Jeg blev kontaktet af Arnau fra Team Buff (som vandt VM sidste år i Spanien) via facebook, med en forespørgsel om jeg var interesseret i at køre Ecomotion i Brasilien om knap 3 ugers tid, med ham og to fyre fra Brasilien. I første omgang sagde jeg nej tak, da jeg lige var kommet hjem fra et løb i Ecuador, og fordi der efter løbet i Brasilien kun ville være 39dage til jeg skulle til det næste løb i Svejts med mit eget hold. Jeg mente ikke, at det var tid nok til at restituere i. Arnau mente dog, at det var rigeligt med tid. Dette løb blev da også ved med at køre oppe i mit hoved. At dette bare var et løb, som jeg ikke kunne sige nej til. For det første var det med ALT betalt, og for det andet var det en mulighed for at køre med en verdensmester. Så efter at have overtalt mine børns far, mit job, aflyst to møder og et kajakkursus, som jeg skulle afholde, sagde jeg ja til at køre løbet.
Her er jeg med Arnau i kajakken før start
Derfor vil jeg nu beskrive lidt om Arnau (en regerende verdensmester) og det at køre et løb med ham. Først er der Arnau’s cykel og kuffert. Arnau har konstrueret en kasse ud af pap og tyndt plastisk, som lige præcis kunne rumme hans cykel, når den var helt skilt ad. Dette gjorde at han kunne kalde det for arbejdsudstyr i lufthavnen og dermed slippe for at betale for en cykel i flyet. Hans lille cykelpapkasse fik min kæmpe cykelkuffert til at se helt enorm ud, og selv om papkassen ikke havde hjul på, var det meget nemmere for ham at manøvrere rundt med sin cykelkasse. Team Buff, som Arnau køre på, har en sponsoraftale med Giant, så at de får en ny cykel hvert år, derfor var Arnau ude på at sælge sin cykel i Brasilien, så han ikke skulle transportere den med tilbage til Spanien. Cykler er meget dyre i Brasilien, så derfor gik det også relativt nemt for ham at sælge den. Salgssloganet var ”en cykel der har kørt og vundet VM i 2010”.
Vores sidste cykeletappe og dermed Arnaus sidste tur på cyklen inden den blev solgt.
Forud for konkurrencen skulle der købes mad ind til løbet. Her blev vi enige om, at hver person selv stod for sit mad. Dette var nok meget godt, for Arnau’s fødeindtag under løb er meget mærkelig. Han spiser energibar, gel, chokolade og lignende, som nok de fleste gør, men han spiser også babymad, ja den er god nok: babymad. Han har noget babygrødspulver med i nogle poser, hvor han så fylder vand i. Arnau har spist babymad til løb længe, og de fleste på Team Buff spiser nu også babymad, selv hans kæreste Fernanda spiser babymad. Derfor havde jeg lovet mig selv, at når vi kom langt hen i løbet, og jeg nok ville være træt af mit eget mad, ville jeg prøve hans løbs-livret. Vi kom dog desværre ikke til at køre i så lang tid, at jeg fik lyst til at smage, så det har jeg til gode.
Hvis Arnau kan komme af sted med det undervejs i en konkurrence, har han også et alternativt væskeindtag. Dette oplevede jeg under en lang trekking etape langs kysten. Vi lå som hold nummer 3 i løbet, og det var meget varmt, da solen stod højt på himlen, og der ingen mulighed var for skygge. Vi var ved at løbe tør for vand, så Arnau løber op i en landsby for at skaffe vand, mens vi andre venter på stranden. Da han kommer ned igen, har han en dejlig kold sodavand med til mig og to dåser øl til sig selv, som er tømt lynhurtigt.
Arnau drikker den lokale øl "SKÒL"
En anden forberedelse Arnau har før et løbet, er rød tape på benene. Han klipper det ud, så det passer til længden af hans benmuskler. Tanken er at tapen giver en let massage og støtte af musklerne, som skulle være skadesforbyggende. Når jeg ser tape på folk, tænker jeg, at det er fordi de døjer med en gammel skade, eller at de har skavesår eller vabler. På et tidspunkt løber vi sammen med det svenske hold, hvor Mike spørger til Arnau’s tape og får ovenstående forklaringen. Arnau fortæller, at han har det fra en kinesisk ultraløber, hvorefter Mike udbryder, at man som regerende verdensmester ikke skal sige, at man har kopieret det, men at man selv har fundet på det. For som regerende verdensmester, kan man tillade sig alle mulige mærkelige ting og så stadig virke sej.
Her ses Arnua sammen med holdet. Det røde tape har han også på underbenene.
Arnau er et meget behageligt og roligt menneske med masser af overskud og tålmodighed, men jeg var dog lige ved at få ham op i det røde felt, tror jeg. Det var efter vores lange trekking langs stranden. Mens vi gik på stranden, studerede vi fodsporene fra de to hold, som var foran os. Vi havde helt styr på, hvem der havde hvilke af fodaftrykkene, og at Pete Forsman for eksempel trak lidt på sin ene fod. Da vi forlader kysten og trækker ind i landet, kan vi stadigt set fodaftrykkene på stien det meste af tiden. Det svenske hold har nu overhalet os, da vi skulle finde pandelamper frem, men holdene er tæt på hinanden, og mørket er ved at sænke sig. Da det er mig der går forrest, fortæller Arnau, at vi skal dreje til højre næste gang, der kommer en sti. Bedst som stien kommer, kan jeg se det svenske hold længerer fremme, men de er gået lige ud ad stien og er i gang med at finde deres pandelamper frem. Så jeg begynder at tvivle på Arnaus retningsangivelse, men han holder fast ved højredrejningen, så vi drejer. I min tvivl tænker jeg, at vi må kunne se de andre to holds fodspor på stien, og at det ville kunne bekræfte Arnaus valg. Så jeg tænder min pandelampe for at studere stien, men får en hurtig reprimande fra navigatøren med ordre om at slukke lyset. Arnau var så sikker på sit vejvalg, at han ville snige sig væk uden at svenskerne så os, så i lang tid gik vi uden lys, selvom det var pænt mørkt. Heldigvis lykkes det for os at snige os væk, trods min lyskegle af et signal
Her ses Arnau's stribede ben efter at den røde tape er blevet fjernet.
Det var lidt om Arnau, som er en meget dygtig og erfaren adventure racer, som jeg har haft æren af at race med.
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg