Her på siden finder du vores nyhedsarkiv, som ikke længere bliver holdt vedlige. Følg os i stedet på Facebook

Tør/tør ikke

31-07-2011

Nu har jeg haft en CUBE Hanzz 2011 Freeride cykel stående i min stue et par uger. Den skriger bare på at gøre stærkt og helst ned! Den lugter også af ulykke, ondt i kroppen og brækkede knogler.

CUBE Hanzz 2011

Hvis cyklen skal have det bedst, skal den bruges af en rytter med full-face hjelm, rygskjold, arm-/benbeskyttere.

 

Cyklen er et +15 kg. monster, som er udviklet af aluminium, med 3 forskellige varierende tykkelser på stellet. CUBE'en er lavet til hop, fald og generelt seriøst forstærket til ekstremt brug. Kæden er beskyttet af kædeholder og der er 180 mm gang i forgaffel. Hjulene er monteret med 20 mm gennemgangsaksel, så skidtet aldrig falder af.

 

Det er ganske begrænset hvor i Danmark sådan en cykel kan komme til sin magt, men jeg har et sted hvor jeg gerne vil forcere noget hidsigt terræn. Roskilde har en ler-skrant som er eroderet igennem årene, og det har gjort det ganske stejl.

Lerskranten Roskilde

Men tør jeg - min kæreste mener jeg skal vente til efter vores bryllup d. 13 august. Måske en god idé; men ned skal jeg nok komme. Jeg laver en lille video af mit forsøg, og så ser vi hvordan det går - selv den bedste cykel kræver en modig rytter.

 

To be continued ..


Kategori: Gorm Eriksen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar