Sponsorsvøm gav 65.000 kr.

20-11-2012

Holstebro Svømmeclub afviklede 10. november ”Sponsorsvøm”. Klubbens konkurrencesvømmere havde på forhånd tegnet sponsorkontrakter, og så gjaldt det ellers om at svømme så langt som muligt på én time.

47 konkurrencesvømmere tilbagelagde sammenlagt 148.197 meter. Og da de fleste sponsorer havde givet tilsagn om et bestemt støttebeløb pr. svømmet meter, blev det en meget indbringende dag for Holstebro Svømmeclub. I alt blev der svømmet 65.092,50 kroner hjem til klubben. Det er næsten dobbelt så meget som ved et tilsvarende arrangement i 2010.

Sponsorbidragene kommer fra både virksomheder og svømmernes familie og venner. Den økonomiske indsprøjtning til klubben går til dækning af udgifter i forbindelse med bl.a. stævner og træningslejre.

 


Kategori: HSC nyheder
 
Holstebro Svømmeclub | CVR: 12 87 33 28 | Jeppe Schous Gade 14, 7500 Holstebro