Tid til afslapning - men ikke på sofaen

 

Køerne gumler lystigt på engen ved vores shelter. Vi har fået en god nats søvn, og starter dagen med en kop kaffe. Ud på små stier på MTB igen. Ud og svømme i skovsø. Op på udkigspunktet Höjehall, hvor vi kunne se helt til Danmark, mens vi nød det gode vejr og bryggede en kop kaffe.

 

 

To store konkurrencer i 2011 er overstået, Apex Race i Schweiz og Island Explorer på Bornholm. Og hvad så nu? Jo, for mig er det tid til at koble af fra konkurrencerne. Så jeg har været på hygge mountainbike og løbetur til Söderåsen i Sverige med min gode ven Viggo.

For mig er det at være adventureracer ikke kun at præstere gode resultater, det handler også om at komme ud i naturen sammen med mennesker, man trives sammen med. Derfor tog jeg med Viggo Svolgaard fra vores hedengangne adventure hold Team Natteravnene på en lille hyggetur. Ingen konkurrencemoment, ikke lige ud over nogle bakkespurter på MTB. Ur og mobil lod jeg blive hjemme.

Turen til Söderåsen går gennem gennem små skånske byer, og undervejs fik vi provianteret, inden vi fortsatte op på Söderåsen og ud på nogle gode - og af og til mindre fremkommelige - single trails med MTB. Fedest.

Op til shelter - ved Lierna, hvor der er bålplads, brænde og tilmed en åben hytte. Lave bål og få mad. Masser af god mad. Og dernæst en lille lur.

Ud og løbe. Der er fantastiske små vandreruter langs og nede i slugterne på Søderåsen. Og ud over den flotte udsigt er det godt for mine danske fødder at få lov at løbe op og ned over sten og rødder.

Mere mad, denne gang en marineret svinemørbrad, tilberedt over bålet. Og godt brød, kartofler og tarvelig rødvin. Masser af tid til at snakke og filosofere.

Jeg filosoferer bl.a. over, at det er konkurrencemomentet, som er fokuspunktet for de fleste race hold, også mit eget. Men når vi kigger tilbage på tidligere løb, husker jeg ofte meget andet end resultaterne.

For et år siden var vi til Untamed New England i USA, hvor vi vandt en fri start til VM. Og fra det løb husker jeg især den dynamik, som var på vores hold, og hvordan vi dystede sammen med og mod de andre hold, mens vi oksede gennem et svært udfordrende terræn. Og hvordan vi gik til grænsen for, hvad vi kunne klare uden tilstrækkelig søvn, og til sidst var rene zombier uden overblik. Og hvordan vi gik rundt i lufthavnen i Boston med totalt smadrede fødder, og skiftedes til at sidde i kørestol. Det lyder måske tragisk, men det var svært sjovt.

Eller Sessels fantastiske interview med Anders Andreasen og mig under VM, hvor vi "legede positiv".

https://picasaweb.google.com/110965463442144892039/VMBilleder?authkey=Gv1sRgCPHwkrnKkuT7cA#5534111172760955090

Masser af gode oplevelser. Oplevelser, som ikke ville have været det samme, hvis ikke de havde været en del af ekstreme konkurrencer. Men også oplevelser, som ikke knytter sig til en bestemt podieplacering.

Og det er et paradoks: på den ene side styrer vi - både privat og i sporten - efter resultater. På den anden side er det ikke målet i sig selv, som er det mest meningsgivende, men de ting, vi møder på vejen mod målet. Havde vi i stedet ligget derhjemme på sofaen, havde vi ikke fået de samme oplevelser.

Køerne gumler lystigt på engen ved vores shelter. Vi har fået en god nats søvn, og starter dagen med en kop kaffe. Ud på små stier på MTB igen. Ud og svømme i skovsø. Op på udkigspunktet Höjehall, hvor vi kunne se helt til Danmark, mens vi nød det gode vejr og bryggede en kop kaffe.