8 ruller
16 kæmperejer
1 pakke ris nudler, kan fås i de fleste supermarkeder
8 runde rispapir til forårsruller, kan fås i de fleste supermarkeder eller i den thailandske købmand
10 salatblade fra et icebergsalathoved, skåret i tynde strimler
1 bundt purløg
1 håndfuld frisk sød basilikum
Hvis du har købt grå rå kæmperejer, skal de koges og befries for skallen. De skal kun koge 1-2 minutter!
Kæmperejerne skæres over på midten, på den lange led, så de altså stadigvæk beholder deres længde, men nu er delt i to. Kog ris nudlerne som anvist på pakken. Rør i dem nu og da, så de ikke klumper sammen. Kom de færdigkogte nudler i et dørslag og skyl dem med kold vand.
Tilbered de runde rispapir til forårsruller som anvist på pakken. De fleste skal dyppes i 30 sekunder i varmt vand, så de bliver bløde.
Start med at lægge lidt salat, (husk der skal være til 8 ruller!) på den nederste tredjedel af rispapiret, vi arbejder os op ad! Derefter lægger du ris nudlerne ved siden af, og ved siden af dem kommer så basilikummen og purløget. Der skal være ca. 2 cm. Til bunden og kanterne. Fold først den nederste del af rispapiret op over salaten, så folder du siderne ind og ruller pakken en halv gang rundt. Så kommer du rejerne på, med skæresiden nedad. Rul derefter stramt til og luk. Det kan være du lige skal dyppe din finger i varmt vand og fugte kanten af rispapiret.
Læg rullen på en tallerken med samlingen nedad. Forsæt med resten. Disse ruller kan laves op til tre timer i forvejen.