Projektets intentioner og status pr. juni 2011
Projektet er iværksat ved indgangen til år 2010
af cand. psych. Ebbe Brun Folmann:
'Efter et langt arbejdsliv der startede på Haderslev seminarium som adjunkt i 1972, en årrække som personalechef hos Thrige-Titan i Odense, nogle år som konsulent i Danske Ingeniørers Efteruddannelse og de seneste 22 år også som ekstern lektor i ledelse og organisationspsykologi ved Syddansk Universitet - så, ja så er det åbenbart en naturlig ting at erfaringsområderne smelter sammen i nye ideer til løsning af aktuelle problemer.
Jeg har sat mig for at bruge foråret 2010 på at vinde gehør for en ide til grundlæggende restrukturering af den danske grundskole. Ideen kan præsenteres og begrundes på mange forskellige måder. Som teoretiker udi ledelse og organisation ser jeg folkeskolen invaderet af en række ledelsesværktøjer, der er født i det private erhvervslivs jagt på produktivitet og kvalitetsudvikling. Og disse værktøjer er indført som ganske krævende rutiner uden at den grundlæggende organisation på noget tidspunkt har fulgt en analog udvikling. Set med teoretikerens briller er tingene gjort i en, logisk set, omvendt rækkefølge. Her ved tiårets afslutning udtrykte en samfundskritiker det således: 'Årtiet har været rigt på indførelse af midler uden mål'. Og vi nærmer os sidste udkald, hvis vi skal se en positiv effekt, og en fortsat udvikling, af disse værktøjer.
Jeg tror vi kan nå at se en afgørende effekt af arbejdet med niveaudelt undervisning, elevplaner og diverse tests, hvis skolen tør tage et afgørende skridt i tilpasningen af sin organisationsstruktur til de nye værktøjer. Det er et skridt der samtidig er i overensstemmelse med stort set alle deskriptive teorier om organisationers udvikling fra pionerstadiet til et mere produktivt stadie, hvor de hidtidige erfaringer så at sige ’indbygges’ i en ny organisationsstruktur, der bygger på funktionsopdeling og specialisering.
For skolens vedkommende er de første logiske funktionsopdeling at se skolens socialiserende og kundskabsformidlende opgave som to separate funktioner. Jeg har kaldt dem skolefamilien og fagfabrikken.’
Den todelt struktur kan efterlade et tomrum i forhold til dannelsesidealet ’det hele menneske’. I organisationsstrukturen skal dette potentielle tomrum snarere optræde som et helt nyt rum – et laboratorium for individets tværfaglige udfoldelse. (Den hidtidige arbejdstitel for laboratoriet har været ’system design’ – måske et vel flot ord for barnets tværfaglige, interessebaserede, og måske også innovative, udfoldelse.)
Projektets formål og delmål
Projektets formål er at katalysere en seriøs ideudvikling for en grundskole, der i sin basisstruktur adskiller og realiserer to hovedopgaver som enhedsskole i det danske samfund:
· At udvikle borgernes sociale kompetencer i såvel de nære relationer som i relation til ansvarligt medborgerskab i nærsamfundet og i det globale samfund
· At sikre en kundskabsformidling og -forvaltning, der dels sætter barnet i stand til at opsøge og forstå eksisterende viden og dels imødekommer barnets talenter i en aktiv og interesseskabende virksomhed.
Formålet søges realiseret i en foreningsstruktur (Landsforeningen ’Skolefamilien’), der arrangerer videns- og erfaringsformidling omkring den todelte skole.
Projektets delmål og faser i foråret 2010
Januar – marts Alliance af opinionsdannerne mhp. udbredelse af ideen (fælles kronik)
At skabe så megen debat om ideen, at interesserede melder sig til en foreningsdannelse
April Nærmere undersøgelse af basis for
foreningsdannelse
Fastlæggelse af tid og sted for stiftende
generalforsamling
Aftaleindgåelse med ressourcepersoner
Maj Udarbejdelse af forslag til foreningsvedtægter – udsendelse af forslaget til interesserede
Skitse til en landsorganisations funktion
Invitation til stiftende generalforsamling
Juni Afholdelse af stiftende generalforsamling
Konstituerende bestyrelsesmøde (Aflyst
10.06)
Projektreview medio juni 2011
Kontaktliste (kun udadvendte initiativer) i projekt ’Skolefamilien’ – nov. 2009 – juni 2011
2009
29.10 Kronik til Politiken (’Skollingeskolen’ – findes på hjemmesiden) AFVIST
02.11 Debatartikel til Jyllandsposten – AFVIST
15.12 Debatartikel til ’Folkeskolen’ – AFVIST med begrundelsen: For
kontroversiel for redaktionen at lægge navn til!
15.12 Åbning af nærværende hjemmeside
2010
02.01 Debatartikel til Børsen – AFVIST
05.01 Debatartikel til Jyllandsposten – AFVIST
06.01 Debatartikel til Politiken - AFVIST
08.01 Ebbe Folmann ’kommer igennem’ i Poul Friis’ telefonprogram
(’Tankevækkende radio’) med dagens tema (Sammenhængskraft i
samfundet), hvor ’Skolefamilien’ introduceres som en
institution i skolen, der på sigt kunne øge sammenhængskraften.
Indslaget afføder 37 besøg på hjemmesiden og invitation til at være
gæst i programmet.
09.01 Henvendelse til Bertel Haarder - besvares senere omhyggeligt og seriøst
af ministeren
15.01 Ebbe Folmann gæst hos Poul Friis
17.01 Ugebrevet Mandag Morgen – venligt interesseret, forfølger ikke sagen
18.01 Lars Kolind – finder initiativet relevant, men vil ikke indgå i aktiviteter
18.01 Politiken – forslag til journalistisk behandling af ’Skolefamilien’ - intet
svar
19.01 Information – forslag til journalistisk behandling af ’Skolefamilien’ –
intet svar
19.01 Christine Antorini – venligt svar, vil senere se nærmere på ideen
19.01 Marianne Jelved – intet svar
19.01 Henrik Holdt Larsen – god diskussion – henviser (helt naturligt) til DPU ansat
20.01 Anders Bondo Christensen – svarer med omhyggelig argumentation for
den eksisterende skolestruktur
22.01 Kommentar i Jyllandsposten om mgl. søgning til naturfag på
læreruddannelsen (omhandlede ikke skolefamilien)
25.01 Tre markante DPU medarbejdere kontaktet – ingen reagerede
26.01 Klara Korsgaard, Nat. Videncenter for Læsning. Positiv dialog med KK’s
bidrag med svenske erfaringer med aldersintegration
27.01 Anders Balle – svarer venligt, ser ideen som paradigmeskifte
27.01 Steen Hildebrandt – venligt svar – betoner nødvendigheden af
nytænkning om Folkeskolen
27.01 Debatindlæg til Jyllandsposten - AFVIST
27.01 Debatindlæg til Politiken – AFVIST
05.06 Debatindlæg til Information (AFVIST), Politikken (kronik) (AFVIST)
Jyllandsposten (Ubesvaret) og Berlingeren (Ubesvaret).
15.06 Læserbrev i Information – med kritik af argumentet om, at
inklusion af flere ’specialklasseelever’ i årgangsklassen kan forenes
med mere effektiv klasseundervisning.
17.06 Debatindlæg til Politiken - AFVIST
03.08 Kronik til Information - AFVIST
2011
07.04 Læserbrev i Information om behovet for skoledebat på formålsniveauet
Alle de anførte debatartikler har haft forskelligt indhold og vinkling. Ofte med udgangspunkt i de aktuelle diskussioner i forlængelse af Lars Løkkes ’hovedeftersyn’ og, i juni, af ’rejseholdets' afrapportering og anbefalinger.
Debatredaktørerne har tydeligvis ikke anset ideen om ’skolefamilien’ som debatstof, men måske snarere som et forsøg på ’gratis’ markedsføring af foreningsideen.
Udover de navngivne personer ovenfor har en række engagerede skolefolk selv luftet interesse for ideerne – enkelte også ganske vedholdende hen over foråret.
Siden denne statusmeddelelse har ingen udvist større interesse for skolefamilien - men den vil ligge her i min mølpose frem til år 2020!
Ebbe, januar 2015