Stævnereferat: Danske Årgangsmesterskaber

24-06-2013
I den netop overståede weekend blev de danske årgangsmesterskaber for gruppe 2 svømmere afviklet i Holstebro. Der stillede ikke færre end 394 svømmere til start, her i blandt var at finde tre af Holstebro Svømmeclubs egne svømmere: Emma Bugge Fynbo, Rasmus Nørfjand og Casper Christiansen.
Rasmus Nørfjand
 
For drengene var det første gang, de var med til et dansk årgangsmesterskab. Selv om drengene er nye i game’t, var der ikke megen nervøsitet at spore blandt dem, og de gjorde en flot figur til stævnet.
 

Rasmus har gennemgået en stor udvikling som svømmer over det seneste år. For under et år siden havde Rasmus kun været til begynderstævner, og i denne weekend har han konkurreret mod de bedste i sin aldersgruppe i landet og vist, at han godt kan være med.
 
Der er stadig lang vej, før han er blandt de bedste i landet, men hans indstilling til svømning, og hvad det kræver, skal nok bære ham langt. Jeg er sikker på, at når vi næste år ser Rasmus til DÅM, skal han nok blive placeret markant højere. Et flot stævne af Rasmus.
 
Emma BuggeLørdag var TV/Midt-Vest på besøg i hallen, hvor de interviewede en af Holstebros Svømmeclubs unge talenter Emma Bugge Fynbo. Emma havde et flot stævne med en 5. plads i 200m Ryg som sin bedste placering. Her var hun blot 78 hundreddele fra en bronzemedalje. Det var et meget tæt løb, hvor marginalerne desværre ikke var på Emmas side.
 
Emma blev i sine fem løb på intet tidspunkt placeret uden for top 10. Dette vidner om hendes alsidighed, og at hun så småt er ved at etablere sig blandt de bedste i sin årgang i Danmark.
 
 
Sidst, men ikke mindst har vi Casper Christiansen, som sammen med Rasmus Nørfjand med flere er blevet optaget i sportsklasserne på Birkelundsskolen via Holstebro Elitesport.

CasperCasper havde sit primære løb, 100m Butterfly, søndag. Det var samme dag, som Holstebro Elitesports elitekoordinator John Mikkelsen kom på besøg. John fik syn for sagn, da Casper leverede et yderst vel svømmet løb. En super disponering af kræfterne og en markant ny personlig rekord, der placerede ham som nr syv i landet på distancen.
 
Det var en stor oplevelse for alle svømmerne, og det vil ruste dem til fremtidige udfordringer at have deltaget i DÅM. Nu venter der en velfortjent sommerferie, før det hårde arbejde genoptages og en ny svømmesæson begynder med nye og større mål.
 
Som træner vil jeg gerne bringe en tak til alle de frivillige, stævneledere og officials, der var med til at gøre dette DÅM til en fantastisk oplevelse. Et yderst velafviklet og velfungerende stævne.
 
/ Thomas H. Iversen
Talentudvikler Holstebro Svømmeclub

Kategori: HSC nyheder
 
Holstebro Svømmeclub | CVR: 12 87 33 28 | Jeppe Schous Gade 14, 7500 Holstebro