21.April HFK Guldregn Hjemme

Tjallans Boys BK vs. HFK Guldregn

Endelig var dagen kommet hvor Tjallans Boys skulle op imod et godt hold – HFK Guldregn, et hold der udelukkende består af seje JYDER. Derfor vidste vi også at det ville blive en meget svær kamp, da jyder jo generelt er hårdere og stærkere end de skide kjøvenhavnere. Heldigvis havde Ulla fået sine nye støvler hjem, så vi var alle rimelig fortrøstningsfulde da vi klædte om – de er altså bare flotte Ulla! Da vi gik ud fra omklædningsrummet så vi HFK varme op, og de så mildest talt pisse gode ud, måske dette var grunden til, at vi også fik præsteret at foretage en nogenlunde accepteret opvarmning. Jeg tror næsten at Uche var eneste mand der ikke havde sved på panden inden kampen gik i gang, men han har jo også den frie rolle på holdet, så hvad kan man som træner gøre.
 
Lodtrækningen forløb planmæssigt – Cap D.E vandt den som sædvanligt. D.E der fra i dag definitivt fortsætter som første anfører, i det han scorede en flot 7´er til forsvaret af hans hovedopgave – stort tillykke herfra! Kampen gik i gang, og begge hold skulle lige se hinanden an – det brugte Tjallans boys´ træner dog ikke særlig lang tid på, da han efter ca. 3 mins spil gav HFK en friløber. HFKs angriber havde ingen problemer med at passere en svagt spillende Safehands i målet (safehands fik dog heldigvis spillet sig op i løbet af kampen), og så stod den 1-0 til de seje jyder. Der er selvfølgelig ingen undskyldninger for foræringen af friløberen, så jeg tror at træneren er nødt til at give kvajebajre til næste kamp (jeg har dog hørt at han fik solen i øjnene da han gik frem). Heldigvis bevarede række C´s vel nok farligste frontduo fatningen, allerede efter knapt 10 min spil fik vi udlignet til 1-1 på flot spil af Herskind og Uche. Herefter stod der TBBK på det hele, og det var spil mod et mål i resten af halvlegen hvor vi formåede at garne 2 gange yderligere, således at pause stillingen var 3-1. I løbet at halvlegen blev der vist gode takter fra alle TBBK spillere – specielt Nyberg og Mogens gjorde sig rigtig positivt bemærket og viste god fight! Nyberg har virkelig vist sig fra sin bedste side de første 3 kampe, og set over alle 3 kampe har han vel nok været holdets bedste mand. Han presser virkelig på for en plads i start 7´eren, så der må også være andre på holdet der er sultne efter at bevis deres værd – her tænker jeg specielt på Prince som ikke har turdet at møde op i nogen af de 3 første kampe. Hippi E gjorde sig også bemærket, da han havde en voldsom diskussion med dommeren – det må siges at dommeren havde en ret kort lunte, men jeg ville også blive sur hvis en mand med et hår som Hippi E´s begyndte at svare mig igen.
 
2. halvleg startede desværre ret nervøst for TBBK, og HFK kom bedre med i kampen. Dette bevirkede også at de fik reduceret til 2-3 da halvlegen var ca. 8 mim gammel, og det var tydeligt at TBBK blev lidt nervøse og følte sig lidt bange, da det jo også var ved at blive mørkt. En mand som Uche – der har den frie rolle på holdet og får et 6 cifret beløb i månedsløn forventes selvfølgelig at træede i karakter i sådanne situationer. Det gjorde han også! Først fik HFK dog en 100% chance inde foran mål, men Tjallan diskede op med sit livs redning – jeg tør ikke tænke på hvad der var sket hvis HFK var kommet på 3-3, så stor ros til Super Tjallan. Angrebet efter gik Uche direkte op og scorede til 4-2. Så var der ligesom lidt mere ro på – men katme om ikke HFK fik lov at score igen – ved den samme mand vel at mærke. Efter hans andet mål blev modstanderen dog (heldigvis) skiftet ud og de satte deres reserve angriber ind – det gav Dunken lidt bedre arbejdsbetingelser, og i resten af kampen sørgede han for at der var lukket af nede foran safehands´ bur. 10 min efter gjorde Uche sig bemærket igen – denne gang lavede han assist til Ulla som sikkert prikkede bolden ind til 5-3 – dejligt at se at hans nye støvler ikke svigtede. Dette mål knækkede HFK, som egentlig bare var statister resten af kampen. Ulla nåede lige at scorede igen til 6-3 – et mål som Klauman nok gerne ville have lavet… Til sidst lukkede en velspillende Nyberg af med at gøre det til 7-3 – et mål der kommer til at koste ham en plads i startopstillingen til næste kamp. Desværre Nyberg.
 
Alt i alt var det god aften for TBBK, som gav 3 kæppe på kontoen, men også viser alle de andre hold i puljen at TBBK ikke er et hold man bare lige slår. Aller vigtigst er vi selvfølgelig stadig U-U- UBESEJRET!

                      Vi ses fiske og veloplagte til næste kamp!

 

                                            /Coach

Skriv besked...
Neutral Tilskuer
28/04-2009
Man kan vidst godt hører at Prince enten fedter får en start plads på Onsdag eller som det også er tilfældet simpelthen ikke har set kampen. Får jeg synes at Hr.Hul Hansen meget nemt får skøjtet henover den brøler han får lavet og fakstisk prøver at tørre den af på en meget velspillende målmand.
Prince
28/04-2009
Som altid syntes jeg at vores træner er velformuleret og meget præcis i hans synspunkt på kampen. Og det at han forholder sig kritisk til hans egen præstation medvirker til at man ikke kan gøre andet end at respekterer ham. Godt arbejde HUL...
Tjallans Boys