Vestkyst Cup 2016

23-11-2016
Fredag d. 18. november til søndag d. 20. november deltog Holstebro SvømmeClub i Vestkyst Cup i Esbjerg. Stævnet var primært for årgangssvømmerne (10-14 år), og 28 svømmere fra A-, B- og C-holdet deltog i stævnet. Alle svømmerne fra B- og C- holdet svømmede hver 7 individuelle løb + evt. holdkap i løbet af de 3 dage.

Lørdag aften var svømmerne så heldige, at svømmerne kunne komme ud og opleve de danske mesterskaber, der også blev afholdt i Esbjerg, hvor vi oplevende OL-deltagere som Rikke Møller Pedersen, Mie Ø. Nielsen og Victor B. Bromer. Vigtigst var dog at se klubkammerat Christian Rasmussen svømme finale-heat i 1.500m fri. Det var en rigtig god oplevelse for de små svømmere, der fik en forsmag på, hvordan deres fremtid forhåbentlig ser ud.

Vestkyst Cup blev en stor succes for Holstebro, hvor det blev til 31 medaljer (16 guld, 10 sølv, 5 bronze) og medaljer gik til: Mathias Lindberg Laursen (6 guld og 1 sølv), Cecilie Christiansen (3 guld, 3 sølv, 1 bronze), Mads Dreschler (2 guld, 2 sølv og 1 bronze), Julius Henriksen (2 guld, 2 sølv og 1 bronze), Maja Sandholm Pedersen (1 guld, 2 sølv), Filip Cederstrøm (1 guld, 2 bronze) og Annika Hausgaard Godt (1 guld).

Til stævnet blev der også udnævnt ”stævnets bedste svømmer” i hver aldersgruppe. Her vandt Mathias Lindberg Laursen fra Holstebro sin årgang (2003-2004). Stort tillykke til Mathias!

Derudover kom der en del nye kravtider til DÅM (alle 6 var dog kvalificeret på forhånd):
- Annika Hausgaard Godt: 200 IM, 100 IM
- Emma Fjordside Jensen: 200 IM, 400 Fri, 100 Ryg
- Oskar Allerslev: 200 Bryst, 50 Bryst, 400 IM
- Julius Henriksen: 200 IM, 200 IM
- Mathias Lindberg Laursen: 200 Bryst, 200 Fly, 400 IM
- Cecilie Christiansen: 200 Fly, 400 IM

Udover de mange flotte resultater, kravtider og medaljer, så kom alle svømmerne hjem med personlige rekorder og gode oplevelser fra stævnet. Alt i alt et rigtig hyggeligt og godt stævne i Esbjerg.
 
Næste stævne er allerede i denne weekend, hvor der er klubmesterskab i Holstebro. Vi håber, at der kommer rigtig mange forbi og hepper på svømmerne.
 
Holstebro Svømmeclub | CVR: 12 87 33 28 | Jeppe Schous Gade 14, 7500 Holstebro