Nye indlæg

Her på siden finder du vores nyhedsarkiv, som ikke længere bliver holdt vedlige. Følg os i stedet på Facebook

Reelight

  • 121 km ørkenløb
    12-12-2010
    Halvvejs inde i kongeetapen modtager vi en SMS fra holdet. Der er tvunget hvil i et par timer, indtil løbet igen fortsættes. ”Vi er rigtigt stærke på cyklen opad, og vi har seriøst gode løbeben når vi rammer bakkerne – men de mange nedløb har smadret mit knæ (Sessel). Vores hold havde forsynet rigeligt med vand, mens mange af de andre hold løb tør.”   Sessel rapporterer at hun håber at smerterne i knæet har lagt sig til i morgen, og de er klar til at flyve igen.   Team Reelight ligger på en fin 13 plads, alt i mens holdene igen gør klar til anden halvdel af de over 120 km. umenneskeligt løb i sand!       Inden vi tog af sted havde vi lavet en aftale med Buff om at anvende deres UV Buff, og den slags dispositioner kan være afgørende for et hold som kommer direkte fra -8 grader til +30!    

  • Prolog i Abu Dhabi
    10-12-2010
    Så gik det endelig for sig i Abu Dhabi, og prologen blev sat startet i morges. Holdene anser dagens etape som ren opvarmning til ugens seriøse udfordringer.     Fra venstre: Thobjørn Gasbjerg, Erik Skovgaard Knudsen, Sessel Bach Elmstrøm og Janus Høhne.   Dagens etape blev kørt i højt tempo, og et par triatleter satte frisk tempo på svømningen. De fik også lejlighed til at teste kanoformen i byen som er under ekstrem udvikling.     Team Reelight realiserede en 15 plads i dagens prolog.

  • Reelight: Abu Dhabi 2010
    05-01-2011
    I samarbejde med den danske lygteproducent Reelight, stillede vi til start i Abu Dhabi. Ét af verdens absolut hårdeste etapeløb i Adventure Racing, og endte med en flot 16 plads.   Læs Sessels beretning fra løbet.   Før start: Dagen før start tog vi ind til Abu Dhabi for at proviantere, og få fikset vores sko. Vi havde aftenen inden siddet og limet velcro på vores løbesko, for at kunne få gaitors sat fast på skoene i ørkenen. Limen var dog ikke stærk nok, og vi havde heller ikke helt nok lim. Vi havde hørt, at der var en skomager, som kunne sy velcroen fast med en lille hånddreven symaskine, så det var vores plan. Vi fandt butikken og afleverede skoene til skomageren med forklaring om, hvordan han skal sy velcroet på og at han skulle tage sålerne ud inden han syede. Derefter handlede vi de ting, vi manglede. Vi skulle have: synål, tråd, batterier, slik, kiks, chips, dadler, gas til vores pocket rocket og lignende. I butikken fandt Torbjørn så en vandforstøver, som vi købte med tanke på at bruge i ørkenen. Da vi afhentede vores sko, viste det sig, at en anden havde overtaget arbejdet med skoene uden informationerne om sålerne. Han havde derfor ikke taget sålerne ud af de sidste par sko, inden han syede. Dette betød, at der i min den ene sko, var blevet lavet en