet på denne måde.
Det, der er specielt ved tidsforbruget i moderne industrisamfund, er, at det i så stor grad er reguleret af klokken. Det er langt fra naturligt eller selvvalgt, at den daglige tilværelse er reguleret på denne måde. At rette sig efter klokken er noget relativt nyt i menneskehedens historie. I tidligere tider var det andre faktorer, der bestemte den daglige livsrytme. Den skiftende længde af dagslysets varighed, husdyrenes eller familiemedlemmers fysiologiske behov, årstidsbestemte udendørs arbejdsopgaver. Alt dette er eksempler på, hvad der bestemmer livsrytmen i samfund, der ikke er tidsorienterede, som vores samfund er det. Sådanne opgaveorienterede samfund eksisterer fortsat. I disse eksisterer vor opfattelse af begrebet tid ikke, og dermed heller ikke noget begreb om fritid. Så det ...
