Talent-holdet

Talent-holdet (T-Holdet)

Talent-holdet er klubbens første ”rigtige” konkurrencehold, hvor talentfulde svømmere fra ”undervisningsafdelingen” prøves som konkurrencesvømmere.

For at blive udtaget til talentholdet, skal man ”spottes” af en af trænerne på talentteamet, som jævnligt vil observere de øverste hold i undervisningsafdelingen (boblere og flyvefisk).

Første gang man skal til en træning på talentholdet er en såkaldt ”prøvegang”, hvor man får lov til at snuse lidt til konkurrencesvømning. Derefter vil man i samråd med trænerteamet aftale en eventuelt prøveperiode med målsætning omkring endelig oprykning. I denne prøveperiode vil man fortsat kunne deltage på hold i undervisningsafdelingen på lige fod med talentholdet. Prøveperioden vil samtidig være en indkøring af den øgede træningsmængde, som er kravet på talentholdet Som start vil man deltage 1-2 gange om ugen. Når man endeligt er blevet udtaget til Talentholdet, vil der være ”krav” om deltagelse 3 gange ugentligt for at sikre en fornuftig udviklingskurve.

På talentholdet vil man få tilbud omkring deltagelse til diverse mindre stævner. Det er centralt i den videre udvikling, at man deltager i så mange som muligt.

Antal svømmere: maksimalt 35 svømmere

Alder:

Målsætningen er at piger starter på holdet i alderen 8-9 år, drenge 9-10 år.

Stævner:

Klubmesterskaber, begyndertævner m.v.

Træningsmængde (minimumskrav):

1(prøveperiode) - 3 vandpas (2 á 40min, 1 á 60min)

3 drylandpas á 30-60min

Træningsfokus:

Generelt er fokus på det tekniske i de enkelte stilarter med fokus på 1 stilart i periodiseringer så alle 4 stilarter gennemføres minimum 2 gange årligt.

Træningen på T-Holdet er bygget op med fokus på 100 IM, det betyder at der vægtes lige højt i alle 4 stilarter. Den tekniske træning med stilartsforståelse, udvikling af generel træningsintelligens, basal koordination samt begyndende forståelse for aquadynamiske principper vægtes meget højt.

Målsætningen er og udvikle svømmerne på sigt og ikke have sit peak i en for tidlig alder. Det betyder, at der på dette hold vægtes, at der jævnligt vil være alternative udfordringer, og grundlæggende handler det om lysten til at svømme samt ikke mindst, at træningen skal være sjov.

Der er stor fokus på generel svømmeuddannelse i form af vandposition, skoddeøvelser, forståelse for forskellige arbejdstempoer.

Landtræningen bygger på udvikling af grundmotoriske principper samt finmotorisk træning. Der vægtes i høj grad kvalitetssikring af bevægmønstre med henblik på overførsel til vandtræning at udvikle svømmerne mest muligt i et atletisk synspunkt.

Socialt:

Det vægtes meget højt at give svømmerne en forståelse for hinanden. Det er vigtigt for klubben at skabe et miljø, hvor alle er glade for at være. Der bliver på holdet arbejdet på at skabe forståelse for, at piger og drenge er en del af et fælles træningsmiljø, selvom træningen til tider vil være opdelt af læringsmæssige hensyn.

 

For yderligere spørgsmål omkring talentholdet:

Talenttræner:

Cheftræner

Nikolaj Skovmose

Nikolaj.HSC@gmail.com tlf: +45 6126 4388
Holstebro Svømmeclub | CVR: 12 87 33 28 | Jeppe Schous Gade 14, 7500 Holstebro