Vores får, de 7 tilbageværende, skal klippes og vi har bestilt en fåreklipper. Mest fordi min ryg stadig gør lidt knuder, så jeg har svært ved at fange og holde fårene fast, mens klipningen foregår. Fåreklipperen Kenneth vil gerne have, at dyrene er helt tørre og at de har fastet i 10 - 12 timer, når han går i gang. Han bruger nemlig den australske metode, hvor fåret sættes på bagdelen mens klipningen foregår, og så er det mest behageligt for fåret, hvis vommen ikke er fyldt.
Med så meget regn og tåge, som vi har haft de seneste dage, tog vi fårene ind i stalden allerede mandag aften og det gik forholdsvis let også denne gang. Den store overraskelse var, at Mille, Dollys gimmerlam fra april i år, tog føringen. Normalt er ungdyrene skrupforvirrede, når der skal ske noget, de ikke er vant til. Så de plejer at være svære at drive ind i en mørk og ukendt stald.
Men ikke Mille, hun er nemlig et meget nysgerrigt væsen og hun gik i front sammen med Flip, der nu er den ældste i flokken. Flip er næsten 3 år og har læmmet 2 gange. første gang fik hun ét lam og i år fik hun trillinger.
Mille var lige fra fødslen i april et stort lam, og i løbet af sommeren er hun vokset kolossalt, så ved 4 - 5 mdr. var det ikke på afstand til at se, om hun var et lam eller et får. Hun har hele tiden været nysgerrig og ikke særlig bange for mennesker, så der er stort førerfårspotentiale i Mille, hvilket hun også viste ved at være den, der førte de andre efter mig ind i stalden. Jeg er jo stadig overførerfåret.
