H
Gederne nyder den friske halm

En lille historie

Midt i den hyggelige og aktive landsby Hjortsvang ligger en lille økologisk gård, 
På denne gård dukkede de første geder, Frk. Horn og Trunte, op i november 2006.
 
Allerede måneden efter købte vi en Hereford ko med kviekalv og i januar 2007 fik vi det drægtige får Dolly, som fik 2 lam i april 2007.
Nu har vi 25 geder, de fleste er af Boerracen, men der er stadig nogle krydsninger, som vi holder for meget af til at slagte.
Dolly blev til 10 får, inden hun blev slagtet i en alder af 12 år. Da Dolly var væk, solgte vi fårene, for at kunne sikre nok parasitforebyggende foldskifter til gederne. De voksne får bliver, i modsætning til gederne, resistente overfor parasitter, men de yngste lam havde ofte problemer og det havde jeg ikke samvittighed til at fortsætte med. Vi havde ikke jord nok til at lave 4 foldskifter om året med både geder og får. Derfor har vi ikke længere får og dermed ikke lammekød. Heldigvis kom fårene til at bo hos en nabo, så jeg kan besøge dem tit.
Vores dyr skal have de bedst mulige forhold både fysisk og socialt. Så vi prøver hele tiden at forbedre folde, stalde og foder.

Vi får økologisk arealtilskud

 Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdiskrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Vores bedrift modtager økologisk arealtilskud, der medvirker til, at vi kan producere økologisk og fremme biodiversiteten og de økologiske arealer i Danmark.
Hjortsvang Økologisk Ged og Lam | CVR: 28134002 | Borgergade 28, Hjortsvang, 7160 Tørring - Danmark | Tlf.: 22 75 56 08