"Det er bestemt én gang for alle, at livet begynder forfra hver gang. Alle børn over hele jorden må starte med at bygge huler, klatre i træer, lege med ild, vand, jord og luft. Alle børn må starte med at spørge: Hvor kommer jeg fra? Hvem er jeg? Hvor er jeg på vej hen? Alle børn må gennemleve såvel hele menneskeartens udviklingshistorie som deres egen individuelle og kulturbetingede skabelsesproces.
- Sådan vil det også være om 100 år - om 1000 år og i al fremtid."
af
Niels Jægerum - en af mine store inspirationskilder
Nedenstående udsagn kan virke som selvfølgeligheder - de er det bare ikke.
Læs en stor del af mit syn på pædagogik og opdragelse igennem disse 30 udsagn. Akkurat som De 10 bud står de noget råt hugget her - du må gerne være uenig. Blot du tænker!
Pædagogisk manifest
Livet er farligt og vil altid være det.
Der findes ingen bløde og smertefrie skåneprogrammer i en god barndom.
Børn må selv bakse med livet for at finde ud af det.
Børn vil af sig selv lege i primitive omgivelser som huler, ruiner, kældre og farlige skumle steder.
Børn skal ikke overvåges.
Børn skal have naturlige knubs i livet. Skal falde for at kunne rejse sig.
Omklamring af børn er langt farligere end at sætte børn ud i livet.
De halvvoksne børn skal ud af fars og mors dobbeltseng og dukkehus.
Hele børn skabes ikke af halve voksne og kvarte løsninger.
Sunde træer vokser ikke i hinandens skygger.
Voksne overfører deres skyggesider til børnene.
Børn skal have en kærlig binding at sætte af fra.
For at lære tålmodighedens kunst, må man have lært at vente.
Alle mennesker går rundt i et spejlkabinet og ser forvrængninger af hinanden.
Man skal ikke evaluere nogen, man holder af. Målestok og det man måler smelter sammen.
Modeller af virkeligheden er ikke virkeligheden.
Der er organisk sammenhæng mellem de kropslige erfaringer i barndommen og den psykiske ballast i voksenlivet.
Børn har brug for ritualer for at klare absurde hændelser.
Børn, der må sluge en smerte, må omsætte den til kropslig uro.
Barndommens kulisser rummer også de fordomme, vi møder verden med.
Hvis forældre udvisker sig selv, kan barnet ikke finde sit eget billede.
Magter vi ikke ansvaret, tager børnene magten.
Børn, der ikke får positiv opmærksomhed, opsøger negativ opmærksomhed.
Børn mærker, når vi sidder sammen, uden at være helt tilstede.
Hvis vi overser vores børn, vil de lære at overse os.
Det, der virker, behøver ikke at være rigtigt.
Jo mere tid vi sparer, jo mere mister vi.
Store træer vokser langsomt.
Besindighed, ydmyghed og indlevelsesevne og social årvågenhed er venner for livet.
Det er det indre øje, der styrer det ydre.
