Alle nyheder fra Tunø Festival

Tunø Festival - nu med førstehjælpskursus for børn

20-06-2014 20:20
Tunø Festival er også for børn. I børneteltet er der hele festivalen igennem mange slags løjer for ungerne - se bare det vilde program med underholdning, DJ, bordtennis, popcorn, orienteringsløb og ret meget andet her på tunøfestival.dk.
 
Som noget helt nyt tilbyder vi på årets festival noget så unikt som et førstehjælpskursus for børn. Tilmelding tilrådes hjemmefra. Og det er gratis - inkluderet i din festivalbillet. Vildt ikk?

Alle børn over 8 år kan være med. Underviser er lærer Lars Rasmuusen, der driver virksomheden life2safe.dk.

Er der noget at betænke sig på? Børn kan også redde liv. Og børn har også brug for at kunne hjælpe andre i nød. Skribenten af denne tekst har allerede meldt sin pode til.
 
Tilmelding på mail senest 1 juli til børneteltets formand, Leahagen@live.dk

Skriv barnets fulde navn, alder og mobilnr. til forældre.

Kurset varer en time og afholdes i børneteltet lørdag 5. juli fra kl. 10.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

Nye indlæg