Hattrick på Bornholm

Denne weekend lykkedes det Per og jeg – for tredje gang – at hive en sejr hjem på solskinsøen Bornholm ved Island Explorer, Danmarks mest udfordrende adventure race.

Jeg elsker at komme til Bornholm for adventure race. Der er klipper, klitter, hav, meget varierede skove - og der er nogle smukke byer langs kysten. Tilmed plejer der at være godt vejr derovre.

Island Explorer er et race, hvor man kommer godt rundt på øen, og hvor arrangørerne formår at udnytte mulighederne. I år var det tredje gang, racet blev afholdt.

Ekstra hårdt i år

De første to år var vindertiden omkring 30 timer, men i år havde løbschef Poul valgt at skrue lidt op for udfordringerne. Faktisk var der lagt 50 procent oveni, og vi brugte ca. 45 timer.

De 15 ekstra timer bestod ikke af at trille stille rundt på små veje. Nej, bonussen var dels en monster hård trekking i klitter og op og ned ad bakker langs kysten fra Dueodde til Rønne og dels ”happy hour” på kajak, hvor der var doblet op i forhold til sidste år: Ud over en 17 km tur på nordkysten fik vi også til sidst 20 km i strid modvind og bølger ned langs vestkysten.

Discipliner

1. Løb (ca. 5 km)
2. MTB-orientering (fra Rønne til Svanneke)
3. Kajak (17 km langs nordkysten)
4. Coasteering/løb (på nordkysten, med rappelling)
5. MTB-orientering (startende med passage af sø sammen med cykel)
6. Coasteering (startende med ascending op fra sø i klippebrud)
7. Inlines
8. Monster trekking (på sydkysten)
9. MTB-orientering
10. Coasteering/løb (fra Jons Kapel til Hammershus, med rappelling ned i vandet og poster i grotter og på skær)
11. O-løb på Hammeren (inkl. tovbane over Opalsøen)
12. Kajak omkring Hammeren og ned lands vestkysten
13. O-løb (ca. 5 km)

Starten går, og Per styrer mod kortene (foto: Martin Paldan/Island eXplorer).

Fede klatremomenter

På klatresiden var der nye udfordringer i år. Rappellingerne involverede både nedstigning gennem en smal klippesprække og sluttede i vand. Ascendingen startede med at vi svømmede ud i et gammelt klippebrud, og skulle klikke ind i udstyret ude i vandet. Det var en kold fornøjelse, jeg nåede da også at få en let krampe i lårene, mens jeg ventede på at komme op.

Vandpassage i starten af MTB-orientering (foto: Martin Paldan/Island eXplorer).

Katastrofal logistik og uheldige postplaceringer

Arrangørerne har de seneste to år vist, at de godt kan få planlægningen og logistikken til at spille. Og tilmed være fuld af overskud og god energi. I år gik det dog grueligt galt. Egentlig var der lagt op til alletiders race, men der var mange problemer med ting, som ikke i tide var på plads, og en lang række poster som enten var placeret forkert, eller som var sat et sted, hvor kortet passede så dårligt, at der burde have være valgt en anden placering. Det er synd og skam – men Andreas, der er løbschef for Island Explorer 2011, lover, at der er styr på tingene næste år.

Starten på første kajakstræk (foto: Martin Paldan/Island eXplorer).

Kæmpede mod DareDevils

I starten af racet konkurrerede vi mod flere andre hold, bl.a. Dr. Ond og Lasse Godt Humør fra Roadrunners Adventureteam. Per og jeg havde desværre rodet os ud i et bom på den første MTB-orientering sammen med et par andre hold, så først under den anden MTB-orientering blev der mere ro omkring os, og det var kun Allan og Maria fra DareDevils, som vi lå og skiftevis hyggede og konkurrerede med. Desværre valgte de at udgå, og på den sidste del af konkurrencen havde vi ikke nogen tætte konkurrenter.

Første coasteering (foto: Martin Paldan/Island eXplorer).

Urimeligt varmt

Søndag midt på eftermiddagen målte DMI 34 grader på Hammeren. På det tidspunkt var vi heldigvis ude i modvind i kajakkerne, men om lørdagen var vinden mere stille, og til tider var varmen aldeles ulidelig. Jeg plejer ikke have problemer med gnide- og siddesår, men kombinationen af sand og voldsomme mængder af sved gjorde det til at smertefuld affære for mig både at løbe og sidde på cyklen. Ind i mellem blev mine tights dog også hevet led ned under løb. I kombination med at jeg samtidig løb med en alt for kort racebib (overdel med påtrykt holdnummer) uden trøje indenunder, har jeg været et noget tvivlsomt syn.

Rebbane over Opalsøen, bemærk Pers overlegne surfer-positur (foto: Martin Paldan/Island eXplorer).

Lang tids selskab

Per og jeg har racet sammen mange gange før, så vi kender hinanden godt. I starten af racet havde jeg lidt svært ved at finde det mentale fokus på racet og give slip på arbejde og andre dagligdags ting, som kan være i hovedet på en. Men hen ad vejen blev det bedre, og vi kunne finde en god holddynamik, og sige fjollede ting til hinanden og holde dampen oppe.

Av av av og ha ha ha

Til aller sidst var vi begge helt ødelagte i fødderne. De mange skarpe klipper og sandet havde hærget vores fødder, især trædepuderne foran og tærene. Alligevel skulle det ikke afholde os fra – for sjov – at løbe lidt om kap den sidste kilometer, mens vi skiftevis grinede og skreg af smerte. Adventurerace er galskab.