Er det nye princip for dette ping-ord i skolepædagogikken i virkeligheden en rullende katastrofe, der trækker tæppet væk under de svage elever og gør fremtidens danskere dummere, end de behøver at være? Betyder ansvar for egen læring ansvar for egen fiasko, fordi børn ikke kan forventes at kunne overskue konsekvenserne af deres egne handlinger?
I Aalborg kommune lyder det, at den nye form for pædagogisk tænkning vil give bedre udfoldelsesmuligheder for de enkelte elever og deres forskellige talenter. Den er et opgør med den standardiserede forestilling om, at alle helst skal lære det samme. På Vestbjerg skole er vi bl.a. blevet præsenteret for tankerne fra en vistnok skoleleder fra Hellerup skole, en skole, der helt og holdent kører efter den nye pædagogik, kraftigt støttet af læringsstilsteorier og logbogsskrivning - inspirationen kommer fra en række svenske skoler i Haabo kommune, som alle en overgang valfartede til - mig selv inklusiv. Foredragsholderen fra Hellerup understregede, at formålet var at fremme netop, hvad det enkelte barn er god til. Foredragsholderen talte om de tre store U'er: at børnene skal udforske, udspørge og udveksle. Derfor skal de lære sprog, kommunikation og problemløsning. Gode tanker og meget inspiration at hente - men .... og her fokuserer jeg især på det bærende princip - ansvaret for egen læring.
Hvorfor er vi blevet så bange for at være lærere? Hvorfor er vi blevet så bange for at være de voksne?
Klinisk psykolog Dorte Damm fra Risskov siger:
Forudsætningen for, at børn kan tage ansvar for egen læring, er, at de har udviklet de eksekutive funktioner, og det er de senest udviklede overhovedet i hjernen. De forudsætter, at man kan vælge og finde ud af, hvad man har lyst til, og hvad det er, læreren ønsker, hvad det var, jeg gjorde sidste gang, og hvad produktet skal være. Man skal kunne forestille sig flere valgmuligheder og på det grundlag kunne foretage et kvalificeret valg. Disse eksekutive funktioner begynder at udvikle sig i midten af barndommen og er først helt udviklede i starten af tyverne.
Det, at gøre børn ansvarlige for egen læring, giver derfor ikke mening i et udviklingspsykologisk perspektiv. Børn før puberteten er helt afhængige af voksne, der kan gå ind og hjælpe dem med at udvikle kompetencer i forhold til at kunne vælge - i forhold til tidsfornemmelse, og i forhold til at kunne planlægge en opgave. Men det er ikke noget, vi kan gå ud fra, at små børn kan.
Noget af det, der udløser stress, er manglende forudsigelighed. Hvis vi laver en skole, hvor de svage børn ikke kan forudsige, hvor de skal være, og hvor de skal hen, bliver de stressede, urolige, ukoncentrerede og i værste fald aggressive. Og så har vi balladen. Eller måske forklaringen på den ballade, mange lærere oplever allerede nu!
