Beretning fra Untamed New England

Onsdag den 11. August

Klokken er 5:00 og jeg er på vej ind i Billund lufthavns terminal med en lidt opgivende attitude. Hvorfor er min planlægning altid så ambitiøs, tanken om programmet virkede mere overskuelig for en måned siden, men nu er det alvor.

For at slå to fluer med et smæk, tager jeg til USA, for at køre løb i New Hampshire og arbejde i Colorado. For at nå begge dele var jeg kommet frem til følgende plan, der på tidspunktet virkede som sund fornuft.

- Afrejse Billund onsdag den 11. august kl. 06:00

- Ankomst Boston onsdag den 11. august kl. 15:00

- Leje bil og køre 4-5 timer til hotellet i det nordlige New Hampshire samme dag

- Køre Untamed New England torsdag til søndag

- Køre til Boston lufthavn, lige efter løbet søndag d. 15. august, for at nå et fly kl.   18:00

- Flyve til Denver ankomst 20:50

- Leje en bil og køre til hotel Marriott i byen Pueblo, ca. 2 timer fra lufthavnen

- Møde på arbejde mandag den 16. august kl. 08:00

 

Mit hoved protestere højlydt, det kan ikke helt overskue programmet, men af sted det går.

 

Ankommer til Balsams Grand Resort kl. 21:00 og bliver modtaget af glade hold kammerater, der straks opdaterer mig på, hvad der er sket og forsikrer mig, at de har styr på alle stumper. Spiser en sen aftensmad og drikker en kold fadøl, og får endelig en dejlig følelse af at være klar, til at køre race igen.

 

Med hjælp fra de andre får jeg hurtigt pakket og klargjort mit personlige udstyr, derefter er det på hovedet i seng og så er den dag slut.

 

Torsdag den 12. august

 

Jeg vågner lidt tidligere end de andre, det er ikke så nemt at vænne sig til de 6 timers tidsforskel, men jeg har trods alt sovet udmærket. Per, Bjørn og Sessel er og også snart oppe og vi får samlet udstyret og bringer det ned i bilerne, hvorefter den står på morgenbuffet i restauranten, et fantastisk sidste måltid før konkurrencen med 3 tjenere tilknyttet bordet hvor vi sidder og oven i købet til en rimelig pris.

 

Klokken 8:00 er der udlevering af kort og indskrivning, det kører som det altid gør, underskrive dokumenter, udlevering af løbsposer, sattelittelefon, kort osv.

Per og Bjørn studerer kort, Sessel og jeg ordner alt det andet, såsom at aflevere cykler, fylder vand på dunke, kontrolvejer skiftezonetasker. Der er ikke meget tid, så der bliver arbejdet hårdt på at blive klar.

 

Klokken 11:00 ankommer busserne, alle hold stiger ombord og vi kører lidt mere end en time til løbsstart. Ved ankomst får vi tid til at finde en kano og en kajak, samt klargøre dem.

 

Jeg skal have kajakken, suk! Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg skal kalde dette monstrum af en kajak, men hurtig er den ikke. Så da vi kommer ud på vandet kan jeg hurtigt føle at den er langsom, hvilket gør at vi spænder træklinen på den med det samme.

 

Klokken cirka 13, ”boom” eller ”bang” kan faktisk ikke huske, hvad der satte løbet i gang?

 

Løbet torsdag til søndag:

 

Etape 1. 40 miles i kajak med 6 miles overbæring og to conservation projects:

 

Løbet er i gang og der bliver roet til første CP, som ligger små 1000 meter fra start, så der er totalt kaos da vi ankommer. Per løber ind på land og klipper posten og er hurtigt ud på vandet igen og af sted med os. Vi ligger nu foran sammen med en 4 – 5 andre hold og vi roer til. CP efter CP bliver taget og efter cirka 8 kilometer kommer første overbæring, hvor vi er oppe af vandet som nummer 3 eller 4. Hurtigt sætter vi kanoen op på de to kajakvogne vi har og ligger kajakken ovenpå igen og af sted vi løber. Det går stærkt, sådan cirka 200 meter, så kører vognen skævt pis pis!! Af med vognene og prøve en ny opstilling, vi bliver hentet af hold bagfra. Kanoen er nu placeret på en kajakvogn og kajakken på sin egen vogn. Af sted går det, vi blæser forbi de andre hold, løber 500 meter pis pis!! Kanoen falder af igen, vi bliver overhalet endnu engang af en masse hold, kanoen op på hjulene igen og så går det stærkt. Dette gentager sig 4-5 gane mere, indtil vi finder ud af, hvordan kanoen kan bindes ordentligt op.

Sidste del, af første overbæring, er igennem en skov, hvor vi skal følge et moose (elg) spor. Per bliver spændt foran kanoen, som en anden slædehund, hvorefter han pløjer igennem skoven. Sessel arbejder som en gal, for at styre kanoen fri af træer og rødder, Bjørn og jeg skiftes til at flå kajakken gennem skovbunden og henholdsvis hjælpe med kanoen. Samarbejdet kører helt perfekt og det går stærkt.

 

Vi kommer ud af skoven som tredje hold med et forspring på 19 minutter ned til fjerde pladsen. Det føltes lidt skørt, men de 19 minutter fik vi hentet hjem, på en lille strækning på knap 1½ kilometer skov sti...

 

Ude af skoven, skulle vi lave det første Conservation Projekt, som bestod af, at bygge en lille træsti gennem skoven. To brædder skulle isættes per hold, hvilket var hurtigt overstået og så gik det videre som første hold ude på vandet.

 

Herefter roede vi til flere poster, det begyndte at blive mørkt, men først havde vi en overbæring mere, som gik stærkt, vi havde endelig fået styr på vognene.

 

Den sidste del af roning foregår i mørke og i en lettere foss, det er meget ubehagelig af banke mod sten i den stærke strøm og mørke. Jeg hører konstant Per råbe af Bjørn, for at få ham til at styre udenom sten, der kan skimtes i strømmen. Jeg er selv lige ved at tippe rundt og får i samme øjeblik et deja vu og tænker tilbage på Explore Sweden i 2009, hvor jeg var ved at drukne i en foss, men får hurtigt fokus tilbage.

 

Før slutningen af roetapen ankommer vi til det andet Conservations Projekt og o-løbs stafetten, først skal vi løbe en lille runde hvor der påsættes to reflekser undervejs på en sti, det var let, herefter er der o-løb.

 

Per starter med lang svær, kortene er ikke specielt detaljeret, hvilket ikke gør det nemmere. Per er hurtigt færdigt, Bjørn tager kort svær, efterfulgt af Sessel med kort let, jeg slutter af med lang let.

 

Perfekt vi er først færdige og hurtige af sted igen, efter få kilometer er ro turen overstået og der er skifte zone på en brandstation. Vi skifter hurtigt og sluger en omgang varm pasta med brownies, på få minutter og er ude af skiftet før næste hold kommer ind.

 

2. etape 30 miles cykling

 

Af sted går det, der er ikke mange CP på ruten, men kortene er gamle og der er ikke mange veje på dem. Dem der er, er der ikke altid, hvilket vi meget snart opdager, vi prøver at krydse over en bjergkæde for at ramme posten på den anden side og har fulgt en rimelig god sti vej i lang tid, men pludselig er vejen bare væk og vi står i en stor lysning i skoven, vi leder desperat efter sporet, men kan ikke finde det.

 

Beslutninger skal tages. Skal vi køre tilbage vil koste meget tid, så i stedet vælger vi, at gå lige på og arbejde hårdt for at komme gennem skoven og ned på den modsatte side, en direkte linje på cirka 3 kilometer, det var hårdt og kostede tid. Da vi kom ud på den anden side og tilbage i næste skifte, var vi 1½ time efter det førende hold.

 

3. etape 30 miles trekking, inklusiv rebbane

 

30 miles trekking, med meget og jeg mener meget off-trail = Bush Whacking, som Bjørn så smukt sagde under præmie overrækkelsen ”we didnt no much about bush whacking before this race, now we do!”

 

Vi kører hårdt på, der er tid der skal hentes, vi har ikke føling med hvor vi ligger i feltet, men går lige på alle poster og presser på. Vi kommer ud af skoven og følger en sti op på et udsigtspunkt, her henter vi et hold på vej op af stien og da vi kommer op, ligger vi på anden pladsen. Holdet foran har forladt CP kort før os, ahh nu er vi tændte og der bliver presset på, vi bush whacker ned af en meget stejl bjergside (træer, der er træer overalt, selv i skoene og tightsene kommer de ind, er ved at være pisse træt af træer), vi kan høre holdet foran os, men ikke se dem, for skoven er for tæt. Vi kommer ud på en god vej, men hov den er ikke på kortet, men pyt ”hvis kortet ikke passer og terrænet er helt skørt, så må det være rigtigt”. Vi fortsætter tværs gennem skoven, nogle kilometer og rammer en ny vej tæt på rebmomentet. Idet vi kommer ud på vejen, ser vi et hold 500 meter længere nede af vejen, perfekt! nu er vi i front igen. Vi løber frem til rebmomentet og kan som de første gå ud på det.

 

Efter rebmomentet venter den sværeste del af trekket orienteringsmæssigt og fysisk, vi skal på toppen af et bjerg og finde en sø, der er ingen stier, kun træer, træer og atter træer, nå ja og så enkelte moose (elg) spor.

Team Granite kommer op til os og vi vælger at følges ad gennem det meste af natten, for i fællesskab finde de to poster, der gemt i denne labyrint af træer. Første post finder vi hurtigt og før det bliver mørkt. Anden post er af en helt anden kaliber, vi skal ned af første top og over på en ridge, for at følge den op, men nu bliver det mørkt, man kan ikke se tætheder i skoven, det er svært og hårdt. På et tidspunkt ligger jeg på alle fire, for at komme gennem noget skovbevoksning, jeg hader træer på dette tidspunkt ”dumme stupide træer, så flyt jer for helvede”.

 

Her er det team GUATS Adventure kommer foran, de tager et andet vejvalg og slipper hurtigere igennem.

 

Men igennem kommer vi og godt trætte ude af skoven mangler vi kun små 4-5 km på grusvej. Mit lys går ud og jeg kan intet se, Bjørn går og sover mens Sessel prøver at holde ham oppe. Bjørn vågner lidt op på et tidspunkt, men kun for at fortælle at han kan se en masse huse inde i skoven, som overhovedet ikke er der.

 

Team Granite, som vi fulgtes med gennem natten, har et skadet holdmedlem, men de fandt et par pinde, han kunne støtte sig til, så tempoet alt i alt var ikke højt ind til skiftezonen.

 

Vi bliver registreret som andet hold i mål, men er inde på samme tid som team Granite.

 

4. etape 35 miles cykling 12 miles swim and hike

 

Fjerde etape er et stjerneløb og det er valgfrit om man vil cykle eller trekke først, vi vælger cyklingen. Det skal siges, at både cykel og trekking etapen er skåret ned med flere poster.

 

Vi skifter og spiser hurtigt vores travellunch og kører ud af skiftezonen, for at ligge os til at sove på en trailer, vi havde spottet på vej ind til skiftet. Her får vi vores første 30 minutter efter cirka 30 timers race. Efter vi har sovet, cykler vi ud og henter den ene post som skal klippes og tilbage igen, derefter er der svøm og trek. Vi er trætte men presser på. Svømmeturene vækker os og vi har snart kontakt med team GUATS igen. Vi vælger at svømme ekstra og dermed korte ruten af.

 

Tusind meter før sidste post, på trekket ude på den ø vi har svømmet til står der en Moose (elg), stor og dum og ja jeg bliver nervøs, men Per løb videre, mens han med rolig stemme prøvede at forklare, at Elge bare er store dumme køer, der nok skulle flytte sig, når man råbte af dem og det gjorde den også sådan cirka en meter, så vi kunne passere.

 

Vi nåede sidste post på øen. Idet vi begynder at svømme over til fastland, kan vi se team GUATS, der er ved at gøre sig klar til at svømme ud til øen, yihaa vi er i front igen.

 

5. etape 65 miles cykling, vandfalds traverse, Coservations Projekt og bike & run

 

Hurtigt skifte og først ude på 5 etape, perfekt, men team GUATS kørte hårdt på bagfra og passerede os, hvorefter vi passerede dem igen og kom først frem til vandfaldstraverset, her kom de forbi os endnu engang. Stenene var afsindigt glatte og nogen havde seriøse problemer med at stå fast (læs beretningen om ”Turen op igennem vandløbet”).

 

Op af vandet og videre til Conservations Projektet, nu havde hvert hold en ½ time til at rydde skovbund til en ny sti, det var et dejligt afbræk i løbet, vi arbejdede stille og roligt, spiste godt og gjorde os klar til næste ryk.

 

Da projektet var overstået, stod den på bike&run med en cykel. GUATS havde ca. 10 minutters forspring og det skulle hentes, så vi pressede på igen, desværre lidt for hårdt, vi lavede et bom på en post og tabte tid, fandt tilbage på ruten og i gang med at bush whacke med cyklen igen. På vej ud af skoven skete det, der ikke måtte ske, af en eller anden grund vælger kæden på cyklen at falde af??, hvordan det kan ske er en gåde, men væk var den.

 

Da alt håb var ude, fik vi fat på en ny kæde. Sessel stoppede en bil og fik overbevist chaufføren om at den MTB der sad foran på hans bil, helt sikker havde en kæde der passede til vores cykel og det var lige hvad den havde (læs beretningen om ”Vi tabte en kæde”).

 

Vi var tilbage i løbet igen, dog havde vi mistet en time eller to til det førende hold, men nu var det op på cyklerne og hente de sidste CP på cyklingen. Jeg kan ikke huske meget om dem, men de var hårde og besværlige at komme til, men vi fandt dem.

 

6. etape Bonus o-løb i valgfri orden

 

Denne etape havde en række poster, hver post gav minus 4 timer på den samlede tid, så her kunne alt vindes eller tabes.

 

Vi er trætte men har cieka 8 timer til at samle poster i. Bjørn foreslår vi skal sove en ½ time, men han bliver nedstemt, vi er så tætte på mål nu. Af sted går det, første post skal findes, men den er der ikke, pis er vi kommet ud af det forkerte spor, Per er sikker, vores hjerner begynder at kokse, leder vi det forkerte sted eller hvad?. Vi beslutter os for at sove en ½ time. Da vi har sovet, læser vi os ind på kortet igen, pis vi er ikke kommet langt nok ud på udløberen. Endelig finder vi posten, Bjørn virker frisk og tager over, vi går hurtigt mod anden post. Vi går ind og leder efter posten for tidligt ingen, kan ikke tænke klart, går op og ned, på to høje flere gange, men posten er der ikke og pludselig er Bjørn væk.

Vi får samling på holdet igen og får fokus tilbage på løbet og kortet. Tiden er gået stærkt og finder vi ikke en post mere, kan vores anden plads også være i fare, vi finder anden post, og presser det sidste ud af benene, for at nå tredje post og så er det tilbage til mål. Vi kommer over målstregen cirka klokken 9:00 søndag morgen, på en yderst tilfredsstillende anden plads i et AR-series løb.