T

Her på siden finder du vores nyhedsarkiv, som ikke længere bliver holdt vedlige. Følg os i stedet på Facebook

700 Km i Myggeland

Skrevet af per jessen
21-07-2011

Jeg sidder pt. i Oslo lufthavn, og venter på det lille fly, der skal løfte os det sidste stykke til det aller nordligste Norge. Et andet sted i lufthaven ligger min Cube forhåbentlig i dens kuffert, og hviler sig inden den skal tæves igennem 700 km i Finnmarken. Jeg burde nok også hvile mig lidt, for med en forventet vindertid på 3-4 dage, er det endnu en gang tid til at se sleepmonsterne i øjne.

Løbet er egentlig ganske simpelt. Det handler om, at cykle en bane på 700 km igennem vildmarken, hvor elve skal forceres, fjelde skal bestiges og vi skal holde en march-fart der er højere end myggenes. Undervejs er der tre stop på tre timer, hvor man ikke må cykle. Mere simpelt og rent bliver det ikke. Sagt på en anden måde 3-4 Tour de France etaper på MTB på fjeldet.

Vores hold hedder Bike Toys Endurence, og består ud over mig og min ædle ganger Cuben, af Mikkel,og hans kulfiber drøn af en cykel. Mikkel er bestemt ikke nogen helt uerfaren udholdesatlet, men har haft holdt en længere kunstpause. Tilbage i de glade 90ére kørte han på Team Peak Performance/ Team QXL og kørte nogle af de rigtig store løb. Så det bliver spænende, at se om den ”gamle” får smag for konkurrence igen.

Man kan følge løbet på http://www.offroadfinnmarken.no de har til med en app så man kan følge med 24/7.


Kategori: Per Jessen

Kommentarer

  • #1
  • Pedro
    09-03-2012 09:02
    Hvad skete der med denne?? Jeg håber da ikke han bogstaveligt blev "ædt af myggene" ?


1 

Skriv en kommentar