Svend Andersen

Piber & tobak

 
Tænk sig - 50 g tobak til kr. 2,65. Og så en pakke uden grimme advarsler på. Elsker denne ugebladsreklame fra halvtredserne, hvor flinke elever giver den flinke lærer en pakke tobak! Har selv prøvet det. Både som elev og som lærer. Tobakken hed bare Rød Orlik!
Idag ville læreren blive halshugget og børnene anbragt på børnhjem
 
Piber og tobak er min store interesse, men gå blot på opdagelse i denne min verden her præsenteret i ny og gammel tekst. Noget mit eget, og noget stjålet. 
 
Det var før de røgforskrækkede tider. Da jeg gik i 1. realklasse på Østermarkens skole i Aalborg havde jeg en engelsklærer, Paul Bjørslev, der altid trådte ind i klassen med piben tændt, og den lifligste røg tryllebandt mig. Virginiatobak med en smule Burley og Perique kunne jeg se, der stod på dåsen - tobaksmærket husker jeg dog ikke. Piben var selvfølgelig en engelsk Comoys med tre hvide striber på spidsen - en Guildhall. Jeg måtte ha' mig en rigtig pibe og noget rigtig tobak. Havde skam prøvet før under vejledning af lidt ældre venner - majspibe og tobak fra blandinger af bøgeblade og cigaretskodder. Uden succes. Min far røg desuden noget fintskåret tobak, jeg kunne snige mig til at nappe lidt af - Bali Shag, hed det vist.
Idag var denne, min i alle henseende udmærkede og hyggelige engelsklærer, sikkert blevet både fyret og henrettet for at lede unge mennesker i fordærv. Jeg skylder ham derimod tak for de nu mange års gode tobaksoplevelser, han næsten uforskyldt satte igang. Cigaretter i alle afskygninger har jeg da røget - en overgang, for år tilbage - sammen med piben. To vidt forskellige måder at ryge på. Nu - udelukkende pibe.
Min første pibe hed "Fume" og var en fransk bruyar med saddelspids. Den kostede den formidable sum af 40 kr., svarende til, hvad jeg tjente om ugen som bydreng hos bager Jørgensen i Sjællandsgade. Den blev købt hos tobakshandleren på Hadsundvej, der sammen med Sørig i Sjællandsgade og Jensby i Jernbanegade var mine foretrukne forretninger, når det gjaldt pibe- og tobakssnak. Senere er det blevet til mange venskaber med modeller som den dengang danske Kriswell, engelske BBB og Comoys, italienske Savinelli og igen danske Georg Jensen, men især Stanwell. 
 
I begyndelsen skulle en rigtig pibe være engelsk eller til nød fransk. Gerne 3B eller franske BC. Piber var under krigen en mangelvare - også de rigtige bruyere-klodser. Det danske firma Stanwell startede derfor en produktion op af piber fremstillet af bøgeklodser, der gik som varmt brød. Efter krigen kunne tilbydes et stort sortiment af kvalitetspiber. Stanwell har gennem årene haft førende danske pibemagere tilknyttet til fremstilling og levering af deres modeller. 
Det fortælles, at den tidligere engelske premiereminister, Wilson, under et besøg hos en kendt pibeforretning i København, ville købe sig en ny pibe. Han så på en række fremragende modeller fra forskellige danske pibemagere. Han valgte dog til sidst en Stanwell model for en sikkerheds skyld. En god engelsk pibe ved man da, hvad er - var hans kommentar. Men Stanwell er altså en 100% dansk fremstillet pibe. Fabrikken er desværre fra 2011 ophørt med fremstilling af piber. Stanwells modeller fremstilles nu i Italien - så vidt vides i samme høje kvalitet.
Se afsnittet "Piben", hvor klassiske modeller er vist.
 
Øverst en flot Stanwell i speciel udgave. 1. præmie ved DM i københavn i 2000 og forrest en billard af den danske pibemager Refbjerg.
 
 
      
 


De første tobakker i piben var McBarens Virginia No.1, Plumcake, Dark Twist fra McBaren og Sweet Dublin. Men efterhånden blev det Rød Orlik som basistobak, suppleret med Gul Capstan, Three Nunce, Escudo og Premiere Cru. Og så selvfølgelig Paul Olsens specialblandinger - My Own Blend. I en periode røg jeg en del engelsk tobak fra Rattrays og Dobie's købt i Brønderslev, men har siden fundet ud af, at der laves meget fin tobak også her i Danmark. Ja, faktisk er mange af de tobaksblandinger, vi tror er engelske - produceret her i Danmark - dog på licens. Bl.a. Capstan og Dunhillserien.
Danmark er efterhånden førende indenfor fremstillingen af pibetobak.
 
 
 
 
 
Tobakshylden
På tobakshylden lige nu - december 2016 - står:
My Own Blend nr. 25, 43 Marlin Flake, 49 og 333, B93, MOB Aalborg 1.MOB Juletobak. MOB Tidens Tobak 1939-59. MOB Royal Blend. MOB AA1. MOB DM 2013. MOB Big Coin. MOB Vintage Blend. MOB Old English. MOB Torben/Tønder.
Old Belt Virginia. Orlik Golden Slice (Rød Orlik). Orlik Old English/Blå. Orlik Old English/Gul. Petersons Irish Flake. Premiere Cru. Rattray's Old Gowrie. Rattray's Hal O'The Wynd. Rattray's Red Rapparee. St. Bruno. SamuelGawiths Full Virginia. Danish Pipe Shops Brown Sugar. W.Ø. Larsen Selected Blend 50.
Blå og Gul Capstan. Condor. Dunhills Early Morning Pipe. Dunhills Dark Flake. Fribourg & Treyer's Special Brown Flake. Mac Baren Scottish Mixture og Virginia No 1. 
 
 Utallige tobakker er smagt. Og venter - men Rød Orlik er der i piben hver dag.
 
 
 
 
 
 
 
Jeg køber helst min tobak i metaldåser - åbnet, opbevares tobakken i små henkogningsglas, som det ses på ovenstående billede - (Tobakshylden) Aromaen svinder hurtigt i de meget brugte plastposer. Hver dag fylder jeg dagens forventede forbrug i min tobakspung - en lille skindsag, indvendigt foret med gummi. Jeg har 5-6 forskellige. To forskellige størrelser fra hæderkronede C.B. Møller, en fra My Own Blend, en lille Stanwell-pung, en Peterson samt en snørepung. Endelig har jeg en lille fin antik metaldåse - som er mere speciel end anvendelig.
Har altid en såkaldt pibestopper inden for rækkevidde. En såkaldt "Følgesvend" med udkradser og kapselåbner, en lille tre-i-ener-sag fra Comoy's samt en lille Bruyare-stopper. Til rensning og udfræsning af piberne benytter jeg en serie fræsere med forskellige diametre. Desuden benytter jeg også et combiværktøj indeholdende indstillelig fræser samt et 4 mm bor til pibehalsen. Til øvrig pleje har jeg en række faste og hårde vokse samt et pastaagtigt slibeprodukt til pibespidserne. Skal de være rigtig flotte, bruger jeg "Obsidian Pipe Stem Oil" - det duer. Indvendig rensning klares med flittig brug af fnugfrie piberensere - en gang imellem dyppes en piberenser i cognac eller whisky for at rense røgkanalen. Tidligere brugte jeg specialvæsker - bl.a. "2211", som ikke forhandles mere, men spiritussen er hyggeligere. Et glas til mig og et lille glas til rensning!
Et par gange om året tages alle piberne frem til et nærmere eftersyn. Lidt god musik, piberensere, klude med carnaubavoks samt øvrige remedier til pibens pleje. Der bruges ikke polermaskiner o. lign. Blot håndkraft. Ganske hyggelig og afslappende beskæftigelse med stor tilfredsstillelse bagefter, når piberne placeres i æskerne igen. De 24 piber i stativerne bliver måske byttet ud med andre kære piber, der helt var blevet glemt, mens andre får et måske tiltrængt hvil.

Mine Piber

 
 
Øverst en engelsk Comoys Traditional - Canadian. Derefter en quarterbent sandblæst Stanwell, Paul Olsen Special model. I midten endnu en Stanwell, billiard.Til højre en god fiskepibe, en kraftig, sandblæst Stanwell årspibe. Nedenunder fra venstre igen to sandblæste årspiber fra Stanwell - en Apple model 2007 og en Dublin. Nederst en glat Petterson fra Irland.
 
 
Jo, jeg har mange - og har igennem mine mere end 50 piberygeår selvfølgelig været den lykkelige ejer af en del. Nogle har jeg selv købt - ja, enkelte sparet sammen til af en fattig lærlingeløn. Andre har jeg fået som gave. En piberyger er let at købe gaver til. Piber eller tobak - ja, tak - og med byttemærke.
Hver pibe sin historie. Piben er jo først og fremmest et rygeredskab. Men der er noget specielt ved at stå med en flot forarbejdet model med smukke åretegninger. Piber viser sig også at have personlighed. Selv to ens modeller ryger ikke ens. Piber varer ikke evigt. De bliver slidte - træ er levende og bliver efterhånden mættet af fugten fra tobakken, og derved taber piben i rygekvalitet, idet den ikke kan trække vejret. Den må kasseres. Den kan gå i stykker. Den kan tabes. Glemmes. Det korte af det lange: jeg har ingen af mine første piber! Dog har jeg et par stykker fra 1967-68 - altså piber med mere end 40 år på bagen, der stadig ryger fortræffeligt. Selvfølgelig fordi jeg har haft mere end én pibe at ryge på. Ingen af mine piber "knokkelryges". 
Hvad er nødvendigt? Med 4-5 piber har man egentlig nok og kan hele tiden stoppe og tænde en frisk pibe - selv om jeg som regel har gang i flere.
Nogle piber er bedst om morgenen, nogle om aftenen. Nogle ryger jeg udendørs, mens andre ikke ville kunne holde til det. Nogle til læsning, eller bedst til bestemte tobakstyper som Virginia, Burley, Perique eller mixtures. Nogle til flake, curly cut eller rubbed out. Nogle til gåturen eller til fiskeri. Hvad, der gør hvad, er ikke nemt at forklare, det viser sig bare.
De 7 piber på billedet ovenfor er favoritterne for tiden, men skiftes jævnligt. Jeg foretrækker klassiske modeller og på det sidste ofte sandblæste modeller, som iøvrigt også kan tåle nogle tærsk, selv om jeg da stadig glæder mig over en flot åretegning på en glat model.
 
- og så er jeg den lykkelige ejer af en Dunhill - en LBS gruppe 4, altså en temmelig stor pibe. Engelske Dunhill er pibernes svar på Rolls Royce. Den skal ryges andagtsfuldt og altid indendørs og helst i en god stol. Er den så bedre end andre piber? Næh! - Måtte alligevel eje en!
 
Under "Pibemærker" er der en oversigt over de pibemærker, jeg har haft og har stor glæde af - både fabriksfremstillede og håndskårne. Oversigten er krydret med billeder fra gamle kataloger mv.

    Min Dunhill

 

Øverst en Stanwell, Årspibe 2007, samt en håndskåret, lille skønhed af den tyske pibemager Nils Thomsen - begge i absolut topkvalitet

 

 Fra oven: Peterson's årspibe 2001. BBB Julepibe 1980. Benner sandblæst handcut. Stanwell Fisher - model 51. W.Ø. Larsen. Bjørn Thurmann - sandblæst model Vax. Savinelli Sea Coral, model 206

 

 

Winsløw
3 nye piber til samlingen
Selv om en pibe først og fremmest er en rygegenstand, oplever jeg en stor glæde ved at holde en pibe i hånden, hvor såvel design som finish går op i en højere enhed.  I Danmark har vi en del særdeles anerkendte pibemagere, der fremstiller håndlavede piber af høj kvalitet. De sælges til skyhøje priser til markeder i USA, Japan og Tyskland. Fra en piberyger og samler, der er stoppet med at ryge har jeg fået fingrene i disse tre skønheder. En lille bulldoglignende sag fra den bornholmske pibemager, Bjørn Thurmann. En håndskåret quarterbent med acrylspids fra Poul Winsløw og endelig en Bentley fra pibemageren Former. 
Nu køber jeg altså heller ikke flere :)
Tylstrup Pibelaug
Fra 2011 medlem af et pibelaug under Nordisk Tobakskollegium. En lille hyggelig forening for rygekunstens fremme, som holder medlemsmøder den 1. mandag i hver måned på Tylstrup Kro, hvor der iøvrigt stadig må ryges. I Nordjylland findes der tilsvarende foreninger i Frederikshavn og Sæby, mens foreningen i Aalborg måtte lukke på grund af svigtende interesse.
I 2012 deltog foreningen som en del af Hold Vendsyssel i DM i piberygning for hold. Tre gram tobak, to tændstikker, en pibestopper og en Stanwell pibe udgør udstyret. Hold ild i piben længst muligt. Går piben ud - går du ud! så simpelt er det. Er man rigtig god, ryger man over tre timer! - Jeg er ikke rigtig god! Konkurrencen finder sted hvert år i København i marts måned. Også 2013 deltager Hold Vendsyssel.
Pibepoesi
Dette gamle vers hørte jeg første gang Ved Nordisk Tobakskollegiums møde på Odd Fellow i Aalborg - vistnok i 1968. Det er egentlig et latinsk digt "Laus Tabaci" - Tobakkens pris - skrevet af Poul Martin Møller - her oversat af Vilhelm Andersen.

Lykkelig den svend,
der før dunet gror om hage
fik i pibens ædle dunst
kunstners kunst at smage.
Den, der foretrak som pog
røgtobak for kage -
han har grundet sig en smag
for manddoms dage.
  
- og sidste strofe lyder således:

Om min grav en sørgevagt
fylkes skal af venner.
Floromvundne pibers pragt
smykke deres hænder!
Når til sidst en sky med magt
over himlen render:
Mig der er, som uforsagt
atter piben tænder.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Mark Twain: "If I cannot smoke in heaven, then I shall not go"
Svend Andersen | Liljevej 26, 9440 Aabybro  | Tlf.: 42 27 30 11