T

Her på siden finder du vores nyhedsarkiv, som ikke længere bliver holdt vedlige. Følg os i stedet på Facebook

Lang træning på en regnvåd sommerdag

Skrevet af Bjørn Axelsen
03-08-2010
Hvad bruger man en våd sommerdag til? Spille ludo? Se video? Gøre rent? - Man tager ud og cykler 125 km i ruskende blæst og regn.
 
Sammen med triatleten Line Brix, som tidligere har været med til Wat-a-race sammen med mig, tog jeg ud på en cykeltur rundt om Isefjorden og lidt af Roskilde Fjord: Asserbo - Frederikssund - Selsø - Skibby - Holbæk - Nykøbing - Rørvig - Asserbo. I alt 125 km.
 
Det var en hyggelig tur, omend det var køligt at sidde udendørs og spise frokost i Holbæk. Men når man cyklede, gik det fint med at holde varmen.
 
Line mødte op på sin 42.000 kroners enkeltstartscykel (som hun skulle have træning i at sidde på), mens jeg klarede mig med en noget billigere racercykel.
 
Efter træningen kunne Line fortælle om, da hun cyklede 40 + 40 træningspas. Altså ikke 40 + 40 minutter, men om 2 uger med 40 timers træning hver uge. I den sammenhæng ville vi ikke engang være helt færdige med dagens træning. Alligevel kunne jeg mærke, at det var godt for kroppen at have fået nogle timer på cyklen.
 
Line Brix på cykel i regnvejr

Kategori: Bjørn Axelsen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar