|
|
|
|
|
Hjemme fra VMSkrevet af Bjørn Axelsen 12-10-2010 Så er vi hjemme igen efter et hårdt VM i Spanien. Der kommer mere om racet her på websitet. Men foreløbig kan vi fortælle, at det blev til en 17. plads ud af 51 hold. Vi havde sat næsen op efter en bedre placering, og det skriver vi mere om.
Racet var en fed oplevelse. Undetiden var det svært hårdt terræn med blokmark og klipper. Vejret vekslede fra kold slagregn lige ind i ansigtet, iskolde nætter, bagende varme midt på dagen og indimellem behageligt vejr.
Vi havde en del problemer med at især jeg var søvnig, og måtte ty til mange forskelige underholdende aktiviteter for at holde dampen oppe. Vi har taget en masse billeder og video, som vil kunne ses på nettet. Så hold øje med proadventure.dk. Tvær og morgengrim hele dagen under raceSkrevet af Bjørn Axelsen 11-09-2010 Per har skrevet om at det ikke er nemt at være god. Det vil jeg gerne fortælle lidt mere om.
Som adventure racer kommer man hurtigt til at vise nogle sider af sig selv, som man ikke lige havde tænkt sig at vise frem.
Det er de andres skyld Under 4-døgns konkurrencen Bimbache Extreme i Spanien i 2007 var jeg en overgang utåleligt negativ at være i nærheden af, fordi jeg ikke fik en anstændig mængde søvn. Vores holdleder Niels (AKA Dr. Ond) ville ikke lade mig få søvn, og det var jeg meget utilfreds med. Benene kunne godt følge med, jeg kunne endda cykle lidt foran de andre og sætte mig ned og være sur.
Set i bakspejlet kunne jeg godt se, at det var det mig, der var en hystade, selvom jeg i situationen følte mig urimeligt behandlet. Heldigvis bar mine gode holdkammerater over med mig, og vi havde alligevel et fedt race sammen.
Mit ego er under pres Nogle gange har jeg oplevet uerfarne hold, som efter ganske kort tid giver sig til at skændes under et race. Det kan være ganske underholdende, når man ser det fra afstand. Uadtil kan det handle om banale ting som vejvalg, hvorfor et medlem ikke har trænet nok, hvem der har glemt at tage energibarer med og lignende.
Men ofte fornemmer jeg en underliggende dynamik. Den handler om, hvordan vi ser os selv, og at det selvbillede nogle gange krakelerer, når vi som mennesker kommer under pres, fx:
- Jeg tro Lang træning på en regnvåd sommerdagSkrevet af Bjørn Axelsen 03-08-2010 Hvad bruger man en våd sommerdag til? Spille ludo? Se video? Gøre rent? - Man tager ud og cykler 125 km i ruskende blæst og regn.
Sammen med triatleten Line Brix, som tidligere har været med til Wat-a-race sammen med mig, tog jeg ud på en cykeltur rundt om Isefjorden og lidt af Roskilde Fjord: Asserbo - Frederikssund - Selsø - Skibby - Holbæk - Nykøbing - Rørvig - Asserbo. I alt 125 km.
Det var en hyggelig tur, omend det var køligt at sidde udendørs og spise frokost i Holbæk. Men når man cyklede, gik det fint med at holde varmen.
Line mødte op på sin 42.000 kroners enkeltstartscykel (som hun skulle have træning i at sidde på), mens jeg klarede mig med en noget billigere racercykel.
Efter træningen kunne Line fortælle om, da hun cyklede 40 + 40 træningspas. Altså ikke 40 + 40 minutter, men om 2 uger med 40 timers træning hver uge. I den sammenhæng ville vi ikke engang være helt færdige med dagens træning. Alligevel kunne jeg mærke, at det var godt for kroppen at have fået nogle timer på cyklen.
Sushi og adventure race - en glimrende kombinationSkrevet af Bjørn Axelsen 03-08-2010
Når vi adventure racere tager på træningslejr, vil vi gerne have meget mad. Og det må også gerne være god og spændende mad.
På vores træning op til Untamed New England konkurrencen var Peter mand for at lave sushi.
Det smagte glimrende, var sundt og der var tilmed nok af det.
5 x kokkehuer til Peter
Hattrick på BornholmSkrevet af Bjørn Axelsen 13-07-2010 Denne weekend lykkedes det Per og jeg – for tredje gang – at hive en sejr hjem på solskinsøen Bornholm ved Island Explorer, Danmarks mest udfordrende adventure race.
Jeg elsker at komme til Bornholm for adventure race. Der er klipper, klitter, hav, meget varierede skove - og der er nogle smukke byer langs kysten. Tilmed plejer der at være godt vejr derovre.
Island Explorer er et race, hvor man kommer godt rundt på øen, og hvor arrangørerne formår at udnytte mulighederne. I år var det tredje gang, racet blev afholdt.
Ekstra hårdt i år
De første to år var vindertiden omkring 30 timer, men i år havde løbschef Poul valgt at skrue lidt op for udfordringerne. Faktisk var der lagt 50 procent oveni, og vi brugte ca. 45 timer.
De 15 ekstra timer bestod ikke af at trille stille rundt på små veje. Nej, bonussen var dels en monster hård trekking i klitter og op og ned ad bakker langs kysten fra Dueodde til Rønne og dels ”happy hour” på kajak, hvor der var doblet op i forhold til sidste år: Ud over en 17 km tur på nordkysten fik vi også til sidst 20 km i strid modvind og bølger ned langs vestkysten.
Discipliner
1. Løb (ca. 5 km) 2. MTB-orientering (fra Rønne til Svanneke) 3. Kajak (17 km langs nordkysten) 4. Coasteering/løb (på nordkysten, med rappelling) 5. MTB-orientering (startende med passa Udfordringer i USA's nordøstlige ødemark15-06-2010 Midt i august drager Peter, Per og Bjørn afsted til USA sammen med Sessel Elmstrøm for at være med i adventure racet Untamed New England. Nærmere bestemt i det nord-østlige hjørne af USA, mellem Boston og Montreal.
Konkurrencen ligger i et øde, tyndt befolket område med vild natur.
I skrivende stund er vores hold det eneste europæiske hold i konkurrencen. Dog deltager Bjarke Refslund for et amerikansk hold.
For nr. 1 og 2 vil der være en fribillet til VM i Spanien til efteråret.
Holdet er sponseret af:
Skandia (pension og forsikring) og Key Experience (teambuilding), og stiller derfor op som Team Skandia Key Experience. På race langs Sjællands nordkystSkrevet af Bjørn Axelsen 1 Kommentarer 06-06-2010 Denne weekend bød på premiere for et nyt dansk adventure race: 'Wat a race'. Løbet foregik langs Sjællands nordkyst og ned til Grib Skov og Esrum Sø.
Jeg stillede op sammen med Rune W. Andersen fra Roadrunners Adventureteam og Line Brix Frandsen som holdet Skandia Pension. Line er ny i sporten, men har en fortid som elitetriatlet.
Racet bød på mange fine indslag. Vi startede med en coasteering-etape langs kysten. Coasteering er normalt en kombination af løb og svømning langs en klippefyldt kyststrækning. Klipper var der ikke mange af til Wat a race, men der er faktisk en del skrænter og store sten langs kysten, og det var et udmærket indslag med coasteering.
Undervejs i konkurrencen, som foregik i strålende solskin, var der en hel del svømmepassager, både i søer og ved havet. Det var sådan set ganske forfriskende.
Banelægger Lars Bukkehave havde også indlagt et fint lille rigtigt svært orienteringsløb.
Både Rune og jeg havde løbet Ekstrem Marathon weekenden før, så der var en god portion ømhed i lår, knæ, ben og ankler. Men det lykkedes alligevel for vores hold at hive en 2. plads hjem.
Line i fin figur på mountainbike - det er første gang hun prøver kræfter med at cykle mountainbike. Fight through the painSkrevet af Bjørn Axelsen 6 Kommentarer 30-05-2010 I dag nåede Thure Kjær og jeg et mål, som jeg har forfulgt i mange år: at vinde den lange distance på Extrem Marathon (XM), et langdistance 2-personers orienteringsløb med oppakning og overnatning i skoven.
Løb og smerte
Thure viste mig engang en video om verdens hårdeste ultraløb, Badwater Ultramarathon, hvor man bl.a. følger vinderens sidste timer frem mod målstregen. Til trods for at han må være ufatteligt træt, bevarer han alligevel en sund løbestil, hvor han tilsyneladende ikke falder sammen eller går for langt ned i tempo. Ved sin side har han en personlig pacer, en slags træner, der skal hjælpe ham til at yde sit bedste. Paceren ligner en mellemting mellem en gorilla og en stærk atlet, og råber igen og igen med en dyb stemme:
"Fight through the pain!"
Den samme indre stemme fik jeg brug for mange gange i dag. Mine knæ havde det ufatteligt ringe, da jeg stod op, klar til 2. dagen på XM. Den her dag ville blive en kamp, en kamp om ikke at trække stikket ud og udgå - og en kamp for at opretholde et bare nogenlunde tempo.
Perfekt første dag
Forud var gået en virkelig god førstedag, hvor vi var kommet ind som de første, dog kun med en lille margin ned til nr. 2 og 3. Men det hele klappede: godt stabilt tempo hele vejen, godt indtag af mad undervejs, ingen store navigationsf Nye padler til ProAdventure02-05-2010 ProAdventure har fået nye kanopadler. Det er 4 stk. kulfiberpadler af bedste kvalitet fra Canadiske Grey Owl. Sammenlignet med en traditionel kanopaddel i aluminum og plast, vejer de nærmest ingenting.
Desuden er de med et lille knæk mellem skaft og blad, hvilket giver en bedre kraftoverførsel.
De nye padler er en del af vores plan om at blive bedre i kano. I kanodisciplinen har vi desværre ofte fået stryg af svenske hold, og det vil vi lave om på. Først og fremmest ved at træne, men også ved at have det bedste udstyr.
Padlerne er sponseret af Copenux webkonsulenter, der yder virksomheder og offentlige institutioner rådgivning om, hvordan de forbedrer deres websites, bl.a. ved at optimere interne arbejdsgange, så der bliver taget hånd om både indhold, navigation, søgemaskineoptimering og teknik.
På et godt team kender medlemmerne deres rollerSkrevet af Bjørn Axelsen 04-04-2010 På et velfungerende team forstår deltagerne, at ikke alle udfylder de samme opgaver. Det gælder for et adventure racing team, og det gælder også for et medarbejderteam i en virksomhed. Her er nogle af de roller, som vi arbejder med på et adventure racing team: - Navigere efter kort - Træffe beslutninger for holdet, fx hvornår der skal soves - Sørge for at alle får tilstrækkeligt mad og drikke - Holde styr på krav til udstyr og andre regler for de enkelte etaper i et race - Motivere holdmedlemmer - Være "trækæsel", d.v.s. bryde vinden på cykel, tage et andet holdmedlem på træk i elastiksnor eller bære udstyr for andet holdmedlem Hvis alle på holdet forsøger at løse de samme opgaver, fx hvis alle vil være med til at navigere, så ødelæger det holdets samlede præstation. Holdmedlemmerne spilder hinandens kræfter. I stedet er det mere effektivt, at der er én der har til opgave fx at navigere. Det kan godt gå på skift at navigere i løbet af et langt race. Men der er kun en ad gangen, der har rollen som navigatør. Giv slip på kontrollenAt være en del af en samlet holdpræstation og samtidig slippe nogle af holdets opgaver kan for nogle mennesker være en udfordring. De søger i stedet at opnå kontrol med alle holdets opgaver: de vil gerne både v&aeli <
1
2
3
>
|
|
|
|
|
|