Nye indlæg

Her på siden finder du vores nyhedsarkiv, som ikke længere bliver holdt vedlige. Følg os i stedet på Facebook

Få tid til træning 1: Familiekørsel

Skrevet af Gorm Eriksen
01-04-2010
Én af vores vigtige opgaver i ProAdventure er at inspirere. Inspirere til eventyr, men også til de små daglige muligheder for at komme i naturen og få bevægelse. Igennem tiden har jeg mødt mange mennesker som bare lige skulle se muligheden, se et forbillede og derigennem prioritere. I de kommende måneder vil jeg skrive 10 indlæg som handler om vinderrutiner. Dét er daglig dokumentation fra det virkelige liv, fra mit liv – far med 3 børn boende hjemme, fuldtidsarbejde og elitetræning.
Første rutine handler om at udnytte transporten med familien. Det omfatter selvfølgelig man har en kæreste/kone eller en god ven. I påsken ser man både familie og venner, og man besøger måske forskellige aktiviteter rundt omkring i landet. I sin enkelthed handler det om at sende familien af sted i bilen/toget, og selv tage cyklen/løbe eller rulle på rulleskøjter. Det smarte ved netop denne metode, er at din bedre halvdel kan have tøj, tasker og håndklæde med i bilen, mens du kun skal transportere dig selv.
Onsdag besøgte vi GEO Center Møns Klint, og der er ca. 125 km fra Roskilde. For at have overskud til at være sammen med ungerne når vi kom frem, besluttede vi at jeg skulle samles op ca. 80 km fra Roskilde. Jeg hjalp med at pakke bilen, gøre alle vores madpakker klar – og min kæreste kørte så unger, skiftetøj og bagage mod Møn. Efter 80 km mødtes vi på aftalte destination, og jeg skiftede tøj i rabatten, og vi nød de resterende 45 km med ungerne i bilen. Billedet er fra skiftet, ungerne nød også en lille pause.
 
 
 
Efter en overnatning på Møn, cyklede jeg hele vejen hjem – og resten af familien i bil. Det gav mig 200 km på cyklen eller 6 timer på to dage. Resten af familien kørte ca. 4 timer i bil totalt på de to dage – altså var det ikke mange timer jeg var savnet ud over transporten.

Kategori: Gorm Eriksen

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar