Hvorfor er træning vigtig - og hvad er udholdenhed egentlig? 120 km ørkenløb er i sig selv en bedrift - og det er netop det som vi planlægger på én af etaperne under Abu Dhabi Adventure Challenge.
Læs mere om Abu Dhabi her ...
Én ting er den ulidelige smerte som indfinder sig i benene efter mange kilometer, men uforudsete slidsår kan komme snigende, og gøre det tæt på umuligt at fortsætte. Sår giver risiko for infektion og reduceret performance. Udholdenhed handler også om at sikre sig kroppens bløde områder, bliver tilvænnet til ensidig belastning.

Hævelse hvor tasken har gnavet, 40 km mere og det havde været åbne sår.
Søndagens træningspas var opbygget af 40 km cykling til møde ved Klampenborg og derefter 45 km. løb hjem igennem skov/stier. Påmonteret havde jeg taske med rigeligt tungt grej, herunder PC, telefon, vand, mad og skiftetøj. Benene klarede turen ganske uden problemer, men tasken begyndte langsomt at spise huden på ryggen.

Blød hud har ekstrem hurtig tilpasning, og efter et par ture mere vil disse småskavanker være overstået. På fødder og ben bruger jeg Salomons kompressions bukser og strømper - og deres terrænsko slår bare alt andet. Løber stadig i Nike på asfalt fordi de har fantastiske pronationsfunktion.
Kommentarer
- #1
Janus 30-09-2010 11:09 Hej Gorm
1Meget vigtigt, at du får hærdet huden. Bruger selv rygsæk hver dag på cykel/skøjter/løb af samme årsag. Vigtigt at finde den rygsæk der passer bedst til dig. Forskellige rygsække slider forskellige steder. Jeg har også haft problemer med "skønhedspletter" omkring lænden, der er blevet slidt af og bløder. Har fået dem bortskåret hos lægen. Hurtigt og smertefrit og 14 dages ro til stedet efterfølgende. Kan anbefales. Indenfor kategorien "slid" er også hvordan blusen sidder i bukserne og bukserne i skridtet. Vaseline kan klare meget.